Med over et døgns overtid lykkedes det for det brasilianske formandskab ved klimatopmødet at strikke et uambitiøst slutdokument sammen. Hermed forblev verdenssamfundet – minus USA – på forhandlingssporet. Der tales om tredobling af bidrag til klimasikring af fattige lande. Men de rige lande vægrer sig generelt ved at komme til lommerne. Samtidig blokerede olielande og bl.a. Indien for omtale af hovedårsag til klimakrise: de fossile brændsler.
***
Af Niels Boel
Politolog, forfatter og dokumentarfilminstruktør
Der var en symbolik i, at COP30 konferencens giga-telt brød i brand i sidste fase af FN’s årlige forhandlinger. Det skabte panik blandt mange konferencedeltagere. Hvem husker ikke Greta Thunbergs advarsel om den igangværende klimakatastrofe: »Vores hus brænder«. En resolut handlen fra de brasilianske brandfolks og sikkerhedsvagters side betød, at ingen kom noget alvorligt til. Forhandlingerne blev genoptaget efter seks timers pause. Præsidenten for COP30, André Aranha Corrêa do Lago, kommenterede tørt: »Tænk hvis vi alle kunne handle så resolut over for planetens katastrofe, som vi handlede i forbindelse med denne brand«.
Februar i år var deadline for alle verdens lande for indlevering af planer for mindskelse af udledning af drivhusgasser. Først under topmødet nåede man dog op på, at 110 lande havde indleveret deres planer.
Selv hvis landene overholder målene, vil verden have kurs mod 2,5 til 2,8 graders temperaturstigning i slutningen af århundredet i forhold til starten af den industrielle æra. Det er markant bedre, end hvis der ikke havde været en Paris-aftale. For så havde verden været på vej mod mellem 3,7 og 4,8 grader. Men det er stadig langt over Paris-aftalens ambition om at holde den globale temperaturstigning pænt under to graders og helst under halvanden grads stigning.
Som den førende brasilianske klimaekspert Carlos Nobre sagde til et pressemøde under COP30:
»Vi lever i en klimamæssig undtagelsestilstand. 2025 er det varmeste år i civilisationernes historie. I 2023-2024 havde vi et rekordstort antal brande i Amazonas. Flere end 140.000 skovbrande med ødelæggelse af 160.000 km2 skov. 18 % af Amazonas er afskovet. Vi vil nå et tipping-punkt, hvis 25% er afskovet. Hvis den globale temperatur kommer permanent op på 2 grader, vil vi i løbet af 30-50 år miste 70% af Amazon-regnskoven med 250 milliarder tons udledt CO2 og tab af verdens største biom med en masse epidemier og pandemier til følge. Vi har allerede mistet 30% af koralrevene. Kommer vi op på 2 grader i 2050, vil 99% af koralrevene, som indeholder 30% af havenes biodiversitet og er havenes vigtigste optager af CO2, være forsvundet i 2100. Med udledning af enorme mængder CO2 til følge«.
Det unævnelige F-ord
Den brasilianske præsident Lula da Silva, rejste to gange frem og tilbage mellem den brasilianske hovedstad Brasilia og COP-topmødet i Belém 2.000 km længere mod nord. Meget stod på spil. 80-årige da Silva er på genvalg næste år. Det handlede om at gøre COP’en til en succes. Eller i hvert fald at undgå et sammenbrud. Det sidste lykkedes. Men det holdt hårdt.
De sidste mange timer på COP30 havde meget deja-vu fra tidligere COPs over sig. Men måske på mere faretruende vis. Fronterne blev trukket op i forhandlingslokalernes i sene nattetimer bag lukkede døre. Et sammenbrud truede, da et første slutdokument blev vraget. Og da den brasilianske COP-præsident tilsyneladende som den aserbajdsjanske formand ved sidste års COP ville haste et ændret slutdokument igennem, rejste der sig en mindre storm af protester fra såvel latinamerikanske lande som EU.
Men slutdokumentet stod ved magt. Og det skønt protesterne også handlede om noget langt mere end formaliteter. Mest klar i spyttet var her den colombianske repræsentant, hvis afsluttende svada lød: »Dette er (ifølge Lula da Silva, red.) sandhedens COP. Den kan ikke støtte et udfald, som ignorerer videnskaben. Ifølge FN’s klimapanel skyldes 75 % af de globale udledninger fossile brændstoffer«.
