Hvis Limfjorden havde haft et intakt økosystem, ville den efter min mening godt kunne tåle en vis udledning af kvælstof fra landbruget. Det er forureningen fra den kemiske industri på Harboøre Tange, som for snart mange årtier siden indledte en kvælningsdød for alt liv i Limfjorden.
Af Bjarne Hansen, miljøforkæmper i Thyborøn
Før vi giver skarven, sælen, landbruget, fiskerne og skaldyrs-opdrætterne skylden for Limfjordens forarmede tilstand, så prøv at læse videre:
Limfjorden har kunne holde sig selv i en god økologisk balance, siden der blev hul igennem til Vesterhavet for over 100 år siden.
Når jeg så hører dygtige folketingspolitikere og Danmarks Naturfredningsforenings formand Marie Reumert Gjerding snakke om Limfjorden og dens udfordringer, som om Limfjorden kun var nogle få år gammel, bliver jeg nervøs og skuffet.
Limfjorden har altid kunne klare sig selv, og det kan du se, hvis du er gammel nok, men er du blind, døv og historieløs – så tror du, at Limfjorden blev født sidste år.
Det var først da industrialiseringen ramte Harboøre Tange i 1950´erne, at det gik galt, men det er man politisk tonedøv over for. I stedet går man til krig mod landbruget, fiskeri og kommunalt spildevand, fugle og sæler – lavt hængende frugter og nemme løsninger.
Kan du/I virkelig ikke se det?
Industrialiseringen kom til Harboøre Tange
Er deres horisont virkelig ikke længere? Vi skal blot 70 år (en menneskealder) tilbage i tiden, før Limfjorden kunne »fiskefodre« næsten hele Danmark.
Dengang kunne man gå på ryggen af sildene fra den ene side af fjorden til den anden, fortæller sagnene.
Men så kom industrialiseringen til Harboøre Tange – landbruget skulle have sin gift, og fabrikken skulle af med sit affald, som var væsentlig giftigere end selve produktet.
Det er så bare Høfde 42-depotet. Illustrationen bliver den samme, når vi så tager de 1.5 mio. m3 PFAS-spildevand også finder vej – samme vej.
Medtager vi så også udsivningen fra Rønland – den er enorm (137 ha), og den gamle fabriksgrund og depotet med tungmetal-forurenet havneslam – og sidst men ikke mindst Thyborøn sø og dens udledning af forurening fra hele Knoppe Enge.
Det hele ender inde i Limfjorden – og så skælder I ud på landbruget og muslingefarmene – fej for jeres egen dør først, kære politikere og godtfolk.
Jo, de (politikerne) ved det godt, men noget i dem forbyder dem at snakke om det.
Cheminova tog livet af økosystemet
Limfjorden gik i forfald, da kemifabrikken Cheminova bosatte sig på Harboøre Tange i 1950´erne og 1960´erne og dannede prop i Limfjordens vestligste del, Nissum Bredning. På det tidspunkt indledte man en kvælningsdød for alt liv i fjorden, men landbruget og fiskeriet fik/får skylden.
Først døde fiskene og fuglene rundt om fabrikken og derefter østers inde i Limfjorden, men myndighederne så igennem fingre med det.
I 1970´erne begyndte også menneskerne på Harboøre Tange at dø.
Vi skal helt op i 1980´erne, før politikerne ville erkende, at der var et problem.
Men vi skal helt op i 1990´erne, før forskernes og politikernes kunne se problemet og dets alvor. Men da var det for sent.
Limfjorden gik i forfald allerede i 1950´erne – men der var jo penge i det – derfor valgte myndighederne, at se gennem fingrene med det.
Cheminova havde i de første tre årtier dræbt økosystemet og dermed det marine liv i den vestligste del af Limfjorden.
Det ved politikerne, og dermed ved også forskerne det også godt, men de vælger – at starte i deres verden – i 1990’erne – for på den måde er de ikke medskyldige i Limfjordens forfald.
Det er en kendt taktik at henlede opmærksomheden på noget andet end selve problemet, hvis man selv er medskyldig.
Jeg siger ikke, at landbrugets kvælstofudledning er uden skyld, men Limfjorden var slået i knæ, før det blev et problem. Nu er meget andet kommet til (f.eks. linemuslinger) – i et forsøg på at sætte et plaster på såret.
Jo, opmærksomheden er rettet mod noget andet – i en forsøg på at glemme det første, nemlig statens egen kemiindustri på Harboøre Tange.
Fjern den kemiske forurening, så Limfjorden igen kan trække vejret
Hvis Limfjorden havde haft et intakt økosystem, ville den efter min mening godt kunne tåle det kvælstof, som landbruget udledte, også det overløbsvand (regnvand) som kom fra rensningsanlæggene – men Limfjorden kan i dag end ikke klare sig selv. Så lang tid der er prop i Nissum Bredning, og sildene dør, inden de kommer til Oddesund, har vi et problem.
Og problemet er udledning fra den kemiske industri på Harboøre Tange, som stadig foregår.
Men myndighederne dækker over det ved at – lyt nu godt efter – ved at undlade at undersøge for det.
Man henleder opmærksomheden på landbruget og linemuslinge-industrien, sæler og skarv – men, det er »proppen« i Limfjordens vestligste del, som kvæler Limfjorden og ikke landbruget og fugle og fisk.
Limfjorden kan sagtens klare kvælstof-udledning i afstemte mængder, hvis fjorden havde været i en god økologisk tilstand, men det er den ikke. Så fat det dog!
»Proppen« jeg omtaler er, er udsivningen fra Høfde 42 depotet, Den gl. Fabriksgrund, Depot for tungmetalforurenet havneslam, dumpning af forurenet sediment og udledning af 1.5 mio. m3 PFAS-forurenet spildevand. Og så skal vi ikke glemme alt den forurening / kviksølv / pesticider / PFAS, som breder sig over hele området uden at være registreret.
Gør Limfjorden en tjeneste – brug de penge (1.9 mia. kr.) og gør det hurtig – penge vi har fået til at rense Cheminovas gamle forurening på Harboøre Tange og ikke alt mulig andet – så Limfjorden igen kan trække vejret.
