Guds skaberværk er en fælles gave og opgave, som vi alle skal tage vare på, siger Sarah Kragh Dedieu, der er præst ved Sct. Johannes Kirke i Vejle. Derfor holdt hun en håbsandagt ved den symbolske begravelse af Vejle Fjord i går. Håbet er, at livet en dag vender tilbage.
***
Selv om Vejle Fjord er blevet erklæret død på grund af iltsvind, så spirede håbet om, at livet i vandet en dag vil vende tilbage, da sportsfiskere og Greenpeace lørdag havde inviteret til symbolsk begravelse og mindehøjtidelighed i Skyttehushaven på nordsiden af Vejle Fjord.
Det blev en både smuk og kraftfuld manifestation, som med taler, musik, sang og prædiken formåede at samle mere end 1.000 mennesker på den skrånede plæne med udsigt over fjorden. De mange fremmødte talte både lokale beboere, sports- og lystfiskere, kajakroere, elever fra byens gymnasium ned til fjorden samt mennesker fra nær og fjern, der var kommet for være med og sige et sidste farvel.
I sin tale fik forfatteren Carsten Jensen os til at mindes Brorsons salme fra 1700-tallet, »Op al den ting, som Gud har gjort«.
Salmen er ifølge forfatteren »noget af det smukkeste naturlyrik skrevet på dansk og en hyldest til Guds skaberværk, men uden sansen for naturen ville poesien være kommet ynkeligt til kort og Gud forblevet en abstraktion«, sagde Carsten Jensen.
»Naturen er i Brorsons øjne Guds skaberværk, men derfor forlenes den også med et skær af hellighed, og her ligger et natursyn, som er dramatisk forskelligt fra det, vi har i dag. Imellem os og Brorson, der skrev sine salmer i 1700-tallet, ligger videnskaben og teknologien. Med deres hjælp satte vi os på skabelsens trone og gjorde naturen til vores slave. Græsstrået vokser kun, hvis vi tillader det. Det samme gælder blomsterne på engen. Fugleflokken er mange steder blevet tavs. Havet har stadig sine dybe grunde, men fiskenes munde, som Brorson digtede om, bliver der stadig færre af, hvis de da ikke som i Vejle Fjord er forsvundne.
Nej, kongen kan stadig ikke sætte et blad på en nælde, men selv den ringeste havemand kan få nælden til at dø med et sprøjt af Roundup, ligesom landmanden kan få fiskene i Vejle Fjord til at dø med sin udledning af kvælstof. Vi er blevet naturens herre, en uvidende, herskesyg, destruktiv herre«, lød det fra Carsten Jensen, som i sin tale mindede os om, at vi ikke arver jorden af vores forfædre. Vi låner den af vores børn.
Guds skaberværk er ikke politisk
Efter begravelsen holdt Sarah Kragh Dedieu, som er præst i Sct. Johannes Kirke i Vejle, det, hun betegner som en »håbsandagt«.
»Jeg kan ikke stå iført præstekjole og begrave fjorden, men jeg kan holde en håbsandagt for Guds skaberværk«, siger hun.
»Jeg tror på, at skaberværket er vores alles fælles gave og opgave, og at vi sammen kan løfte ansvaret ved at glæde os over alt det skabte, vise omsorg for naturen og genoprette det, der er gået tabt. Som præst er jeg overbevist om, at kirken har noget særligt at bidrage med i forhold til debatten om klimaet og naturen, og det er håbet«, siger Sarah Kragh Dedieu, som efter andagten gav sig tid til at tale med de mange journalister og posere ved vandkanten.
»Jeg håber, at det her har været med til at få folks øjne op for, hvor alvorligt det står til med naturen omkring os, og jeg håber, at jeg kan bidrage med at skabe håb om, at vi kan gøre noget ved det«, siger hun til GreenUpdate.dk.
Din medvirken har givet anledning til en vis kritik, blandt andet hos enkelte af dine præstekolleger. Nogle mener, at det er at politisere at medvirke i en symbolsk begravelse af Vejle Fjord og på den måde deltage i den højspændte debat om klima, natur og landbrugets forurening?
»Jamen, for mig at se er Guds skaberværk ikke politisk. Det vores allesammens, og det har vi fået for at tage vare på det. Derfor mener jeg også, at vi som kirke kan prædike ind i det – og har pligt til at prædike ind i det«, understreger Sarah Kragh Dedieu.
I sin andagt bad hun fra scenen ved Vejle Fjord om om Guds hjælp, »så vi kan værne om naturen og dens myldrende mangfoldighed.«
»Kom med fred til alle, som tynges af klimaangst og de ødelæggelser, vi har bidraget til. Vis os alle vores ansvar og hjælp os til at bære det sammen. Værn om os mennesker og alle vores medskabninger. Sammen med resten af skaberværket længes vi efter liv og heling for vores jord, så den kan vare i slægt efter slægt. Lad os gå herfra i dag med din fred og velsignelse.«
Skabte håb om en bedre fremtid
»Selv om anledningen var trist, så skabte begravelsen og de mange deltagere håb om en bedre fremtid«, siger Kaare Manniche Ebert, biolog og mangeårig sportsfisker ved blandt andet Vejle Fjord.
»Vi lystfiskere har på egne kroppe set den negative udvikling i havmiljøet, og vi har bogstaveligt talt stået i fedtemøg til livet. Men vores bekymringer er indtil nu kun i ringe grad blevet hørt. Begravelsen af Vejle Fjord markerer et skifte, hvor havmiljøet nu er blevet en sag for hele Danmark. Og selv om Vejle Fjord hidtil har været et symbol på havmiljøets deroute, så vil Vejle Fjord fremover også repræsentere håbet om en bedre fremtid, hvor alle interessenter tager ansvar for at få livet tilbage til fjorden og de indre farvande«, siger han.
Blandt talerne var også Martin Lidegaard, medlem af Folketinget og politisk leder af Radikale Venstre, som benyttede lejligheden til at hente et stort glas vand fra fjorden, som han lovede at tage med til alle politiske forhandlinger på Christiansborg om landbrug og havmiljø i den nærmeste fremtid.
»Landbrugets massive kvælstofudledning har suget det sidste liv i Vejle Fjord, som det har i så mange af vores indre farvande. Jeg håber dog, at vi bruge kan anledningen til selvransagelse og handling. Sandheden er jo, at tragedien ikke kom ud af det blå, og politikere og landbrug blev advaret – igen og igen. Men vi var en generation, der lod stå til. Nu skylder vi vores børn og de kommende generationer at rette op på skaden, mens vi stadig kan«, sagde Lidegaard.
Årsagen til Vejle Fjords død er især den voldsomme udledning af kvælstof fra landbruget, som har kvalt livet i fjorden.
For at sænke kvælstofforureningen af Danmarks kystfarvande opfordrer Greenpeace og Danmarks Sportsfiskerforbund til flere løsninger, som vil sætte skub på landbrugets omstilling og sænke udledningen markant. Det vigtigste tiltag vil være udtag af 600.000 hektar landbrugsjord, som ikke længere skal dyrkes, mener Greenpeace og Danmarks Sportsfiskerforbund.
