Opdræt af 350.000 skydefugle øger risikoen for fugleinflunza

Gråanden kan være en rask smittebærer for fugleinfluenza. Jægerne indberettede, at der blev udsat cirka 50-60.000 gråænder i hvert af årene 2018 og 2019, hvilket ikke er troværdigt.DCE, Århus Universitet skønner, at det reelle tal for de årlige udsætninger måske var op til 386.000. Foto Søren Wium-Andersen

Skydefugle-industrien udsætter årligt op mod 400.000 opdrættede ænder, så jægerne har noget at gå på jagt efter. Hos en af opdrætterne udbrød der for nylig fugleinfluenza.


KOMMENTAR
Af Søren Wium-Andersen, biolog

Der er mange grunde til at stoppe udsætningen i naturen af opdrættede fugle til hobbyjægernes fornøjelse.

En af dem er fugleinfluenzaen, der nu er konstateret hos en skydefugleproducent ved Viborg. Ejeren havde en besætning på cirka 4.000 ænder og 5.000 fasaner samt lidt gæs og høns.

I 2016 var der også fugleinfluenza her i landet. Den gang estimerede Fødevarestyrelsen, at influenza udbruddet kostede godt og vel 100 millioner kroner. For fjerkræeksporten til en række markeder blev lukket ned i en længere periode. Desuden skulle staten udbetale erstatninger til ejerne af de besætninger, der blev slået ned.

På den baggrund skulle man forvente, at skydefugle-industrien og jægerne viste ansvar. Men det har mange af dem ikke gjort. Det viser Ellen Ø. Andersens artikel »Anonyme opdrættede ænder sættes ud i naturen« i Politiken den 16.01.2021.

Fem-seks gange flere gråænder

Jægerne skal have styr på deres data, erkender jægernes formand Claus Lind Christensen. Det havde de ikke. Mange af de jægere, der har udsat fugle på deres jagtterræner, har ikke indberettet troværdige data om deres udsætninger til Miljøstyrelsen.

Jægerne har udsat fem-seks gange flere gråænder end de har oplyst til Miljøstyrelsen. DCE, Århus Universitet, skønner derfor, at antallet af udsatte gråænder kan have ligget på mellem 334.000 og 386.000 om året i 2018 og 2019. Antallet af udsatte agerhøns og fasaner skal derfor nu også kontrolleres, oplyses det i artiklen.

Sagen viser desuden et myndighedsproblem. For hvorfor ønskede Vildtforvaltningsrådet(VFR) i 2017, at der skulle oprettes et register i Miljøstyrelsen, der skulle indeholde stort set de samme oplysninger, som Fødevarestyrelsen tidligere havde pålagt opdrætterne af skydefugle som en notat forpligtelse set i relation til det Centrale Husdyrbrugsregister?

Det undrer mig, at VFR ikke blot anmodede opdrætterne om at indberette de notater om udsætning af fuglevildt, som de allerede var pålagt af Fødevarestyrelsen at gemme i to år. I stedet fandt VFR, at Miljøstyrelsen skulle oprette et register med nogle af de samme oplysninger om udsætningerne, som der allerede var notatpligt på set i relation til Fødevarestyrelsen.

Dobbelt administration

Herved blev der indført noget, der ligner dobbelt administration i udsætningen af fjervildt. Det tyder ikke på, at de to repræsentanter fra lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer og Miljøstyrelsens repræsentanter i VFR har haft overblik over området. Hverken Miljøministeriets Fødevare- eller Miljøstyrelse havde opdaget, at indberetningerne var ukorrekte for 2018 og 2019.

En regelforenkling på området må anses for at være et såvel nødvendigt som et rimeligt tiltag.

Vedr. bekendtgørelserne om indberetningssystemerne i de to styrelser se nedenfor.

Udsætningen af gråænder er særligt kontroversiel. For ænder kan fungere som raske smittebærere for fugleinfluenza, hvorfor det er betænkeligt at udsætte mange hundrede tusinder af industrielt opdrættede ællinger i småsøer og damme spredt over det ganske land. Bør politikerne ikke forsøge at overbevise jægerne om, at udsætningen af 1.2 millioner fugle intet har med naturpleje at gøre, og at det mange steder skader naturen, hvorfor udsætninger af skydefugle skal stoppes.


FAKTA: Hvad stor der i loven?

Bekendtgørelse om opdræt af fjervildt

§ 32. Personer, der sætter fjervildt ud i naturen, skal foretage optegnelser over udsætningen, herunder dato, sted samt antal og art af de udsatte fugle.

Stk. 2. Optegnelserne skal opbevares i mindst 2 år fra optegnelsestidspunktet og skal på forlangende forevises repræsentanter for Fødevarestyrelsen.

Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber

Kapitel 6, Udsætning af vildt:

§ 14. Vildt må ikke udsættes i naturen uden Miljøstyrelsens tilladelse.

Stk. 6. : Udsætning af fasaner, agerhøns og gråænder skal senest 1 uge efter udsætningen indberettes i Miljøstyrelsens digitale indberetningssystem.