Biomassen må ikke længere være sort som kul

Halm, træpiller og træflis har i stort omfang erstattet kul i el- og varmesektoren. I 2018 udgjorde træ 75 pct. af den faste biomasse, mens bionedbrydeligt affald og halm udgjorde hhv. 13 og 12 pct. Cirka halvdelen af den træbiomasse, der anvendes i Danmark, importeres, oplyser Dansk Fjernvarme. Foto: Dansk Fjernvarme / Niels Rosenvold

En stor del af den biomasse, Danmark anvender i energiforsyningen, er importerede træpiller og er ikke spor bæredygtig. Lovkrav om bæredygtig biomasse bliver en del af klimahandlingsplanen.

BIOMASSE – Regeringen vil stille lovkrav om, at Danmarks store forbrug af biomasse i energiforsyningen fremover skal være bæredygtig biomasse. Det sker som et led i den klimahandlingsplan, regeringen er ved at skrue sammen, oplyser klimaminister Dan Jørgensen.

En stor del af Danmarks vedvarende energi kommer nemlig fra biomasse som halm, træflis og træpiller. Meningen var, at brugen af biomassen skulle være en trin på vejen til en grøn energiforsyning, udfase forbruget af kul og på den måde reducere Danmarks udledning af klimagasser.

Men en stor del af biomassen er ikke spor bæredygtig, og cirka halvdelen består af importerede træpiller, som vi brænder af og hiver energi ud af. Dermed forsvinder klimaeffekten og biomassen bliver sort som kul, erkender klimaminister Dan Jørgensen.

– Jeg har længe været bekymret for brugen af biomasse. For biomasse er ikke bare biomasse. Det gør en stor forskel om det er restprodukter eller hele stammer, der anvendes, siger Dan Jørgensen.

– Værst er det, hvis hele træer fældes og ikke genplantes. Så forsvinder klimaeffekten. Det er fornuftigt at bruge biomasse i en overgangsperiode for at udfase kul. Men det kræver, at den er bæredygtig, understreger han.

Importerede træpiller

Ca. halvdelen af den biomasse, der anvendes til energiproduktion i Danmark, er importeret, oplyser ministeriet.

Ifølge internationale regler, medregnes CO2-udledningerne i det land, hvor biomassen er høstet. Idet der er lande, der ikke har forpligtende reduktionsmål eller ikke medregner landbrug og skovbrug i deres CO2-regnskab, er der risiko for, at dansk forbrug af biomasse fører til globale CO2-udledninger, der ikke bogføres.

Danmark har i de senere år investeret massivt i omlægningen fra kul til biomasse, og det er sket med bred opbakning i Folketinget. Derfor er det ikke muligt på kort sigt at skære markant i forbruget af biomasse. Derfor skal biomasse fortsat bruges i et større omfang i en overgangperiode, mens bæredygtighedskravene fastsættes ved lov, mener Dan Jørgensen.

– I dag er det en frivillige brancheordning, der skal sikre, at den biomasse der anvendes, er bæredygtig. Men det er ikke nok. Der er behov for at indføre lovkrav til biomassens bæredygtighed. Det vil jeg nu drøfte med Folketingets partier som en del af forhandlingerne om klimahandlingsplanen, siger ministeren.

Klimaminister Dan Jørgensen har bestilt en analyse af anvendelsen af træbiomasse i Danmark, der skal danne grundlag for de fremtidige rammer for brugen af biomasse. Forhandlingerne om lovkrav til bæredygtig biomasse vil ske som led i forhandlingerne om klimahandlingsplan.

Eksternt link: Læs Biomasseanalyse 2020 her.