De grønne organisationer tvivler på Ida Aukens strategi for sprøjtemidler

Miljøminister Ida Auken har præsenteret en ny sprøjtemiddelstrategi. Pressefoto: Bjarke Ørsted

Miljøminister Ida Auken investerer en halv milliard kroner i en ny sprøjtemiddelstrategi, der skal sænke miljøbelastningen fra kemiske sprøjtegifte med 40 procent i løbet af de kommende tre år.

SPRØJTEGIFT – Miljøminister Ida Auken fremlagde for nogle måneder siden en ny strategi, som frem mod 2015 skal sænke natur- og miljøbelastningen fra kemiske sprøjtegifte med 40 procent i forhold til 2011, og med bindende underskrifter fra Enhedslisten, Venstre og de konservative har hun nu fået parlamentarisk mandat til at gå videre.

De kemiske sprøjtemidler udgør en voldsom belastning for både biodiversitet og vores fælles grundvand, og de grønne organisationer er derfor yderst tilfreds med, at Ida Auken vil gøre noget ved problemet, ligesom de bifalder målet om at skære 40 procent.

De tror bare ikke på, at Aukens strategi indeholder de rigtige virkemidler.

Planen bygger nemlig som tidligere planer i al for høj grad på frivillige ordninger, mens Ida Auken er meget tilbageholdende med stille obligatoriske krav.

Sådan lød argumenterne fra Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd ved et seminar på Christiansborg for nylig om den nye sprøjtemiddelstrategi.

Vi støtter målsætningen

– Vi støtter regeringens mål om 40 procent reduktion af miljøbelastningen, men vi tvivler på, at det er muligt at nå målet med de virkemidler, miljøministeren foreslår. Der er for meget frivillighed i udspillet, og vi ved fra den tidligere regerings strategi på området, at frivillige ordninger ikke virker. Der bør for eksempel være krav om at bruge de bedste teknologier, siger Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.

Ella Maria Bisschop-Larsen, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening, er helt enig.

– Det kom tydeligt frem på seminaret, at afgifter og godkendelsesordning ikke er nok til at redde grundvand og natur. En effektiv sprøjtemiddelstrategi skal indeholde en række konkrete og klare forbud mod brug af sprøjtemidler på særligt udpegede arealer og på særlige tidspunkter af året. Først da er det muligt at sænke miljøbelastningen, siger hun.

Ingen effekt på biodiversitet

På seminaret blev de grønne organisationer bakket op af bl.a. Peter Esbjerg, professor i land- og havebrugszoologi ved Institut for Plante og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.

– Strategien har gode intentioner, ingen tvivl om det. Belastningen vil gå ned, og det er godt. Men den nedsatte belastning vil desværre ikke få nogen nævneværdig indflydelse på det tab af biodiversitet, vi ser i det danske agerland. Trods den nye sprøjtemiddelstrategi, er der desværre en høj risiko for fortsat nedsprøjtning af biodiversitet, fordi vi stadig vil blive ved med at sprøjte det samme antal gange og med midler, som ganske vist er mindre belastende for pattedyr, men stadig har fuld effekt over for insekter og planter i markerne, som vi gerne vil beskytte, siger Peter Esbjerg.