For andet år i træk er havisens vinterudbredelse i Arktis den laveste nogensinde målt. En lun vinter omkring Grønland er en af årsagerne, men det er også en fortsættelse af den nedadgående tendens, der er for havisen i Arktis
***
For andet år i træk er havisens maksimale udbredelse i Arktis den laveste, der nogensinde er målt, oplyser DMI.
Siden 1978 har tendensen været mere eller mindre entydig. På den nordlige halvkugle har havisudbredelsen i marts måned i gennemsnit mistet 38.000 km2 hvert år – svarende til et par tusinde kvadratkilometer mindre end Danmarks areal.
»Det er helt sikkert bekymrende, og tendensen fortsætter,« siger Gorm Dybkjær, der er havisforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning, DMI.
Havisen holder den globale temperatur nede
»Havisens udbredelse er vigtig både som en tydelig markør for klimaets tilstand, men i høj grad også fordi havisen er med til at holde den globale temperatur nede. Havisens nedadgående tendens i Arktis kan få konsekvenser for resten af verden, fordi mere åbent hav gør, at havet kan optage mere varme fra solen, og på sigt vil det også bidrage til den globale temperatur«, forklarer han.
Havisens hvide overflade reflekterer næsten al sollys og kaster det tilbage til rummet. Når havisen smelter, og erstattes af enorme arealer med åbent hav kan havet optage mere varme.
Der er efterhånden ikke meget uenighed blandt klimaforskere, om hvad tabet af havis skyldes. Årsagen skal findes i de stigende temperaturer globalt og i særdeleshed i Arktis, hvor temperaturstigningen er størst. Her stiger temperaturen cirka fire gange så meget som den globale middeltemperatur.
Ifølge Gorm Dybkjær er der forsvundet 424.000 km2 havis for hver grad temperaturen er steget i Arktis.
Havisen i Arktis er vigtig for klimaet
Havisen i Arktis er vigtig for klimaet, fordi isens lyse farve har en høj albedo. Høj albedo betyder, at isen reflekterer store mængder sollys ud i verdensrummet, så det ikke varmer jordens overflade.
Når isen smelter, tager havets mørke overflade magten. Havoverfladen har en lav albedo og reflekterer meget lidt sollys. I stedet omdannes en stor del af lyset til varme. Varmen har potentiale til at smelte endnu mere havis og dermed forstærke processen.














