Svineavlere blæser på aftale og bruger mere antibiotika og zink

Kødindustrien forbruger stadig mere end dobbelt så megen antibiotika til deres dyr, som sundhedsvæsenet anvender til mennesker. Foto: Colourbox

KOMMENTAR: Trods en frivillig aftale om at reducere forbruget af antibiotika og zink til svin er forbruget tværtimod steget fra 2019 til 2020. Handlingsplanen må vurderes at være faldet til jorden, inden den overhovedet er begyndt at virke.

Af Kjeld Hansen, gårdejer og journalist

Trods et snarligt EU-forbud mod anvendelsen af tungmetallet zink i svinekødsindustrien, så er forbruget atter steget med cirka 4% fra 2019 til 2020. Også forbruget af antibiotika i den danske svineindustri er steget fra 2019 til 2020 med 4,5%. De danske svineproducenter står for 75% af det samlede veterinære forbrug af antibiotika, og stigningen er især sket hos dem.

Svinekødsindustrien havde ellers lovet frivilligt at nedsætte det kritiske forbrug af de to midler, men har i stedet øget anvendelsen. Det fremgår af den årlige DANMAP-rapport over antibiotika-forbruget til produktionsdyr og mennesker i Danmark. Rapporten dokumenterer også, at kødindustrien stadig forbruger mere end dobbelt så megen antibiotika til deres dyr, som sundhedsvæsenet anvender til mennesker.

Fra juni 2022 skal forbruget af tungmetallet zink i foder til produktionsdyr i EU ophøre. Forureningen af miljøet og dyrkningsjorden betragtes som alvorlig, ligesom brug af zink kan føre til udvikling af resistente sygdomsbakterier.

Nogle danske svinefabrikker producerer allerede kød uden brug af medicinsk zink, så det er altså muligt, men de mindre dygtige fabrikker er stadig i overtal, og da udfasningen før 2022 er baseret på frivillighed, har stigningen i forbruget ingen konsekvenser.

Lovet reduktion blev til stigning

Hvad angår den kritiske anvendelse af veterinære lægemidler, så har Fødevareministeriet og industrien vedtaget en handlingsplan med det mål, at antibiotikaforbruget til svin målt i kilo skal reduceres med 2% om året frem til 2022 set i forhold til forbruget i 2018.

I stedet for at overholde aftalen har erhvervet leveret en stigning i forbruget på 4,5%. Det betyder, at der nu skal reduceres med yderligere 6,5% oveni de aftalte 2% her i 2021, men det magter svinekødsindustrien næppe.

Handlingsplanen må vurderes at være faldet til jorden, inden den overhovedet er begyndt at virke. Da aftalen er frivillig, får fiaskoen ingen konsekvenser.

Desværre er det ikke første gang, landbruget svigter en frivillig aftale med myndighederne. Samme forløb har vi set omkring den høje dødelighed hos smågrise, hvor man også lovede en markant nedgang, men i stedet leverede en stigning.

Ingen konsekvenser

Set i dette lys er der al mulig grund til at være skeptisk overfor regeringens højt profilerede landbrugsforlig, fordi også det er for størstedelens vedkommende baseret på frivillighed.

Den »historiske« klimaindsats, der skal reducere udledningerne af landbrugets klimagasser med 55-65% inden 2030, er ikke meget andet end varm luft, når det ikke har konsekvenser at svigte aftalen. Det svarer til at skrive en ny færdselslov med hastighedsgrænser på motorvejene, men uden at vedtage bøderegler.