Forbyd brugen af PFAS-pesticider i landbruget, før det er for sent

Der er PFAS i en stor del af de sprøjtegifte, der anvendes i landbruget. Foto: Colourbox

27% af alle sprøjtninger i landbruget sker i dag med PFAS-holdige pesticider. Hvor længe vil regeringen og miljøminister Magnus Heunicke fortsætte med at spille hasard med vores sundhed, grundvandskvalitet og biodiversitet uden at gribe ind?

***

Samtidigt med, at regeringen på EU niveau sammen med en række andre lande aktivt har engageret sig i at forbyde de industrielle PFAS kemikalier, så er landbrugsindustrien uhindret fortsat med at anvende deres PFAS holdige pesticider på landbrugsarealet med regeringens fulde accept.

Alene i 2021 indkøbte landbruget 174 tons aktive stoffer i form PFAS holdige pesticider til at sprøjte ud på markerne. Det er mere end ti gange mere end industriens import af PFAS. Landbrugets mest populære PFAS pesticid er ukrudtsmidlet Diflufenican. Det er så populært, at de årlige indkøb af midlet blev øget med 25% i 2020 og 27% i 2021 til over 61 tons.

Diflufenican betegnes som et evighedskemikalium, da det nedbrydes ganske langsomt og desuden bliver liggende i pløjelaget. Diflufenican er meget giftigt med langvarige virkninger for vandlevende organismer, hvorfor midlet ikke må anvendes nærmere end 10 meter fra åer og bække.

25 gram diflufenican pr. hektar er nok

Diflufenican må kun anvendes til én enkelt sprøjtning af et areal hvert år. Blot 25 gram af det aktive stof diflufenican pr. hektar er nok til at fjerne de plantearter, der er resistente mod andre sprøjtemidler. Midlet må kun købes af professionelle med en gyldig autorisation og anvendes erhvervsmæssigt. Midlet sælges under følgende handelsnavne: DFF, Diflanil 500 Sc, Jura, Legacy 500 Sc, Mateno Duo SC 600, Othello, Purelo, Quartz ES, Saracen Delta Max, Sempra SC.

Hvert år skal alle professionelle brugere af pesticider indberette deres forbrug af pesticider til miljøstyrelsen. 340.822 sprøjtninger blev indberettet i 2021-22. Heraf var de 8% med diflufenican. Diflufenican optages af planternes blade.

Ved udsprøjtning danner diflufenican en film på jordoverfladen, hvorfra det også optages ved fremspiring af nyt ukrudt. Diflufenican anvendes bl.a. mod græsukrudt og andet ukrudt, der er blevet resistent overfor en række andre ukrudtsmidler.

Resistent ukrudt giver problemer for specielt de landmænd, der praktiserer reduceret jordbehandling, og som i stedet for pløjning derfor anvender pesticider som diflufenican til at bekæmpe det resistente ukrudt.

Er væksten i indkøbet af diflufenican øget med 25% siden 2021, ligger forbruget i 2023 på 75 tons aktivt stof. Er antagelsen korrekt, kan mere end hele landets dyrkede areal være sprøjtet med den tidligere nævnte mængde på 25 g aktivt stof per hektar.

PFAS i mere end hver fjerde marksprøjte

Læg hertil de 13 andre PFAS-holdige pesticider mod insekter, svampe og andet ukrudt, hvoraf der alene i 2021 blev indkøbt 113 tons aktivt stof. En gennemgang af indberettede pesticid-sprøjtninger til Miljøstyrelsens databasesystem for 2021-22 viser, at ikke mindre end 27% af alle de udførte sprøjtninger blev foretaget med PFAS-pesticider. Gennemsnittet dækker dog over store forskelle. I for eksempel Græsted kommune nåede antallet af sprøjtninger med PFAS-pesticider helt op på 38%.

Konsekvensen er, at det meste af landbrugsarealet sprøjtes med PFAS-holdige pesticider, hvoraf nogle midler er så giftige, at de kun må anvendes én gang om året, mens et enkelt af midlerne kun må anvendes hvert tredje år(!)

Regeringen bør snarest få stoppet landbrugets forbrug af evighedskemikalier, ligesom den er ved at få sat en stopper for industriens forbrug. Jeg mener, at vi risikerer at stå overfor en generationsforurening, der vil dække næsten hele det danske landbrugsareal, som ikke dyrkes sprøjtefrit.

Hvorfor anvender regeringen ikke forsigtighedsprincippet?

I et svar til Folketinget fra maj 2023 oplyser Miljøministeriet, at ministeriet vil følge forbruget af de fem mest solgte problematiske aktivstoffer af pesticider herunder diflufenican med henblik på substitution. På den baggrund undrer det mig, at ministeriet uden at oplyse Folketinget herom, alligevel har forlænget den fortsatte anvendelse af ikke mindre end tre diflufenican-holdige pesticid-produkter i 2023 uden at begrunde, hvorfor diflufenican ikke er blevet substitueret.

Hvorfor anvender regeringen ikke forsigtighedsprincippet? Hvorfor er det igen kun landbrugets økonomiske interesser, der tages hensyn til? Hvor længe vil regeringen og miljøministeren fortsætte med at spille hasard med vores sundhed, grundvandskvalitet og biodiversitet ved at acceptere at 27% af alle pesticid-sprøjtninger sker med PFAS-holdige pesticider?

For landbrugsindustrien vil naturligvis fortsætte med sit forbrug af PFAS-pesticiderne lige indtil, der kommer et forbud mod de PFAS midler, de anvender.

Regeringens arbejde med at forbyde det industrielle forbrug af PFAS bør snarest udvides til også at omfatte landbrugsindustriens forbrug, der er mindst 10 gange højere end industriens og spredes ud over hele landet til fare for vores sundhed, grundvandet og biodiversiteten.

Ved samme lejlighed bør regeringen påse, at landbrugsindustrien får ophævet de for dem gældende lempeligere miljøbestemmelser og pålægges at overholde de love og regler, der er gældende for al anden industri.