64 procent: Vi er nødt til at ændre levevis for begrænse klimakrisen

Der er fortsat stærk opbakning til den grønne omstilling, viser ny måling. Foto: Colourbox

To ud af tre danskere mener, det er nødvendigt, at vi ændrer levevis for at begrænse klimakrisen. Kun 13 pct. mener, at teknologi kan løse problemerne uden at kræve større ændringer i vores levevis. Det viser 2020-udgaven af Klimabarometeret.

KLIMA – 86 procent. af danskerne betragter i dag de globale klimaforandringer som et alvorligt problem, og andelen, der mener, at klimaforandringerne vil ramme dem, dér hvor de bor, er steget fra 25 procent i 2018 til 34 procent i 2020.

Det fremgår af 2020-udgaven af Klimabarometeret fra den grønne tænketank Concito, som siden 2010 har målt og analyseret udviklingen i danskernes viden, holdninger og handlinger i forhold til klimaudfordringen.

Årets måling viser også, at det er de færreste, der tror, at teknologien alene kan løse problemerne for os. 64 procent svarer, at vi er nødt til at ændre livsstil for at begrænse klimakrisen.

2020-målingen er foretaget af analysevirksomheden Analyse Danmark blandt 1023 repræsentativt udvalgte danskere og måler gennem 34 forskellige spørgsmål danskernes viden og holdning til klimaudfordringen, forventninger til politikerne og egne tiltag til at mindske klimabelastningen.

Uddrag af Klimabarometeret 2020.

Flertal for afgifter på klimabelastende produktion

Efter et forår præget af corona-pandemien er det bemærkelsesværdigt, at danskernes fokus på en anden krise, klimaudfordringen, stadig er høj. For 62 procent af respondenterne er det vigtigt, at Danmarks klimaindsats fortsat skal være blandt de mest ambitiøse i verden. Og danskerne ønsker handling.

På trods af de meget store økonomiske konsekvenser, pandemien har haft og stadig har for Danmark og mange danskere personligt, mener et lille flertal blandt respondenterne alligevel, at genstarten af dansk økonomi bør være betinget af at fremme den grønne omstilling. 41 procent svarer ja til dette spørgsmål og 39 procent nej.

Der tegner sig også et markant flertal for indførelse af målrettede afgifter på særligt klimabelastende varer, hvor 73 procent enten svarer ubetinget ja eller ja mod en form for kompensation, og blot 27 procent svarer nej. Især de unge respondenter i alderen 18-39 år er positive over for både den grønne genstart og klimaafgifter. Der er flertal for målrettede afgifter blandt alle indkomstgrupper, især blandt grupperne med laveste indkomster, ligesom et bredt flertal på tværs af politisk holdning bakker op om afgiftsinstrumentet, også blandt vælgere, hvis foretrukne parti på Christiansborg har udtrykt skepsis.

Stærkt signal til politikerne

»Målingen viser en meget stor forståelse for, at omlægning af Danmarks produktions- og forbrugsmønstre er en forudsætning for vækst og velstand i fremtiden, og det på tværs af politiske holdninger blandt respondenterne. Kombineret med en markant opbakning til forbrugsafgifter, sender det et stærkt signal til politikerne, der netop nu forhandler om ny finanslov og i efteråret skal tage stilling til klimaplan og andre initiativer på området«, siger Concitos direktør, Christian Ibsen.

Klimabarometeret 2020 viser også, at mange danskere gerne vil gøre noget for at mindske deres personlige udledning af drivhusgasser. 57 procent (mod 47 procent i 2018) svarer nu ja til, at de inden for de seneste tre år har gjort noget med det primære formål at reducere deres eget bidrag til den globale udledning af drivhusgasser.

På et nyt spørgsmål indført med Klimabarometeret 2020 svarer respondenterne på, hvad der videre kan fremme, at de skifter adfærd og livsstil, og her peger 85 procent på priser.

»Det underbygger argumentet om, at højere priser på særligt klimabelastende produkter er en væsentlig forudsætning for omstilling af det private forbrug«, siger projektleder Mikael Bellers Madsen.

64 procent: Vi er nødt til at ændre livsstil

Klimabarometeret viser også, at der blandt borgerne er en stigende erkendelse af sammenhængen mellem vores livsstil og klimaforandringerne. 64 procent svarer i dette års måling, at livsstilsændringer er nødvendige mod 54 procent i 2018. Kun 13 procent mener nu, at teknologi alene kan løse klimakrisen.

»Målingen viser, at materielle goder i et vist omfang bidrager til danskernes livskvalitet, men at eksempelvis balancen mellem arbejde og fritid og uddannelse og efteruddannelse i lige så høj grad opfattes som vigtigt. Det understreger vigtigheden af at tænke i nye veje til det gode liv, når politikerne skal adressere den grønne omstilling på borgerniveau«, påpeger Mikael Bellers Madsen.