I 2023 rykkede Naturstyrelsen ud til fysisk kontrol af 95 reguleringstilladelser, og resultatet var nedslående: Kun i 16 tilfælde opfyldte ansøgerne vilkårene, og seks ud af ti tilladelser blev helt inddraget. Myndighederne vil nu undersøge, om nogle af overtrædelserne er så alvorlige, at de skal meldes til politiet.
***
Jagtsæsonen her i landet ligger for langt den største dels vedkommende i perioden fra den 1. oktober til den 1. februar. Herudover er der en to måneders periode med bukkejagt fra midt maj indtil midt juli. Uden for den generelle jagtperiode er vildtet fredet.
Men ifølge »Bekendtgørelse om vildtskader« er det tilladt at afskyde en række pattedyr og fugle uden for den generelle jagttid, hvis der ikke findes anden tilfredsstillende løsning uanset bestemmelserne om jagttider. Vildtet kan reguleres for at:
1) imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed,
2) imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr,
3) imødegå risiko for luftfartssikkerheden,
4) beskytte flora og fauna,
5) hindre omfattende skader på afgrøder, husdyr, herunder vildtopdræt, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og andre vandområder, eller
6) forhindre alvorlig skade på ejendom forvoldt af vildt.
Det benævnes ikke som jagt, men som regulering. De enkelte grundejere kan få en reguleringstilladelse, dersom de overfor Naturstyrelsen kan fremsende en begrundet ansøgning til at nedskyde bestemte arter med en henvisning til ovenstående bestemmelser. På basis af ansøgerens oplysninger om skader samt hvilke afværgeforanstaltninger, der er foretaget, udsteder Naturstyrelsen en reguleringstilladelse til grundejeren.
62 pct. udstedt på ugyldigt grundlag
Vildtkonsulenternes kontrolbesøg i 2023 viste, at 62 pct. af de udstedte reguleringstilladelser var blevet udstedt på et ugyldigt grundlag.
Tilladelsen til regulering uden for den generelle jagttid bliver udelukkende givet på basis af den fremsendte ansøgning. Naturstyrelsen faktatjekkede 95 af de udstedte reguleringstilladelser begrundet med skader på afgrøder. Det oplyser Miljøstyrelsen i Vildtinformation 2024. Kun i 16 sager opfyldte ansøgerne de reelle vilkår for at få en tilladelse.
De 95 reguleringstilladelser, som blev kontrolleret i 2023, var givet alene for at undgå markskader. Det var oplyst, at værdifulde afgrøder blev spist på trods af, og at der også var etableret afværgeforanstaltninger. Derfor kom det som en overraskelse for Naturstyrelsens vildtkonsulent Rasmus Ahlmann og hans to kolleger, at der i mange tilfælde slet ikke var afgrøder på de arealer, hvor der var søgt om tilladelse til regulering af fx. kronvildt.
Derfor blev ikke mindre end 62 pct. af reguleringstilladelserne slet og ret tilbagekaldt. Naturstyrelsen vil nu sammen med Miljøstyrelsen undersøge, om nogle af overtrædelserne er så alvorlige, at de skal meldes til politiet.
Problematisk natursyn hos lodsejerne
Det er dog ikke kun hos jægerne, at problemet ligger:
»I mange tilfælde er der tale om et problematisk natursyn hos lodsejerne. Vi oplever desværre nogle landmænd, som mener, at ét stykke kronvildt i marken er ét for meget. Men vildtet skal også være her, og der skal være omfattende skader på en afgrøde, før regulering kan komme på tale«, siger vildtkonsulent hos Naturstyrelsen, Rasmus Ahlmann, til magasinet Vildtinformation 2024.
Ifølge Vildtinformation vil Naturstyrelsen fortsætte kontrollen med reguleringstilladelserne i 2024, hvilket der helt åbenbart også er indlysende gode grunde til, når der snydes så eklatant med ansøgningerne om reguleringstilladelserne og der afgives ukorrekte oplysninger til styrelsen.
Hvor er ornitologerne?
Det kan undre, at en grøn organisation som Dansk Ornitologisk Forening, der sidder i Vildtforvaltningsrådet som fuglenes stemme og her burde tale fuglenes sag, ikke for længst har påpeget, at der er et påtrængende behov for en ændring af administrationen af bekendtgørelsen for skadevoldende vildt.
End ikke ikke en mindretalsudtalelse har ornitologerne kunne svinge sig op til. Dette på trods af, at ornitologerne allerede i 2019 kunne oplyse, at bestanden af råger var blevet reduceret med ikke mindre end 28% i perioden fra 1990 til 2018.
Alligevel accepterede ornitologerne , at der alene i 2022 blev reguleret 68.108 råger. Rågen har end ikke en jagttid her i landet. Alligevel kom jagtudbyttet af rågerne til at ligge på tredjepladsen for de arter, der yngler naturligt her i landet.
På den baggrund kan jeg kun rose Naturstyrelsen for at have taget initiativet til at få sat et stop for dette reguleringssnyd på jagtområdet.
Jægersnydet på området har nu nået et helt uacceptabelt omfang til skade for alle, der gerne vil se på dyrene og fuglene og glæder sig over den biologiske mangfoldighed. At de grønne organisationer i Vildtforvaltningsrådet har ladet denne regulering ske uden påtaler gennem så mange år, forstår jeg ikke. De har efter min formening virkeligt svigtet deres mandat.
