Vi får formentlig en smal midterregering af de partier, der er villige til at gå på kompromis med alt andet for at sikre forbruget og den økonomiske vækst. Men omstilling til et et grønt og bæredygtigt samfund kan ikke lade sig gøre med den høje økonomiske aktivitet, vi har i Danmark og andre rige lande.
KOMMENTAR
Af Anders Borgen, økologisk planteforædler
De konservative og LA er villige til at gå på kompromis med den økonomiske vækst for at få skattelettelser til de rige og frihed til virksomhederne fra offentlig regulering.
De tre racistiske partier er villige til at gå på kompromis med den økonomiske vækst for at undgå indvandring.
Enhedslisten, SF og Å er villige til at gå på kompromis med den økonomiske vækst for at sikre grøn omstilling og tålelige levevilkår for de fattige.
Nu får vi en smal midterregering af de partier, der er villige til at gå på kompromis med alt andet for at sikre den økonomiske vækst, fordi økonomisk vækst for dem er et mål i sig selv, uanset prisen.
Problemet er bare, at vort allerstørste problem lige nu er, at verden er ved at bukke under for den økonomiske vækst. Omstilling til et bæredygtigt samfund kan ikke lade sig gøre med den økonomiske aktivitet, som vi har i verden, og slet ikke med den økonomiske aktivitet, som vi har i Danmark og andre rige lande. Det hjælper jo ikke noget, at Danmark betragter sig selv som foregangsland i CO2-reduktioner, når vi har en af verdens absolut højeste udledninger at af CO2 pr. indbygger.
Foregangsland i kreativ CO2-bogføring
I Danmark påstår vi, at vi har haft økonomisk vækst uden at have stigende udledninger, men det dækker over, at vi tjener vore penge på skibsfart, som tanker skibene op i Qatar og Singapore, så de ikke belaster vort CO2-regnskab, og vi producerer svin med foder, der er produceret i Sydamerika, og derfor ikke belaster det danske miljø. Og så bruger vi vore pengene på at købe varer i Kina, hvor produktionen belaster deres og ikke vort CO2-regnskab.
Derfor er Danmark på papiret et foregangsland, men klimaet er altså ligeglad med, hvor i verden udledningerne fra vor økonomiske aktivitet sker, og det er fortsat forårsaget af vore økonomiske aktiviteter. Vi er kun et foregangsland i kreativ CO2-bogføring.
Det afgørende for klimaet er ikke, om vi køber det ene eller det andet for vore penge. Det afgørende er ikke hvor stort et forbrug den enkelte person har, men hvor stor en indtægt den enkelte person har. Penge bliver tjent på en økonomisk aktivitet, og når du ført har skabt en økonomisk værdi, så er den ikke så let at slippe af med igen.
Du tror, du redder verden
Du køber måske en økologisk vegetarburger, og tror det redder verden, men tjeneren, der serverer den og kokken, der laver den, de tjener penge på det, og de vil bruge de penge på at købe tøj eller plastiklegetøj til deres børn, og på den måde bliver penge brugt og genbrugt i det uendelige, og det er det, der hedder økonomisk vækst.
Du har kun indflydelse på dit eget køb i første led i kæden, mens resten bestemmes af det industrielle og økonomiske kompleks, som vi ligeså godt kan indrømme, at vi ikke har nogen indflydelse på. Du kan ikke engang undlade at bruge de penge, du har tjent, for sætter du dem i banken eller ind på en pensionsopsparing, så vil pengene blive udlånt eller investeret i et lige præcis det, som på det givne tidspunkt skaber mest økonomisk vækst.
Har du eller vi som samfund først tjent nogle penge, så er vi ansvarlige for hele den række af økonomiske aktiviteter, som det medfører, og dermed også den miljøbelastning, som det helt uundgåeligt medfører.
Se virkeligheden i øjnene
Derfor er det vort indtægtsniveau i samfundet, som har betydning for vort globale fodaftryk på CO2 og biodiversitet. Corona-perioden, finanskrisen og oliekrisen i 1970’erne er de eneste perioder siden Anden Verdenskrig, hvor man kan se en positiv effekt på CO2-udledningerne, for i disse kriser var der sat en lille midlertidig dæmper på den økonomiske vækst.
Se virkeligheden i øjnene. Vor belastning af klima, natur og miljø bliver kun reduceret ved, at vi ikke har råd til at belaste den, for alle vore penge vil i en eller anden udstrækning blive brugt til destruere natur og miljø.
Derfor er det en katastrofe for verden med en smal midterregering af mastodonter fra fortiden, hvis eneste politiske vision er fortsat økonomisk vækst for vækstens egen skyld.
