Det er et problem i verden, at de rige ophober stadig mere rigdom. Samtidig fattes Danmark penge. Til grøn omstilling, coronaviruskrise, til at afhjælpe fattiges kår. Løsningen ligger lige for: En omfordeling fra de rige til samfundet.
KOMMENTAR
Af Niels Boel, politolog, forfatter og journalist
Nu har den franske økonom Thomas Piketty skrevet om just dette – den enorme ophobning af rigdom på få hænder – i bøger, som er gået deres sejrsgang verden rundt. Mediefolk, politikere og økonomer har siddet med dybe rynker i panden og lyttet til Pikettys foredrag. Men intet sker. Økonomer bruger fortsat modeller, der fremmer ophobning af kapital hos de rige, politikere holder hånden under de rige under Covid-19. Rigmænd får ubegrænset plads i medierne og behandles som Guder.
Vi kender alle (og Piketty kan hjælpe os) mange gode måder til at skrabe penge ind. Tilbagerul de borgerliges enorme skattelettelser til de rige. Genindfør formueskat. Øg arveafgiften, selskabsskat og boligskatter.
Politikerne savner modet. Tænk på, da den forrige socialdemokratisk ledede regering ville indføre små tiltag, en indfaldsvejsafgift og en afgift på sukker. Tiltag, som viste handlekraft, og at staten kunne bruge skattepolitik til at ændre samfundet. Der gik ikke mange dage, så var pressen på krigsstien og politikerne trak følehornet og lovene til sig.
Penge er magt
Tag København. Der bygges og bygges, og der tales om at bygge boliger til mindre rige (politimanden og sygeplejersken skal kunne flytte til København) og opføre børnehaver. Men går man tur i Carlsberg Byen, på Holmen eller i Nordhavn, er det tydeligt at de ansvarlige bygger til de rige, alt imens det fælles grønne område, Amager Fælled, skæres bid for bid og små smukke enklaver som Rahbeks Allé eller slagtergårdene smadres.
Når hverken mediefolk, politikere eller økonomer vil tage kampen med de rige op (de hører sjovt nok selv til de bedre stillede) står tilbage at appellere til de ekstremt rige selv.
I USA har rigmanden Warren Buffett appelleret til, at skatten øges. Han ved godt, at den enorme koncentration af rigdom underminerer demokratiet. For penge er magt.
Sandheden er også, at de meget rige ikke har interesse i at blive ved med at ophobe rigdom. Som det hedder i »Idioterne« af Lars Von Trier: »Folk er blevet rigere og rigere men ikke lykkeligere«. Som præsidenten for Den Europæiske Centralbank siger, er uligheder kontraproduktive. De modarbejder vækst.
Når de fattige får flere penge, skaber det omsætning til gavn for os alle, fordi de forbruger basisvarer som fødevarer og herved sætter gang i hjulene. Når de rige bliver endnu rigere, giver det inflation og ekstra udledning af CO2, fordi de rige presser prisen på boligmarkedet, og de forbruger flere og flere forurenende luksusvarer, biler og flyrejser.
Kursteder til afvænning af de rige
Ophobning af rigdom er tydeligvis en addiction, en sygelig afhængighed, som de rige skal hjælpes til at slippe af med. Jeg vil foreslå, at de rige kommer på afvænning. Der indføres kursteder, hvor de rige vænnes til mere enkel livsførelse.
Man kan forestille sig kurser og foredrag om det gode liv foruden en daglig livsførelse præget af gode, vegetarprodukter af overvejende hjemlig herkomst, raske gåture i det grønne, cykelture og læsning af skønlitteratur. Kulturudbud kan spille en vigtig rolle.
De bedste kunstnere og også populærkulturen har gennem hundrede år prædiket enkelthed i livsudfoldelsen og enkle værdier som familie, venskab og kærlighed. De rige har nynnet med på melodien, men aldrig lyttet. De har set filmen, men tørret tårerne af, og så fortsat deres livsførelse som hidtil.
Med et kurprogram kan rigmænd komme tilbage på sporet, og over en årrække, hvert år overdrage 10-15 % af formuen til fællesskabet. Ikke som filantropiske projekter, hvor de skaber afhængighed, selv bestemmer hvad pengene går til, og samtidig køber aflad for skatteunddragelse, underbetaling af arbejdere, den ublu udnyttelse af fælles goder, som det offentliges uddannelse af videnskabsfolk, og ødelæggelsen af de sidste sørgelige rester af vores fælles natur.
Kurprogrammernes betydning vil række langt ud over de rige. De rige er vores rollemodeller. I årevis har vi i reality-tv-serier som »Hammerslag« fulgt de rige, smugkigget på deres boliger. I ugebladene har vi fulgt deres eskapader. Hvis de rige anlægger en enklere livsstil, vil vi andre fra mere beskedne kår følge trop, i det omfang vi har mulighed for at forenkle vores livsstil.
Nedbrydningen af de riges parallelsamfund og deres befrielse fra ghettoer i Dragør, Hellerup og Taarbæk kan starte i dag uden nedrivning af deres ghetto, offentlig udskamning og drastiske opholdsforbud og konfiskeringer af smykker, jakker og biler. Tænk at vi så let kan komme endnu et parallelsamfund til livs i Danmark. Og samtidig sikre grøn omstilling og indsats mod ulighed og coronavirus!
