Dyr, der er kendt for at bære zoonoser, er op til 2,5 gange mere udbredte i områder, hvor levestederne er ødelagt. Det gælder bl.a. flagermus og rotter.
NATUR – Når levestederne forsvinder for større dyr, giver det plads til smådyr som rotter og flagermus, som er typiske bærere af smitsomme sygdomme, der risikerer at smitte mennesker.
Det skriver Ing.dk med henvisning til ny forskning, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature. Her har forskere fra flere britiske forskningsinstitutioner under ledelse af University College London undersøgt næsten 7000 dyrebestande fra hele verden.
Forekomsten af hver bestand er blevet sammenlignet med, i hvor høj grad det enkelte område er udnyttet af mennesker.
Konklusionen er, at dyr, der er kendt for at bære zoonoser er op til 2,5 gange mere udbredte i områder, hvor levestederne er ødelagt. Zoonoserne, der blandt de mest velkendte medlemmer tæller vira som Covid-19, Zika, Sars og HIV optræder typisk hos mindre dyr, der bevæger sig hurtigt og som hurtigt får mange unger.
Når naturen må vige for landbrug eller beboelse
Det er netop disse dyr, som undersøgelsen som den første, viser fremgang hos, når naturen må vige for landbrug eller beboelse, skriver Ing.dk. Omvendt er der tilbagegang hos dyrearter, der sjældent bærer på zoonoser, når mennesker inddrager naturområderne, viser forskningen.
En rapport fra FN har blandt andet peget på den stigende efterspørgsel efter animalsk protein og stadigt mere ikke-bæredygtigt landbrug som årsager til kendte og kommende zoonoser.
Lekiskon: En zoonose sygdom, som overføres naturligt fra dyr til menneske og omvendt.
