Miljøforkæmpere frygter katastrofe ved giftdepotet efter Cheminova

Caroline Castanie Bloch er miljøforkæmper. Sammen med Bjarne Hansen har hun i årevis forsøgt at få politikerne til at handle, før giftdepotet efter Cheminova, der ligger begravet i sandet ved Høfde 42, ender i havet. Foto: Gustav Bech

I kan virkelig ikke være bekendt at give forureningen efter Cheminova på Harboøre Tange videre til næste generation. Jeg håber, at I politikere må sidde tilbage med en bitter smag i munden, den dag Høfde 42-katastrofen indtræffer, skriver Caroline Castanie Bloch i et åbent brev til miljøminister Lea Wermelin.


ÅBENT BREV TIL MILJØMINISTER LEA WERMELIN
Af Caroline Castanie, miljøforkæmper og ravsliber

Kære miljøminister Lea Wermelin.

Ved en høring i Landstinget om Generationsforureninger 23. september 2020 udtalte De, at fortidens synder har spøgt for længe, og at I (politikere) ikke kunne være bekendt at give forureningen videre til næste generation.

Det lød næsten som om. at næste generation er små børn, der en dag vil stå med en kæmpe byrde langt ude i fremtiden. Men vi er her allerede nu, den næste generation. Vi sad i lokalet og er nu ved at blive kørt i stilling til at overtage den enorme byrde, som Generationsforureningerne er.

Jeg har i de sidste fem år været i livs-lære hos miljøforkæmper Bjarne Hansen på Harboøre Tange. I de fem år har jeg oplevet og set ham kæmpe kampen mod forureningen og for en oprydning. Han har taget godt imod utallige politikere år efter år på valgtur til Høfde 42-depotet, hvor han tålmodigt har informeret og advaret hver og en.

Jeg har oplevet ham modtage to meget forskellige miljøministre på depotet – og i de fem år har der været fire skiftende miljøministre før Dem, hvor der har været lovet og sagt mange store ord om forureningens fremtid. De er nu den femte miljøminister i min tid.

En uhyggelig side af Danmarks historie

Bjarne Hansen (med skjorte og gul t-shirt) er søn Aage Hansen, også kendt som Rav-Aage. Han blev kendt som Danmarks første miljøaktivist, da han 1950’erne gik til kamp mod kemikaliefabrikken Cheminovas forurening på Harboøre Tange. I 1995 modtog han Ridderkorset for sit arbejde for havmiljøet. Foto: Gustav Bech

Jeg har taget del i kampen og været vidne til en uhyggelig side af Danmarks historie, som stadig foregår i dag, blot på en anden måde end i fortiden. Det er en kamp mod giganter, som spiller et urent og aftalt spil.

De miljøforkæmpere, der har været før mig, har ofret meget i kampen mod forureningen på Harboøre Tange. Både psykisk, fysisk og i deres relationer i livet. Det har været en tærende, opslidende og ulige kamp, som har krævet sine ofre. I fem år har jeg set og oplevet, hvor hårdt det er at skubbe stenen op ad bakken for at se den rulle ned igen og igen.

I de sidste mange år har Bjarne Hansen advaret mod den næste store storm, som vil ramme Høfde 42-depotet. Ifølge statistikkerne skulle stormen allerede have ramt os – men de sidste mange vintre har været milde og uden de store storme, som plejer at ramme Vestkysten.

Hvis vi skal tage varslerne alvorlige, som allerede nu spår om voldsomt vejr denne kommende vinter, så vil den frygtede storm ramme os i vinteren 2020/2021. Høfde 42 depotet står nu som en halv-ø i havstokken og er samtidig fyldt med vand, da grundvandet ikke har kunnet sænkes siden 2010.

Det varsler om en katastrofe, da en storm med lethed vil kunne tage hele depotet med sig ud i havet. Og da det svageste punkt på hele Tangen er i diget bagved Høfde 42-depotet, kan det også medføre digebrud ind på engene mellem depotet og Cheminova-fabrikken.

Ingen penge til oprydning

Da der igen i år ikke er afsat penge til Generationsforureningerne på forslaget til ny finanslov, går jeg ud fra, at det ikke er miljøministeren og den siddende regerings ønske at påbegynde en oprensning af Høfde 42 depotet og de andre Generationsforureninger i nær fremtid.

Byrden forbliver derfor igen på Harboøre Tange, som den har været siden 1952. Jeg er den tredje generation af miljøforkæmpere, som må påtage sig dette kæmpe ansvar, som i realitet burde ligge hos miljøministeren, ministeriet og den siddende regering – men som i 68 år har måtte tages op af mennesker uden magt til at få forureningen fjernet.

I kan virkelig ikke være bekendt at give forureningen videre til næste generation, det er jeg fuldstændig enig i. Og jeg håber, at den dag Høfde 42-katastrofen sker, at I må sidde med en bitter smag i munden.

Der er to andre og betydeligt større Generationsforureninger end Høfde 42-depotet på Harboøre Tange, som vil overgå til mig, når Bjarne Hansen en dag må give fortabt. Efter de erfaringer jeg har gjort mig i de sidste fem år, kan jeg med garanti forudse, at jeg kommer til at gøre mit arbejde anderledes end hidtil, da hverken den siddende regering eller de forrige har været deres ansvar voksent.

Jeg er allerede godt gal i skralden, og jeg har ikke tænkt mig, at de, der ofrede sig i kampen mod forureningen på Harboøre tange, ofrede sig forgæves. Jeg gruer med både frygt og sorg den dag, hvor byrden går til mig, men jeg er klar til kamp – og I burde skamme jer!

De venligste hilsener fra en af den næste generations miljøforkæmpere
Caroline Castanie Bloch, Thyborøn, Harboøre Tange