Også EU-landene og Sammenslutningen af Små Østater AOSIS havde slået til lyd for at nævne de fossile brændsler i slutdokumentet. I stedet måtte man slå sig til tåls med en henvisning til slutdokumentet fra COP28 i Dubai, som var den første COP der nævnte fossile brændsler og nødvendigheden af en »transition« væk fra disse.
Som et yderligere plaster på såret lovede det brasilianske COP-formandskab at støtte en colombiansk-hollandsk køreplan for udfasning af fossile brændsler. Men der vil være tale om et initiativ uden for de formelle forhandlinger, som også vil slå til lyd for mere gavebistand fra de rige lande til udviklingslandenes grønne omstilling. I første omgang vil der blive afholdt en konference i den colombianske by ved Stillehavet Santa Marta. Tilsvarende blev også skovbevaring, som ellers var en erklæret prioritet for formandskabet, henvist til et parallelt spor, men også med støtte fra det brasilianske formandskab. Den nyoprettede brasilianske skovfond TFFF har kun formået at indsamle relativt få midler.
Små fremskridt på topmøde
I fraværet af globalt lederskab for en grøn omstilling må såvel initiativet med skovbevaring som sidesporet med udfasning af fossile brændsler hilses velkomne, selv om de foregår uden for de globale forhandlinger. I det mindste kan de mest ambitiøse lande nu gå forrest. Generelt gælder, at topmødet og dets udkomme ikke kun var gråt i gråt. Mest opmuntrende var opfordringen i slutdokumentet til bestræbelser på at nå en tredobling af de rige landes støtte til udviklingslandenes klimatilpasning senest i 2035 (oprindelig talte man dog om 2030).
Dette sker på baggrund af en trist erkendelse af, at verden nu har passeret halvanden grads temperaturstigning og at der er udsigt til at denne stigning kan være permanent. Det er uklart hvilket år, tredoblingen af tilpasningsstøtten refererer til. Hvis det er 2025 vil der i 2035 være udsigt til 140 milliarder dollars i støtte, hvilket ifølge FN’s miljøprogram er fire gange under behovet.
»Tilpasning er et bundløst hul, hvis ikke vi sikrer, at tilpasning går hånd i hånd med indsats mod klimaforandringerne«, som mestendels skyldes de fossile brændstoffer, advarede Colombias repræsentant.
Årets klimatopmøde ved Amazonas og i et demokrati betød, at aktivister kunne demonstrere og at junglens oprindelige folk fik en megafon. Der var noget befriende ved et topmøde præget af protestmarcher og blokadeaktioner i kontrast til den repressive statsmagt ved de senere års klimatopmøder.
Måske som en konsekvens heraf indeholder topmødets slutdokument også en passus om betydningen af at sikre oprindelige folks, lokalsamfunds og migranters rettigheder i overgangen til en grøn økonomi. Og Brasilien valgte under COP’en at give skøder til 10 oprindelige folks territorier. Fire nye territorier, der er sikret for oprindelige folk i Pará delstaten, hvor COP’en fandt sted, omfatter to millioner hektarer.
EU smykkede sig med lånte klima-fjer
Mange NGO’ere og fattige lande anklagede EU for spin ved at slå så hårdt på fraværet af en tekst om fossile brændsler i selve slutdokumentet, velvidende at Saudi Arabien og andre olielande ikke ville ændre på det. I dele af dansk presse synes skurkerollen på topmødet entydigt overladt til arabiske olielande og storforbrugere af kul mv. som Indien, der forpurrede at fossile brændstoffer blev nævnt.
Mange klima- og miljøorganisationer minder om, at EU kun i sidste øjeblik før COP30 nåede til enighed om en klimahandlingsplan. Denne fastholdt kun tidligere ambitioner ved at kalkulere med mulighed for tilkøb af klimakreditter i andre lande. Det hævdes at være er en gratis omgang for rige lande at pege fingre af udviklingslande, der massivt producerer eller forbruger olie og kul.
Mange vestlige landes officielle delegationer omfattede oliemagnater som direktøren for franske Total Énergies. Danmark har gladelig ladet Total igangsætte nye boringer i Tyra-gasfeltet, programsat til at vare frem til 2050, hvor vi ellers skulle være klimaneutrale. Mange af verdens nye store oliefelter er i rige lande som Norge, Canada og Australien (foruden USA, verdens største olie- og gasproducent).
