Danmark spiller en meget aktiv rolle på det igangværende klimatopmøde i Dubai og nyder godt af et brand som pioner på klimaområdet. Men vores enorme forbrug af blandt andet kød betyder, at vi i virkeligheden er en af de værste CO2-forurenere. En stærk CO2-afgift kan være en løftestang for at føre de fine intentioner ud i livet.
***
Niels Boel rapporterer fra COP28 i Dubai
I disse dage turnerer Dan Jørgensen mødelokalerne ved klimatopmødet COP28 i Dubai og promoverer Danmark som klimamæssigt foregangsland. Desværre er tonen undertiden en anden fra regeringens side herhjemme. Det er ejendommeligt, at Mette Frederiksen gentagne gange har talt om den grønne omstilling som en trussel mod vores livsstil. Tænk på hendes indædte forsvar for danskernes ret til at spise kødsauce eller hamburgerryg!
Det intensive, animalsk baserede landbrug har skamferet dansk landskab, som mestendels består af endeløse marker med monokultur. En CO2-afgift kan være en løftestang til at bringe vores oprindelige skovklædte landskaber tilbage og skabe et smukkere Danmark.
Verdenssundhedsorganisationen WHO har gjort det klart, at det er skadeligt for vores helbred at spise kød, specielt kød i forarbejdet form. Kød og specielt forarbejdet kød er kræftfremkaldende. Der er altså mere end én grund til at gå væk fra den nuværende, animalsk baserede landbrugsproduktion.
En anden, ofte overset grund til at gå væk fra det animalsk orienterede landbrug er, at vi får et meget kønnere Danmark ved at slår ind på et mere plantebaseret landbrug. Der bliver pludselig plads til natur, når vi ikke skal bruge al den plads til dyrefoder.
Vi har i Montreal i december sammen med resten af verden skrevet under på biodiversitetsaftalen, som skal sikre at 30% af verdens land- og havområder er beskyttede om syv år. Fornylig vedtog EU-parlamentet en aftale om naturgenopretning. I Danmark kan 2,3 procent af naturen kaldes beskyttet.
Lad os genoprette naturen
Store del af Danmark er i dag en ørken af monokultur, ofte stinkende af gylle. Baggrunden er, at landbruget sidder på 60 % af dansk territorium. Jordfordelingen i Danmark lader ikke mellemamerikanske bananrepublikker meget at høre. 0,6 % af befolkningen ejer 60 % af jorden.
Det anføres ofte fra interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer, at landbruget skaber job. Men en tredjedel af de ansatte i landbruget er hårdt udnyttede østarbejdere. Der er kun 7.200 fuldtidslandbrug. Halvdelen af landmændene ventes at gå på pension inden for de næste 10 år.
En anden myte er, at landbruget har brug for al den areal til at producere fødevarer. Men landbruget bruger halvdelen af Danmarks areal til at producere foder ikke til mennesker, men til dyr! Der skal fem kilo planteprotein til at producere ét kilo protein i form af kød. Det var mere logisk, at vi mennesker selv spiste planterne. Herved får vi brug for mindre areal til landbrugsproduktion. Og samtidig får vi en sundere kost og undgår at have millioner af mishandlede dyr.
Vi kan få alle de proteiner, vi har brug for, ved at spise linser, bønner, græskar, kikærter, quinoa mv. Det indiske køkken kan give inspiration til, hvordan vi får såvel velsmagende som nærende retter ved kødfrie ingredienser. Vi mennesker har ikke brug for at spise kød. Men danskerne spiser dobbelt så meget kød som nordmænd, svenskere og finner.
Endelig anfører Landbrug og Fødevarer, at en reduktion af kødproduktion bare vil føre til, at produktionen flyttes til udlandet. Men FN’s generalsekretær opfordrer verdensbefolkningen til at spise mindre kød af klimahensyn. Det er altså ikke kun Danmark, der skal leve op til Paris-aftalen!
Afgørende for klimaindsatsen
Den mest presserende grund til at gøre op med animalsk baserede landbrug er indsatsen mod klimaforandringerne. Dansk landbrug står for knap en tredjedel af Danmarks CO2-udledninger.
Kvæg udsender metangasser, en de mest kraftige drivhusgasser. Danske svin fodres ofte med soja, som stammer fra Sydamerika. Her ryddes regnskoven for at give plads til monokultur med soja.
Danmark er det land i verden med flest svin i forhold til befolkningsstørrelsen. Vi producerer 32 millioner svin. Den enorme svineproduktion indebærer alvorlige sundhedsrisici, ikke mindst faren for udbredelse af resistens overfor antibiotika på grund af det massive forbrug.
Resistens over for antibiotika ville være en katastrofe, som ville bringe menneskeheden tilbage til tiden, før Alexander Fleming opfandt penicillin. Det vil efterlade os uden forsvar mod sygdomme, vi i dag betragter som harmløse. Covid-19 viste den akutte fare for, at enorme dyrebesætning kan føre til zoonoser, altså virusser overført fra dyr til mennesker.
Landbrugets enorme forbrug af pesticider truer vores allerdyrebareste: Vores grundvand. Og udledningen af kvælstof har betydning for havet. Landbruget er nok en afgørende faktor i iltsvindet i de danske farvande. Ud af 109 danske kystfarvande er kun fem i god stand.
Summa summarum: Der er ingen vej uden om omlægning af landbruget. Et centralt instrument kan være en CO2-afgift. Men også andre instrumenter kan komme på tale. Fx ekspropriation af jord med henvisning til klimaets nødretstilstand. Og regulering af dyrehold. I Holland er man gået ind fra centralt hold for at nedbringe dyreproduktionen.
Det er bare med at komme i gang!
