Ny klimafond skal overføre penge til klimasårbare lande

Fattige kvinder i Nepal samler brænde i de uvejsomme bjergområder. Foto: Ulla Skovsbøl

Efter flere dages intense forhandlinger er landene nået til enighed om en sluterklæringstekst for COP27. Aftalen indeholder en ny fond til verdens klimasårbare lande og et nyt arbejdsprogram for reduktioner.

Landene ved FN’s årlige klimamøde, COP27, i Sharm el Sheikh blev i nat enige om en samlet aftale.

Danmark har i forhandlingerne været repræsenteret ved fungerende klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, og ifølge den fungerende minister indeholder aftalen blandt andet:

En genbekræftelse af Glasgow klimapagten og dermed målet om, at verden vil stræbe efter at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader, en opfordring om at opdatere nationale klimamål inden COP28 næste år og til udfasning af fossile subsidier.

Arbejdsprogram for reduktioner

Ifølge Dan Jørgensen blev der på klimatopmødet opnået enighed om et arbejdsprogram for reduktioner af drivhusgasudledninger, der skal øge ambitioner og implementering inden 2030. Med arbejdsprogrammet etableres en ny ramme for, at lande i UNFCCC-regi kan samarbejde om reduktioner indenfor forskellige sektorer, som f.eks. energi, nedfasning af kul og elektrificering af transport, med henblik på at øge ambitionsniveauet.

Fond til tab og skader

Landene blev enige om at etablere af en fond, der skal hjælpe særligt sårbare lande med at håndtere tab og skader som følge af klimaforandringerne samt at igangsætte Santiago Netværk, der kan give teknisk assistance til udviklingslandes håndtering af tab og skader.

»Aftalen om en tabs- og skadefinansieringsfond markerer et nyt morgengry for klimaretfærdighed. Regeringer har lagt hjørnestenen til en længe ventet ny fond for at levere vital støtte til sårbare lande og samfund, som allerede er ødelagt af den accelererende klimakrise«, siger Yeb Saño, direktør for Greenpeace i Sydøstasien og leder af Greenpeace-delegationen, der har deltaget i COP 27.

Nabeel Munir, parkistansk diplomat og chefforhandler for en stor gruppe af ulande, kalder ifølge The Guardian aftalen for et »historisk øjeblik«.

Parterne nåede et skridt længere i forhandlingerne om at fastsætte et globalt mål for klimatilpasning, herunder en arbejdsproces der skal vedtages næste år og bidrage til opnåelse af det globale tilpasningsmål. Der var også fremgang i drøftelserne om et nyt klimafinansieringsmål for perioden efter 2025, der skal fastsættes i 2024, oplyser Klimaministeriet i en kortfattet pressemeddelelse uden ministerkommentar.