Hvis det skal lykkes at vende tabet af biodiversitet til fremgang og genoprette robuste økosystemer i Danmark, er der behov for en biodiversitetslov, der kan sikre den langsigtede retning og nødvendige kontinuitet for den nationale biodiversitetsindsats. Det anbefaler Biodiversitetsrådet i en ny rapport.
***
Biodiversitetsrådet anbefaler i en ny rapport, der udkommer i dag torsdag, at Danmark får en biodiversitetslov rettet mod de øverste beslutningstagere. Loven skal sikre, at de nødvendige indsatser bliver sat i gang og løbende justeres, så man når de politisk fastsatte nationale mål.
Loven bør være specifikt fokuseret på biodiversitet, og ikke natur og miljø i mere bred forstand, lyder anbefalingen fra Biodiversitetsrådet.
Rådet peger også på, at at lovens kort- og langsigtede mål bør tage afsæt i EU´s ’Biodiversitetsstrategi for 2030’ og FN´s ’Globale rammeaftale for biodiversitet’, som Danmark er forpligtet til at arbejde aktivt for.
»Der er ikke nogen stærke biodiversitetsmæssige eller samfundsmæssige argumenter for, at Danmark påtager sig mindre ambitiøse mål end andre lande. Vi foreslår derfor, at Danmark som udgangspunkt påtager sig mål, der mindst svarer til de fælles mål«, siger professor Signe Normand, forperson for Biodiversitetsrådet.
»Det er en politisk beslutning, om tabet af biodiversitet skal vendes til fremgang i Danmark, og om danske økosystemer skal være robuste i fremtiden. Hvis det er ambitionen, er det nødvendigt at beskytte og genoprette markant flere områder i Danmark«, understreger hun.
Politisk opgave
De internationale mål er fælles mål, som det forudsættes, at de enkelte lande bidrager rimeligt til, men det er ifølge rapporten en politisk opgave at fastlægge ambitionsniveauet for Danmarks indsats og udpege hvilke typer af nationale mål, der skal indgå i en kommende lov for biodiversitet.
Biodiversitetsrådets anbefalinger skal derfor ses som »et forskningsbaseret oplæg til den politiske diskussion om nationale mål og delmål i en kommende lov om biodiversitet«, skriver rådet i rapporten.
Greenpeace: Intensivt landbrug er hovedproblemet
»Uanset om vi vender blikket mod naturen på landjorden, mod søer eller mod vores havområder, så er det intensive landbrug og den enorme produktion af især kvæg og svin blandt hovedårsagerne til, at biodiversiteten forsvinder mellem fingrene på os. Det er muligvis en ubelejlig kendsgerning, men vi kommer ikke problemet til livs med mere violinspil på dækket af det synkende skib«, siger Sune Scheller, kampagnechef i Greenpeace.
Han peger på de kommende forhandlinger om en CO2-afgift på landbruget, som et oplagt sted at starte:
»Lige om lidt skal politikerne forhandle en CO2-afgift på landbruget, og her er der en unik mulighed for at strikke et værktøj sammen, der ikke kun vil kunne tage landbrugsområder ud af drift med stor klimagevinst, men også sikre plads til beskyttet natur. Vi har en meget indtrængende bøn om, at regeringen og Folketinget finder samlede løsninger på de nært beslægtede kriser for klima og natur«, siger Sune Scheller.
Han henviser til en nylig rapport fra Greenpeace og otte andre organisationer ‘Fra foder til føde II’, der fremlægger en fælles vision for, hvordan vi udvikler og sikrer et grønt landbrug, der respekterer de planetære grænser” og samtidig overholder de internationale og nationale aftaler og forpligtelser – herunder målsætninger inden for natur biodiversitet, klima og drikkevand.
I rapporten opfordrer organisationerne til, at der sættes en politisk kurs mod 2040, hvor godt en tredjedel af landbrugsarealet er natur og skov, og at vi har langt færre landbrugsdyr.
30 % skal beskyttes
Biodiversitetsrådet foreslår, at en biodiversitetslov kan indeholde to nationale delmål for 2030: Et delmål om, at 30 % af Danmarks land- og havareal skal være beskyttet, herunder en tredjedel strengt beskyttet og et delmål for og et delmål for genopretning og reduktion af presfaktorer.
