I Jernalderen spiste vi Hvidmelet Gåsefod – en vildtvoksende plante, der er nært beslægtet med quinoa. I dag er den kendt som en almindelig ukrudtsplante, men planten har potentiale til at blive dyrket som en vigtig proteinkilde i dansk landbrug.
Hvidmelet gåsefod. Måske siger det dig ikke noget, men faktisk er planten en dansk slægtning til den velkendte quinoa-plante fra Bolivias højsletter. Quinoa var inkaernes hellige afgrøde, er sund, næringsrig og indeholder alle de væsentlige aminosyrer. Blandt andet derfor indgår den i mange vegetarretter.
Hvidmelet gåsefod blev spist i Jernalderen, men siden er den gået i glemmebogen, og de fleste kender den som en ukrudtsplante, der blomstrer fra juni til september.
Forskere fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab vil nu genintroducere planten i et nyt forskningsprojekt finansieret af Det Frie Forskningsråd under temaet Den Grønne Omstilling.
Ambitionen er at gøre planten til en afgrøde, vi kan dyrke som proteinkilde i Danmark.
Rig på proteiner
Hvidmelet gåsefod smager godt og er rig på proteiner, men den er også markant bedre for klimaet, lyder det fra Pablo Cárdenas, der er adjunkt på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.
»Som en del af den grønne omstilling giver det rigtig god mening at producere fødevarer, der hvor de spises i stedet for, at vi transporterer dem verden rundt. Hvidmelet gåsefod ligner quinoa-planten meget, og så trives den allerede her i Danmark. Den er naturligt modstandsdygtig over for sygdomme og har et højt proteinindhold i sine frø, omkring 13-16 procent ren protein«, siger han.
Forskerne skal nu i gang med at tage rundt i hele Danmark og indsamle en masse forskellige planter af Hvidmelet gåsefod for at finde frem til de enkelte planter, der har det højeste proteinindhold, så de senere kan forædle på dem.
Det gør de ved hjælp af en ny NASA-inspireret teknologi kaldet SpeedBreeding (turboforædling), der foregår i specialiserede kamre, hvor de kan simulere flere dyrkningsbetingelser og på den måde fremskynde forædlingsprocessen.
Mere protein og mindre gift
Hvidmelet Gåsefod indeholder dog ligesom almindelig quinoa nogle giftige sæbestoffer, der kaldes saponiner. Når forskerne indsamler planterne overalt i Danmark, vil de derfor lede efter de planter, der både har et højt proteinindhold og samtidig har det laveste indhold af saponiner.
»Når vi har indsamlet planterne, vil vi kortlægge hvilke gener der koder for dannelsen af disse giftstoffer i planten, så vi gennem forædling kan få en plante, der naturligt producerer færre giftstoffer og derved ikke forurener vandmiljøerne. Vi vil også skabe mere viden om, hvor giftstofferne bliver oplagret i planten. Det er fx ikke ligegyldigt, om giftstofferne sidder i rødderne, bladene eller i frøene, som skal spises«, siger professor Søren Bak fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab.
»Når vi ved, hvilke gener, der har betydning for, at disse saponiner bliver dannet, kan vi lettere finde de gode planter, hvor disse gener ikke er aktive overhovedet eller i meget lille grad. Så ved vi i højere grad, hvad vi skal kigge efter, når vi forædler«.
Forskerne ønsker ikke at fjerne alle saponinerne, da de udgør plantens naturlige beskyttelse mod mod insektangreb. I stedet vil de fremavle en plante, der har et langt lavere indhold af saponiner i frøene, og hvor giftstofferne sidder i de dele af planten, som ikke skal spises. Derved kan planten blive en ny værdifuld afgrøde i dansk landbrug.
FAKTA om Hvidmelet gåsefod
- Den vilde danske art Hvidmelet Gåsefod (Chenopodium album) er en 30-70 cm høj urt.
- Planten blomstrer fra juni til september og er almindelig overalt i Danmark, bl.a. på marker og i haver.
- Bladene er hvidmelede og oftest ret tykke.
- Planten danner store mængder af frø, som er rige på protein, A-vitamin, calcium, fosfor og kalium.
Kilde: Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
