Mette Frederiksens åbningstale ved Folketingets åbning 6. oktober 2020. Afsnittet om klima og grøn omstilling.
DOKUMENTATION
Politik handler om valg.
Børn og unge gjorde valget til et klimavalg.
Flertallet her på Christiansborg fik et klart grønt mandat.
Det føler vi os dybt forpligtet af. Vi skal gøre os værdige til jeres tillid.
Et massivt flertal står bag klimaloven – det er enestående.
Om ti år skal vi have sænket udledningen af drivhusgasser med 70 procent.
Det svarer til, at vi på ét årti skal vi sænke udledningerne næsten lige så meget, som vi har gjort de seneste tre årtier.
Siden valget har vi sat fart på.
På ét år har vi her i Folketinget truffet beslutninger sammen med blandt andet erhvervslivet, der reducerer udledningen med mere end 5 millioner tons i 2030.
Hvad betyder det?
Det betyder, at vi på bare ét år allerede er nået en fjerdedel af hele vejen frem mod de 70 procent – som vi altså i alt har 10 år til at nå.
Jeg siger det, fordi det faktum nogle gange forsvinder i debatten.
Ligesom man næsten kunne få det indtryk, at hvis man er for teknologi, så er man imod en ambitiøs klimaindsats.
Men når vi i dag kan åbne Folketinget med grøn strøm i stikkontakterne, så er kun, fordi vores forgængere investerede i at udvikle vindmøller.
Teknologi dumper ikke ned fra himlen. Det handler ikke om at ”satse” på ny teknologi. Satse er noget man gør på travbanen.
Det handler om at skabe teknologien ved at investere – ambitiøst, klogt og målrettet.
For selvom vi, isoleret set, er foran tidsplanen lige nu, så bliver det svært.
Vi står over for de mest gennemgribende forandringer af vores samfund og vores økonomi, siden vi begyndte opbygningen af det moderne velfærdssamfund i efterkrigstiden.
Måden vi transporterer på, opvarmer huse på, producerer fødevarer på – alt skal forandres.
Det kan lade sig gøre – som det meste andet. Hvis vi tør træffe de rigtige valg.
Alle de initiativer, vi klogt kan tage her og nu, og som reducerer drivhusgasser – dem skal vi tage.
Energieffektiviseringer i industrien, øget brug af biogas, mere genanvendelse, udfasning af olie og gasfyr. Alt det, vi sammen har aftalt i det gamle folketingsår, det skal vi gøre mere af i det nye år.
Nu er vi i gang med transporten – derefter tager vi fat på en grøn skattereform og omstillingen af landbruget.
På kort sigt handler det blandt andet om at ændre i foderet, så dyrene udleder mindre. Men også om mere klimavenlige stalde og mere retvisende klimaregnskaber.
På længere sigt skal vi se på den samlede regulering af landbruget, og hvordan det kan spille sammen med den grønne skattereform.
Vi tager fat nu, fordi det haster.
Men vi kan ikke nå vores mål alene med de løsninger, vi har i dag.
Debatten om el-biler er et godt eksempel.
Skal vi have en halv million eller en hel million i 2030?
Er det i virkeligheden det rigtige spørgsmål?
Er spørgsmålet ikke snarere: Hvordan omstiller vi transportsektoren, så vi får mest mulig CO2-reduktion for pengene – for samfundet og borgerne?
Regeringen foreslår blandt andet at ændre bilbeskatningen, så el-biler bliver billigere, og den tunge trafik bliver dyrere.
Vi vil også gøre brændstoffet grønnere – blande mere biobrændstof i den diesel, som vores biler kører på.
Vi skal være ambitiøse.
Danmark skal være et udstillingsvindue for verden.
Men ingen vil følge os, hvis vores vej er dyr, uoverskuelig og socialt uretfærdig.
Samtidig med initiativerne på den korte bane, skal vi derfor også sætte massivt ind med målrettet forskning og udvikling.
Vi øger investeringerne i grøn forskning. I år fra 1,2 milliarder kroner til 2,3 milliarder kroner – tæt på en fordobling. Og på finansloven for næste år foreslår vi en yderligere stigning.
Vi bringer den offentlige og private forskning tættere sammen – med klimapartnerskaber mellem staten, virksomheder, erhvervsorganisationer, landbruget og fagbevægelsen.
Og vi træffer nu et valg. I regeringens nye, grønne forskningsstrategi udpeger vi fire områder, som kan blive Danmarks næste vindmølleeventyr.
For det første skal vi være gode til at fange CO2 ud af atmosfæren, lagre den på Jorden og eller omdanne den til grøn energi.
For det andet skal vi være gode til at udvikle grønt brændstof til transport og industri. For eksempel omdanne strøm fra vindmøller til brændstof i fly, skibe og biler – dét hele verden taler om som ”Power-to-X”.
For det tredje skal vi være gode til klimavenligt landbrug. Med løsninger, som gør produktionen mere bæredygtig. Og viden, som gør en grønnere regulering mere realistisk.
For det fjerde skal vi være gode til at genanvende og skære ned på plastikaffaldet, som i dag koster olie at producere og alt for ofte ender i dyrenes maver.
Vi har valgt fire områder, hvor vi står stærkt som land – og hvor mulighederne derfor er størst. Både for at skabe flere grønne arbejdspladser og for at gøre en forskel for den grønne omstilling.
Vi skal investere dér, hvor klimaet og Danmark har mest at vinde.
Lad mig afslutte med at sige det, så det ikke kan misforstås: 70 procent-målsætningen er lovfæstet, vedtaget og besluttet.
Og til vores gode samarbejdspartnere i både SF, Radikale Venstre og Enhedslisten: Vi forstår jeres utålmodighed – for det haster med at tage beslutningerne, hvis vi skal nå vores fælles mål. Derfor også en klar tilkendegivelse i dag:
Vi skal bruge den økonomiske genopretning til at indfri vores løfte om en ambitiøs grøn omstilling.
Vi foreslår derfor et nyt grønt råderum på 2 mia. kr. årligt frem til 2025, så vi sammen skaber vished om de grønne investeringer i de kommende år.
10 milliarder kr. Det kan vi, hvis vi bruger midler fra både EU’s genopretningsfond og finansloven grønt.
I de kommende klimaforhandlinger og i finansloven – som finansministeren snart inviterer til – skal vi sammen omsætte utålmodighed til handling. Regeringen har tre afgørende hensyn:
Vi skal blive ved med at træffe klimabeslutninger på en måde, som skaber arbejdspladser i stedet for at lukke dem.
Uligheden må ikke stige.
Og vi skal fortsat have råd til velfærd.
Jeg tror faktisk, vi kan blive enige om den kontrakt: Grønne ambitioner, social retfærdighed, sund erhvervspolitik og råd til velfærd.
Derfor tror jeg også på, at vi i de kommende måneder kan tage de næste store, grønne og progressive beslutninger, så vi viser de unge, at vi fortjener deres tillid.