Samlet set anbefaler Biodiversitetsrådet, at beskyttelse, genopretning og reduktion af direkte og diffuse presfaktorer på store sammenhængende områder, der repræsentativt dækker biodiversiteten i Danmark, bør udgøre kernen i den danske biodiversitetsindsats.
»Målene er ambitiøse. Men ambitiøse mål er nødvendige, hvis tabet af biodiversitet skal vendes til fremgang i Danmark. Jo længere vi venter, jo sværere bliver det at vende tabet og genoprette vores økosystemer«, siger professor Signe Normand.
Langt fra mål
I dag er Danmark langt fra det foreslåede delmål om beskyttelse.
Biodiversitetsrådet estimerer, at 1,6 % af Danmarks landareal, inklusive søer og vandløb, og 1,9 % af Danmarks havareal for nuværende kan bidrage til de internationale delmål om beskyttede områder.
I Biodiversitetsrådets seneste opgørelse, var de tilsvarende estimater for nuværende beskyttede områder henholdsvis 1,8 % for land, inklusive søer og vandløb, og 2,3 % for havet. Ingen danske land- eller havområder kan for nuværende siges at bidrage til delmålet om strengt beskyttede områder, hedder det i rapporten.
Muligheder for beskyttelse
Biodiversitetsrådet peger på flere mulige veje til, at Danmark i højere grad kan bidrage til det foreslåede delmål om 30 % beskyttede land- og havområder.
For 14,4 % af landarealet inden for nuværende naturbeskyttelsesordninger er vejen primært effektiv forvaltning, ophør af produktion og langvarig retlig beskyttelse.
Den videre vej herfra mod de 30 % kan inkludere omlægning, genopretning og beskyttelse af de landbrugsarealer, ådale og løvskove, der har det højeste biodiversitetspotentiale og bedst sikrer biodiversiteten i Danmark repræsentativt.
For 28,1 % af havarealet inden for nuværende og planlagte beskyttelsesordninger er vejen primært beskyttelse mod fysisk-mekanisk forstyrrelse af havbunden og reduktion af næringsstofforurening i de kystnære farvande.
»Der er flere mulige veje til markant mere beskyttet natur i Danmark. Flere af disse veje forventes samtidig at kunne bidrage til mere biodiversitet, mere kulstoflagring og mindre forurening af vores vandmiljø og drikkevand«, siger professor Signe Normand.
FAKTA:
Status for nuværende beskyttede landområder, inklusive søer og vandløb:
• 1,6 % af det danske landareal, inkl. søer og vandløb, kan på nuværende tidspunkt betragtes som beskyttede områder. Arealerne omfatter de endeligt udpegede og godkendte naturnationalparker (Gribskov og Fussingø), statslig urørt skov og naturarealer ejet af naturfonde.
• 5,5 % af landarealet kræver en individuel vurdering af de enkelte områder for at afgøre om de kan betragtes som beskyttede. Herunder, ikke mindst, om forvaltningen er tilstrækkelig effektiv. Her er der tale om Natura 2000-områder, offentlige § 3-arealer, klitfredninger, privat urørt skov, fredninger, vildtreservater samt anden beskyttelse.
• 3,8 % af landarealet er omfattet af naturbeskyttelsesordninger, men bør ikke regnes for beskyttede, da de er utilstrækkelig retligt beskyttet. Det gælder primært private § 3-arealer, hvor der samtidigt ikke er andre beskyttelsesordninger.
• Yderligere 5,0 % af landarealet er også omfattet af naturbeskyttelsesordninger, men anvendes primært til skov- eller landbrugsdrift, og kan derfor ikke betragtes som beskyttede områder.
Status for nuværende strengt beskyttede landområder
• Ingen landarealer kan, på nuværende tidspunkt, siges at opfylde kravene til strengt beskyttede områder, men op mod 1,6 % af landarealet kan potentielt komme i betragtning. Det kræver en individuel vurdering af de enkelte områder at fastslå, om de kan medregnes som strengt beskyttede.
Kilde: Biodiversitetsrådet
