Tak til Levende Hav og miljøskibet Anton

Levende Hav og miljøskibet Anton har fået en naturpris for indsatsen mod forureningen af den vestlige del af Limfjorden.


KOMMENTAR
Af Bjarne Hansen, Høfde 42-gruppen, Thyborøn

På samme måde, som vi i dag fortynder vores forurenede drikkevand med noget rent drikkevand (med miljøministerens accept), findes der i Limfjorden en lignende fortyndings-proces sted.  

I sommeren 2020 så vi, hvordan miljøskibet Anton fra Levende Hav kunne gøre det synlig for os alle, at Nissum Bredning i den vestlige del af Limfjorden på det nærmeste lignede en spøgelsesby – og også havde været et offer for en fortyndings-proces.   

Alt var ryddet for liv, der var kun ådselædere som fjordkrabber, taskekrabber, skaldyr og lidt hummer og søstjerner tilbage. Almindelige fiskearter som fladfisk og rundfisk var fortrængt fra området.  

Hvad det skyldes kan der være mange meninger om. Vi har en tilbøjelighed til at give landbruget skylden for meget af det, men vi er også nødt til at kigge på andre parametre, særligt her i den vestlige del af Limfjorden.  

Sprøjtegift og havneslam

Landbruget bidrager med fosfor og kvælstof og i stor udstrækning også med pesticider, i vores marine miljø, som fylder meget i pressen og kan fjerne fokus fra andre forureningskilder.   

Også produktionen af sprøjtegifte bidrager til den marine forurening, her tænker jeg ikke mindst på Cheminovas produktion i dag, hvor man udleder op mod en million tons spildevand ud i Vesterhavet – hvor strømmen fører det videre ind i Limfjorden.   

Også den gamle forurening fra Cheminova bidrager med sin del af forureningen – især forureningen på øst Rønland, fra Svovldepoterne leverer sin andel til Nissum Bredning, men også den del af Høfde 42 depotet, som blev efterladt uden for spunsvæggen i 2006 leverer sit, til den samlede forurening i Nissum Bredning.  

Som om det ikke var nok har vi også den enorme dumpning af forurenet havneslam ved sejlrenden Sælhundeholme løb/Gåseholme løb, ind til Limfjorden. Hvorfor man dumper det forurenede sediment lige bestemt der vækker en del undren – få hundrede meter derfra samler man noget af det op igen og smider det længere ind i Nissum bredning, på østersfiskernes fangstpladser. Det skal jo gå galt.   

For det utrænede øje virker det meget ulogisk, men der er en mening med galskaben.  Der dumpes op mod en million tons mere eller mindre forurenet slam/sediment (sand) fra havne- og sejlløb i den vestlige del af Limfjorden.

At der sker en spredning kan man se ved, at det område, som deponeres på har samme vanddybde som for både 20 og 30 år siden, så de mange 100 tusinde tons sediment er spredt ind i Limfjorden – en såkaldt evigheds klapplads – ingen vil opdage det, ud over fisk og skaldyr i Nissum Bredning, og de tager selvfølgelig flugten.   

Hvis bare der er nok, der laver den samme fejl, så er fejlen ikke så slem. For det er forhåbentlig en fejl, at man tilfører den vestlige del af Limfjorden en så stor mængde miljøfremmede stoffer, som tilfældet er her.  

En fed fidus

Det kan godt være, at Staten/Regionen syntes, det er en fed fidus at lukke Cheminovas gamle forurening ud i Nissum Bredning. Hvis nogen skulle opdage det, så benægt, benægt og benægt. Samme taktik som de brugte ved Svovldepoterne i 2018.   

Det kan også godt være, Lemvig Vand og Spildevand syntes, det er en fed fidus at flytte deres spildevand fra Lem Vig ud til rensningsanlægget ved Harboøre øst – her er udledningen af spildevand ikke så tydelig i selve Limfjorden, som det er i Lem Vig.  

Miljøstyrelsen, Kystdirektoratet og Thyborøn Havn må synes, de har fundet en endnu federe fidus ved at smide deres forurenede sediment lige bestemt i den slunge, som via strømmen fjerner enhver kumulativ effekt og spreder det forurenede sediment ned i Nissum Bredning.  

Cheminovas spildevandsudledning til Vesterhavet forsvinder jo ikke ud i det store hav. Nej, det smyger sig langs kysten ind i Thyborøn kanal og videre ind i Nissum Bredning. Det kunne Danmarks Hydraulisk Institut bevise i forbindelse med udslippet fra Høfde 42 depotet i tiden 2000-2006 – hvor det fremgik ret tydelig, at giften blev ledt ned i Limfjorden.   

Alt dette tilsammen giver en uacceptabel belastning af Limfjorden, ikke mindst den vestlige del af Limfjorden/Nissum Bredning. Det er den belastning, Levende Havs miljøskib Anton og dens besætning gav os syn for sagen på her i sommeren 2020.  

Tillykke med DN-naturprisen 2020 til miljøorganisationen Levende Hav og folkene på miljøskibet Anton.