Kommunalvalget er et mistillidsvotum til Frederiksens folkeparti

Store forandringer venter i de kommende år, og tro mod jeres magtsyge, bliver det de kapitalstærke og ikke borgerne, der kommer til at bestemme, skriver forfatteren Carsten Jensen.

Nederlagene var mange ved kommunalvalget i tirsdags. Dansk Folkeparti led sammen med socialdemokraterne de største.

Af Carsten Jensen, forfatter

Nu skrives nekrologerne over Dansk Folkeparti. Men det er alt for tidligt. Partiet selv er utvivlsomt færdigt, men det har en vigtig arvtager i socialdemokraterne, som uden at flytte et bogstav har overtaget Dansk Folkepartis afstumpede udlændingepolitik.

Kristian Thulesen Dahl opgiver kun ånden, fordi han indser, at han ikke kan konkurrere med Mette Frederiksen. Hvis Thulesen Dahl tror på sin egen infame værdipolitik, må han tænde et lys i lagkagen, hver gang Mette Frederiksen toner frem på skærmen. Han siger det ikke højt, men han tænker det utvivlsomt: »Mette er den politiker, jeg beundrer mest.«

Men også Frederiksens Folkeparti havde det svært ved kommunalvalget. Opskriften på vejen til magten virker ikke mere. Frederiksen synes at tro, at hver knust flygtningeskæbne sikrer en stemme, og at vejen til magten går over menneskeofring, og hvad menneskeofring angår, har vi haft et stort år: Hundreder af syrere, ældre ægtepar, opsplittede familier, teenagere, sendes hjem til den ubarmhjertige diktator, de flygtede fra, eller lægges til menneskelig nedfrysning i de såkaldte udrejsecentrer.

Partiets kyniske strateger har fået den ide, at der i provinsen bor flere svinehunde end mennesker, og derfor er det dem, der skal fodres. Affodring af svinehunde er partiets eneste fremtidsbud, og når det alligevel ikke gik helt katastrofalt for alle lokale partiafdelinger, skyldes det, at der i kommunalpolitik altid er flere ordentlige mennesker, ganske almindelige, anstændige hverdagsdemokrater, end der er på Christiansborg.

Skråleriet i dansk politiks lukkede afdeling kan have en vis appel på afstand, men en racist er aldrig køn i nærbillede. Det er også derfor, Dansk Folkeparti selv i deres storhedstid aldrig havde mere end én borgmesterpost.

Vejen mod større nederlag

Danmarks lærerstand blev trætte af socialdemokraterne allerede under Helle Thorning-Scmidt. Nu er også Danmarks sygeplejersker trætte af jer. Alle vi, som ikke kun i landets storbyer, men også i provinsen, lever fornuftigt og stilfærdigt sammen med landets etniske minoriteter, er trætte af jeres dumstædige demagogi, at integrationen har slået fejl.

Alle vi, der med stemmer på jer eller jeres støttepartier, bragte jer til magten ved klimavalget i 2019, er trætte af at se jer tabe Danmarkshistoriens største chance på gulvet, fordi landbrugets og erhvervslivets lobbyister har monopol på jeres øregange. Alle vi, der føler, at vi konfronteret med tidens store problemer bør finde sammen, er trætte af se jer polarisere med jeres populistiske misk-mask-retorik.

Størst var jeres nederlag i København, hvor I fortjent gik tilbage med over en tredjedel af stemmerne, fra 27 til 17 procent. I havde fortjent at miste overborgmesterposten efter 110 år, men magten betyder alt for jer, så I vil hellere samarbejde med de borgerlige end med venstrefløjen. Store forandringer venter i de kommende år, og tro mod jeres magtsyge, bliver det de kapitalstærke og ikke borgerne, der kommer til at bestemme.

Forstå det nu: Kommunalvalget var ikke andet end et stort mistillidsvotum til jer.

Vil I omsider lære noget, eller vil I fortsætte ad jeres dømte vej mod endnu større nederlag?