Momentum vil give klimakrisen topprioritet

Theresa Scavenius er lektor og forsker i klimapolitik ved Aalborg Universitet. Nu har hun stiftet partiet Momentum. Pressefoto

Vi har ikke tid til at vente på en socialistisk revolution, eller at alle begynder at spise vegansk, siger Theresa Scavenius, som i går lancerede det grønne klimaparti, Momentum.

Therese Scavenius, der sidste år stillede op som politisk leder af Alternativet, men ikke blev valgt og kort tid efter forlod partiet, har stiftet et nyt parti, Momentum, som hun i går præsenterede for offentligheden.

Det partiforberedende arbejde har været undervejs i adskillige måneder, hvor Theresa Scavenius har drøftet politiske spørgsmål med en kreds af interesserede personer.

»Skal vi løse klimakrisen på under ti år, skal der en gennemgribende regulering til. Vi har ikke tid til at vente på en socialistisk revolution eller på, at alle omvendes til veganisme. Vi har ganske få år til at forhindre et globalt klimakollaps, og derfor skal vi omsætte det momentum, som klimabevægelserne og klimavidenskaben har skabt til politisk magt, siger Theresa Scavenius til TV2.

Klimakrisen skal have topprioritet

Der er brug for et politisk parti i Danmark, der sætter klimakrisen øverst på dagsordenen og prioriterer de udfordringer, alle dele af vores samfund står overfor i forbindelse med klimakrisen, mener hun.

»Vi skal ikke individualisere ansvaret for klimakrisen, men holde de personer ansvarlige, som har ressourcerne, kapaciteten og mandatet til at handle. Vi skal straks gå i gang med konkrete omstillingsplaner for alle sektorer i stedet for at spilde tiden med at diskutere luftige idéer og tekniske fix«, skrev Therese Scavenius op til Folketingsvalget i 2019, da hun stillede op for Alternativet.

Centrum-venstre

Momentum befinder sig som centrum-venstre på det politiske spektrum.

»Vi er rundet af en grundinteresse i at skabe et mere lige samfund og bruge staten som en ressource til at omfordele og løse de kollektive problemer. Det er også derfor, vi ser politisk regulering som det vigtigste instrument. Vi er socialliberale og tror på det frie marked, så vi er ikke socialister eller yderst på venstrefløjen«, siger Theresa Scavenius til nyhedsbureauet Ritzau.

Partiet vil i stedet for den traditionelle markedsregulering bruge en mere direkte politisk regulering. Klimakrisen skal håndteres som en krise, ligesom coronasituationen bliver det, mener partiet.

Stemmespild og små faktioner

Blandt politikere og grønne meningsdannere modtages nyheden om den nye partidannelse med skepsis.

»De mange klimapartier giver mindelser om den yderste venstrefløjs mangeårige tendens til at dele sig i bittesmå fraktioner. Den største taber er sagen. Hvad skal vi med både Alternativet, Frie Grønne, De Grønne, Veganerpartiet og Momentum?«, spørger Carl Valentin fra SF.

Også Lars Køhler, der er arkitekt og rådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, er betænkelig. Også han frygter, at det vil føre til stemmespild og endnu mere fraktionsdannelse.

»Vi har faktisk brug for et politisk parti, der er grøn før rød eller blå. Et parti, der sætter klima over alt. Et parti, der tør gøre det, der er svært, men nødvendigt. Men vi har ikke brug for en masse små. Vi har brug for ét, der er stort og stærkt nok til st gøre en forskel«, skriver Lars Køhler på twitter.

»Har vi ikke bare brug for et flertal for en grønnere politik? Da Å var stærkest, rykkede det heller ikke nok. Problemet er ikke manglen på et grønt parti. Problemet er, at alt for mange stemmer på partier, der ikke er grønne«, lyder det fra Jon Burgwald, politisk rådgiver i Enhedslisten og kommende folketingskandidat.

De nye »grønne partier« tæller nu både Alternativet, Frie Grønne, Veganerpartiet, De Grønne og Momentum.