Ulla Hansen har boet i det samme hus i en landsby på Fyn hele sit liv. Nu driver stanken fra tusindvis af svin gennem vinduerne, og hun kan ikke længere holde sin fødselsdag derhjemme.
***
Når Ulla Hansen går i byen, spørger folk hende, hvorfor hun lugter af gris. Hun og hendes mand bor klos op og ned ad to svinefarme, og lugten er ikke noget, hun kan vaske af. Den sætter sig i tøjet, i håret, i huden.
Stanken driver ind gennem vinduerne i huset, hun har beboet i hele sit liv.
– Lugten er voldsom, og man bliver så frustreret. Jeg vil bare gerne kunne sidde i haven derhjemme uden at blive kvalt i stank, siger hun i et interview til avisen Danmark i udgaven fra 8. oktober 2025.
– Hvordan skal man kunne bo på landet, når det lugter så forfærdeligt? Det handler ikke kun om os – det går ud over hele området. Min mor har luftvejsproblemer, så vi har været nødt til at sende hende til Møn, hvor der ikke bliver kørt gylle ud. Luftkvaliteten her er for dårlig for hende, siger hun til avisen.
Loven skal ændres
Ulla Hansen er langt fra den eneste, der føler sig voldsomt generet af den ekspanderende svineindustri, som årligt producerer over 30 millioner svin.
– Rigtig mange steder i Danmark er der stor lokal modstand mod svineproduktionen på grund af de mange negative konsekvenser for naboernes miljø i form af lugtgener, støj og transport af foder, gylle og grise, siger Per Clausen, der er medlem af EU-Parlamentet for Enhedslisten.
Per Clausen vil have ændret lovgivningen, som i dag giver kommunerne meget få muligheder for at sige nej til svineproducenter, der vil bygge nyt eller forøge svineproduktionen i et lokalområde.
– Vi skal have ændret lovgivningen, så de enkelte kommuner kan skride ind og begrænse svineproduktionen af hensyn til natur, miljø og nærtliggende boliger, mener Per Clausen.
Livskvalitet og ejendomsværdi falder
Karen Rasmussen har i årevis forsøgt at råbe op om politikernes svigt. Hun vil gerne bo i landlige omgivelser og har et lille fritidslandbrug med nogle heste og lidt jord i Skanderborg Kommune. Desværre er idyllen ødelagt af naboen, som er en stor svinefabrik.
– Til tider er stanken ulidelig, ikke mindst når de i døgndrift kører gylle ud på markerne. De store industrianlæg med flere hundrede tusinde svin er med til at affolke landdistrikterne, folk flygter, ejendomsværdierne falder i takt med vores livskvalitet, fordi ingen frivilligt vil bo under sådanne betingelser, siger Karen Rasmussen, der har været aktiv i Landsforeningen mod Svinefabrikker, siden den blev stiftet for fem et halvt år siden og nu tæller omkring 800 betalende medlemmer fra hele landet.
Per Clausen nikker. Han er helt enig.
– Det er rigtigt, det du siger om udviklingen i landdistrikterne. Det er en fuldstændig forfejlet strategi at satse på en stor industrialiseret svineproduktion, som jo stort set ingen arbejdspladser giver i lokalområdet. Derfor skal vi have ændret både EUs landbrugspolitik og vores egen politik i forhold til landdistrikterne, så vi kan udvikle landdistrikterne med nye grønne jobmuligheder og igen gøre det attraktivt at bo på landet.
45.000 grise over grænsen hver dag
Omkring halvdelen af de mange millioner svin opfedes og slagtes i Danmark, mens resten eksporteres.
Det er helt åbenlyst blevet en god forretning, for handlen med smågrise er eksploderet de seneste år. Ifølge Dyrenes Beskyttelse eksporterer danske svineproducenter årligt i omegnen af 17 millioner levende grise.
Det svarer til, at der hver dag året rundt i store lastbiler transporteres 45.000 levende grise over den danske grænse for at blive opfedet og senere slagtet i udlandet.
Dyrenes Beskyttelse har tidligere på året fulgt en grisetransport på vej til Italien i hele 36 timer og kunne dokumentere flere lovbrud undervejs.
Grise stod tæt sammen i vognene, havde næsten ingen mulighed for hvile, og forholdene viste tydeligt, hvor presset dyrene er på de lange ture.
»Transporter som denne er desværre meget almindelige, og kontrollen med dem er utilstrækkelig. Selvom myndigheder kan sanktionere overtrædelser, bliver mange sager henlagt, og konsekvenserne er ofte for milde til at ændre praksis«, lyder det fra foreningen.
