Offentlig høring uden reelt indhold

Disse gråstrubede lappedykkere er fotograferet i en dam nær Hillerød, hvor de yngler. De overvintrer i et stort antal i det nye fuglebeskyttelsesområdet Smålandsfarvandet sammen med edderfuglen, hvorfor dette område er udpeget for at beskytte såvel gråstrubet lappedykker som edderfugl. I Danmark skydes der årligt 25.000 edderfugle. Men i området er edderfuglen hverken beskyttet mod fiskeri, jagt eller mod jagtlige forstyrrelser med det forslag, der er lagt ud i høring. Foto Søren Wium-Andersen

Miljøministeriet afholder en høring om seks nye marine fuglebeskyttelsesområder. Men høringsmaterialet lever ikke op til EU’s mindstekrav for en udpegning. Miljøministeriet bør derfor stoppe høringen og udarbejde et forslag, der lever op til EU’s mindste krav for udpegning af Fuglebeskyttelsesområder, der så sendes i høring.

Af Søren Wium-Andersen, biolog

Miljøministeriet afholder nu en høring om seks nye marine fuglebeskyttelsesområder. Høringsmate­rialet lever ikke op til EUs mindstekrav for en udpegning, da ministeriet ikke har defineret hvilke mål, der er fastlagt for de seks områders fuglebestande.

I 2016 fremsendte EU en såkaldt pilotskrivelse til Danmark vedrørende de danske fuglebeskyt­telsesområder. En pilotskrivelse er det første brev i et muligt sagsanlæg mod Danmark, for ikke at overholde EU’s direktiver. Når ministeriet modtager en sådan skrivelse, lukkes der for offentlighedens adgang til at følge sagen, indtil den er afgjort mellem parterne.

Konsekvensen af EUs skrivelse er foreløbigt endt med, at Miljøministeriet nu har meddelt, at det agter at udpege seks nye marine fuglebeskyttelsesområder beliggende ved Flensborg Fjord og Nybøl Nord, Sejrøbugten og Nekselø, Skagerak, Nordvestlige Kattegat, Smålandsfarvandet og Rønne Banke.

Ministeriet oplyser, at der ved udpegningen beskyt­tes følgende fuglearter: Edderfugl, gråstrubet lappedykker, rødstrubet lom, havlit, mallemuk samt storkjove.

Det fremgår ikke af høringsmaterialet hvor store bestande af fuglene, der skal være i de enkelte om­råder, ligesom ministeriet heller ikke fremlægger, hvorledes beskyttelsen af fuglene skal ske.

Fortaber sig i tågerne

I hø­ringsskrivelsen står der, »Udpegningen som fuglebeskyttelsesområde udelukker ikke erhvervsmæs­sig og anden udnyttelse af Natura 2000-områderne«. Men det nævnes dog, at der kan indføres nødvendige bevaringsforanstaltninger, således at man undgår forringelser og forstyrrelser med betydelige konsekvenser for udpegningsarterne. Men da målene for udpegningsarterne ikke er defineret, så fortaber dette udsagn sig i tågerne.

Et er klart, at fremsender ministeriet forslagene til EU, vil de alle blive afvist. For EU kræver, at der skal foreligge en målbeskrivelse og en forvaltningsplan for de enkelte områder allerede ved udpeg­ningen, før EU kan godkende nye fuglebeskyttelsesområder.

Ministeriet bør stoppe høringen

Det kan undre, at Miljøministeriet sender et så ufuldstændigt og mangelfuldt forslag i høring. Mini­steriets kender naturligvis EU’s procedurer for en godkendelse af fuglebeskyttelsesområder og ved derfor, at såvel mål som forvaltningsplanerne skal være klart definerede, når forslaget ind­sendes til EU.

Hvorfor er det ikke et forslag med dette indhold, der er i høring? Det er for mig ufor­ståeligt. Miljøministeriet bør stoppe høringen og udarbejde et forslag, der lever op til EU’s mindste krav for udpegning af Fuglebeskyttelsesområder, der så sendes i høring.