Intensivt industri-landbrug er skyld i naturens nedtur i EU

EU har spildt milliarder af kroner i et forgæves forsøg på at få landbruget til at give mere plads til natur og biodiversitet. Foto: Pixabay

EU’s støtteordninger til landbruget spænder ben for natur og biodiversitet, og »intensivt landbrug er fortsat en væsentlig årsag til tab af biodiversitet«, konkluderer Den Europæiske Revisionsret i en ny beretning.

BIODIVERSITET – Nedturen for dyr, planter og biodiversitet fortsætter overalt i Europa, og i en ny rapport lægger Den Europæiske Revisionsret en væsentlig del af skylden på det intensive, industrialiserede landbrug, som EU’s skatteydere via favorable tilskudsordninger selv har været med til udvikle gennem de seneste årtier.

EU’s fælles landbrugspolitik har nemlig ikke bidraget til at vende udviklingen, trods de mange specifikke foranstaltninger og de store tilskud til landbrug og agroindustri, konkluderer Den Europæiske Revisionsret i en ny beretning.

Revisorerne kritiserer samtidig manglerne i EU’s biodiversitetsstrategi for 2020 og i dens mangelfulde samordning med den fælles landbrugspolitik. Endvidere stempler Den Europæiske Revisionsret Kommissionens beregning af den fælles landbrugspolitiks udgifter til biodiversitet som »upålidelig«.

Ifølge revisorerne har størstedelen af finansieringen under den fælles landbrugspolitik i bedste fald kun begrænset positiv effekt for biodiversiteten. Nogle ordninger under den fælles landbrugspolitik har et stort potentiale til at forbedre biodiversiteten, men i stedet for at satse på dem har Kommissionen og medlemslandene i stedet foretrukket løsninger med ringe effekt.

Allerede i 2011 vedtog EU-Kommissionen en strategi for senest i 2020 at standse tabet af biodiversitet og forringelsen af økosystemerne. Målet var så vidt muligt at retablere dem, og ifølge strategien skulle både landbruget og skovbruget bidrage til at give mere plads og øge naturens mangfoldighed. Det er ikke sket.

Omlæg EU’s landbrugsstøtte og opstil bindende mål

Søren Wium-Andersen efterlyser en grundlæggende omlægning af EU’s landbrugsstøtte, så den reelt tilgodeser varige forbedringer af naturindholdet på landbrugsarealer.

Tidligere lektor ved Københavns Universitet, biolog Søren Wium-Andersen, har i flere årtier fulgt debatten tæt, og han ærgrer sig over, at EU har spildt milliarder af kroner i et tilsyneladende forgæves forsøg på at få landbruget til at tage større hensyn til naturen.

»Problemet er, at den ikke sker noget, så længe man ikke opstiller bindende mål og krav til landbruget«, siger Søren Wium-Andersen.

Han peger på, at landbruget og jægerne i en frivillig ordning er begyndt at vise deres naturhensyn ved at så fine blomsterstriber langs vejene, hvor forbipasserende inviteres til at plukke en buket.

»Men effekten heraf er ringe, selvom blomsterstriberne uden tvivl forlænger de udsatte skydefugles liv med nogle uger. Det, der i stedet er brug for, er en grundlæggende omlægning af EU’s landbrugsstøtte, så den reelt tilgodeser varige forbedringer af naturindholdet på landbrugets dyrkningsjord og ikke blot nogle enkelte blomsterstriber, der pløjes op og ændrer placering hvert år«, siger Søren Wium-Andersen.

Antallet af fugle faldet med 34 procent

Siden 1990 er der blevet færre fugle på og omkring landbrugets marker, og EU’s indeks for fugle i agerlandet viser et fald på ikke mindre end 34 procent blandt 39 almindeligt forekommende arter.

Blandt eksperter anser man agerlandets fuglebestande for at være en god indikator for ændringer i biodiversiteten, fordi fugle spiller en væsentlig rolle i fødekæden og findes på mange forskellige levesteder.

Indekset for skovfugle viser i samme periode en lille fremgang, hvilket ifølge rapporten »tyder på, at landbruget er en betydelig drivkraft for tab af biodiversitet«.

Den Europæiske Revisionsret anbefaler i sin beretning, at Kommissionen:

  • Forbedrer samordningen og udformningen af EU’s biodiversitetsstrategi for perioden efter 2020 – og med henblik herpå også beregner udgifterne mere nøjagtigt.
  • Øger de direkte betalingers bidrag til biodiversiteten på landbrugsarealer.
  • Øger landdistriktsudviklingens bidrag til biodiversiteten på landbrugsarealer.
  • Udvikler pålidelige indikatorer til vurdering af den fælles landbrugspolitiks effekt på biodiversiteten på landbrugsarealer.

Kilde: Den Europæiske Revisionsret: Biodiversitet på landbrugsarealer: Den fælles landbrugspolitiks bidrag har ikke standset nedgangen