Meena Raman, leder af miljøorganisationen Friends of the Earth i Malaysia pegede på, at kravet ikke bare kan være at droppe de fossile brændstoffer. »Hvordan skal de fattige lande kunne foretage en overgang, hvis de ikke får den betydelige støtte, som er nødvendig for en forvandling af økonomierne. De rige lande blev rige, fordi de vækstede med udnyttelse af fossile brændstoffer«. Det handler om at hjælpe udviklingslande med teknologi og midler til at gå over til grøn energi.
Årets klimatopmøde nøjedes med at gentage sidste års ambitioner om økonomisk støtte til udviklingslandenes klimafinansiering – foreløbig 300 milliarder dollars og med en ambition om 1.300 milliarder i 2035. Men der var stadig intet specifikt om hvor pengene skaCarlos Alfonso Nobrel komme fra og i hvilket omfang, der er tale om gavebistand og offentlige midler.
Man kan så spørge, hvorfor rige lande som fx USA overhovedet skulle støtte udviklingslandenes klimafinansiering? Formanden for Initiativet til Ikke-spredning af Fossile Brændstoffer Kumi Naidoo svarede mediet Democracy Now:
»Det er ganske enkelt i deres egen interesse. Hvis de rige lande ikke støtter de fattige lande til grøn omstilling, bliver resultatet, at CO2-udledningerne fra Det Globale Syd vil vokse. Det vil så igen forværre situationen med flere skovbrande i Californien og mere intense orkaner og tornadoer i Florida og andre steder«. Det handler også om, at de rige lande har et historisk ansvar. Fx har USA gennem historien udledt en fjerdedel af al udledt CO2.
Dansk klimaministers stjernestund
Også Danmark soledes sig i positiv medieomtale på en noget ambivalent baggrund. På et strategisk rigtigt tidspunkt i slutfasen annoncerede klimaminister til international presse dansk klimamål med 82% reduktion af CO2-udledningerne i 2035. Herved fremstod Danmark ufortjent som en af verdens klimadukse. Glemt var her den hjemlige kritik, der peger på, at ambitionen med Danmarks velstand og historiske udledninger in mente kunne have været højere.
Den danske CO2-udledning pr. indbygger er i dag 13 tons pr. indbygger, når man medtager de forbrugsbaserede udledninger (men ikke den omfattende danske skibsfart). Ifølge Paris-aftalen kan hver verdensborger udlede 2,3 tons CO2, hvis den globale temperaturstigning skal holdes under halvanden grads stigning i forhold til starten på den industrielle æra. Blandt andet danskernes kødforbrug, angiveligt verdens største, trækker i den forkerte retning. På verdensplan er kødforbrug en af de vigtigste årsager til klimaforandringerne.
Landbrug & Fødevarer var til stede på topmødet. I alt var der 300 lobbyister fra verdens agro-kapitalistiske sektor. Danmark er det land i EU, hvor der er mindst beskyttet natur.
Danmark har også et stort ansvar for skovrydning i Amazonas og i det tidligere enorme område i det centrale Brasilien med en unik biodiversitet, El Cerrado. En stor del af foderet til de over 30 millioner årligt producerede danske svin produceres i Brasilien. Hvor vides ikke med nøjagtighed. Men sandsynligvis produceres en stor del af sojaen i El Cerrado og i Amazonas med massiv skovfældning til følge. Gennem EU’s mange støtteordninger er den animalske produktion subsidieret af den danske stat trods den negative påvirkning af danskerens helbred og af klimaet.
Lige rundt om hjørnet skal Folketinget ratificere en handelsaftale mellem EU og handelsunionen i det sydlige Sydamerika, Mercosur. Det bliver verdens største frihandelsaftale med et forventet boom i salg af europæiske biler i Sydamerika og af brasiliansk og argentinsk oksekød i EU-landene med endnu mere skovrydning i El Cerrado og Amazonas til følge.
***
Niels Boel er politolog, forfatter og dokumentarfilminstruktør.
Du kan se Niels Boels nye dokumentarfilm om den grønne omstilling »Huave-folket og vindmølleparkerne i Mexico«, som vises 17. december kl. 19.30 i LiteraturHaus, Møllegade 7, 2200 København N.
Efter filmen vil der være indlæg om COP30 og den grønne omstilling ved ingeniør og klimaekspert Hans Peter Dejgaard samt Pil Christensen, politisk rådgiver ved Verdens Skove.
