Det er en katastrofe for naturplejen i noget af Danmarks mest værdifulde natur, lyder det fra Dansk Ornitologisk Forening.
Naturstyrelsen under Miljøministeriet sætter nu afgræsningen på ca. 3.000 hektar statslige naturområder i bero.
Det sker efter fund af de giftige PFAS-stoffer i kvæg og græs og ifølge miljøminister Magnus Heunicke af hensyn til fødevaresikkerheden. »Vi tager ingen chancer«, siger han.
Græsningen er blevet forbudt i det, Dansk Ornitologisk Forening kalder »en perlerække af naturområder« primært langs den jyske vestkyst og på Vestsjællands kyster. Der er tale om i alt 43 naturarealer, som Naturstyrelsen har forpagtet til private landmænd, hvis kvæg græsser på arealerne til fordel for natur og biodiversitet.
Vi tager ingen chancer
Men nu sætter Naturstyrelsen afgræsningen i bero, og dermed bliver forpagtningsaftalerne med de private landbrugere annulleret.
Fødevarestyrelsen har nemlig præciseret, at man som udlejer af arealer til græsning har et ansvar som foderproducent, og at de pågældende arealer derfor ikke længere kan bortforpagtes til afgræsning af dyr, der kan bruges til at producere fødevarer.
»Vi tager ingen chancer, når det kommer til mulig PFAS-forurening af vores fødevarer. Derfor stopper vi nu midlertidigt for, at der bliver sat græssende kvæg ud i en række statslige naturområder, hvor der er tegn på PFAS-forurening. Det gør vi, indtil vi ved mere om, hvor stor en del af de konkrete arealer, der reelt er forurenede«, siger miljøminister Magnus Heunicke.
Naturstyrelsen, som hører under Miljøministeriet, undersøger nu sammen med relevante myndigheder, hvad der skal ske med arealerne.
En katastrofe for naturplejen
Ifølge Dansk Ornitologisk Forening er det en katastrofe for naturplejen i noget af Danmarks mest værdifulde natur, at kreaturer ikke kan afgræsse de enorme områder.
De værdifulde enge og øvrige naturområder er helt afhængig af dyrenes tunge tråd og appetit, hvis man skal undgå, at områderne gror til i tagrør eller tætte krat med ringe fugleliv og naturværdi. Også kreaturernes efterladenskaber giver levesteder til smådyr, som mange fugle lever af, understreger ornitologerne.
Hvis dyr fra lokale landmænd i fremtiden ikke længere må afgræsse arealerne, er det derfor nødvendigt at finde en alternativ ordning, mener foreningen, som foreslår, at der opbygges en organisation, hvor Naturstyrelsen sikrer naturplejen i enge og lysåbne naturområder i kraft af lokale statsejede kvægbestande, der ikke nødvendigvis skal ende som fødevarer, men som udelukkende har til formål at sikre naturværdierne i de områder, som offentlige naturmyndigheder har en pligt til at pleje.
»Vi føler med de private landmænd, der nu med meget kort varsel må finde andre arealer til deres kreaturer, fordi Naturstyrelsen har annulleret forpagtningsaftalerne«, siger Egon Østergaard, der er formand for DOF BirdLife.
»Naturligvis skal man ikke tage chancer med fødevaresikkerheden, hvor der er fundet PFAS-forurening i områderne. Men naturplejen er altafgørende for engfugle og arter knyttet til lysåbne forhold og lav vegetation, og biodiversiteten og naturværdien forringes her uden afgræsning. Derfor skal der findes en ordning, så staten med sikkerhed har dyr til at græsse, og de dyr behøver ikke at være tiltænkt som menneskeføde. Deres primære funktion kan godt være naturpleje«, siger Egon Østergaard.
Han peger især på områder som Agger Tange, Harboøre Tange, Vest Stadil Fjord og Skallingen ved Ho Bugt, som alle huser sjældne og sårbare engfugle, der primært yngler i områder, der i årtier har været afgræsset. Her vil forbuddet mod græssende dyr for alvor kunne aflæses på fuglelivet, advarer han.
Arter som engryle, stor kobbersneppe og brushane, der alle er truede danske ynglefugle, forsvinder, hvis en eng springer i tagrør.
»Uden græsning af kvæg går der ofte kun en enkelt vækstsæson, før rørskoven overtager scenen. Og en tør rørskov har kun begrænset værdi for fuglene. Bliver en eng først til rørskov, kan det blive kostbart at få engnaturen tilbage, fordi der ofte skal maskinel slåning til at bane vejen igen for engens græsser og de lysåbne forhold. Derfor er det en god investering kontinuerligt at have kreaturer til at klare opgaven med at holde naturtypen åben«, siger Egon Østergaard.
Kreaturer er de bedste naturplejere
Formanden for DOF BirdLife påpeger, at det i praksis kun er kreaturer, der egner sig til opgaven som naturplejere i områder med engfugle.
Heste kan godt bruges, men de er svære at skaffe i større antal, og så har de en tendens til at trampe flere jordrugende fugles reder ned end kreaturer. Får er heller ikke gode til enge, fordi de nedgræsser områderne for meget.
DOF BirdLife efterlyser flere analyser af PFAS-forureningens betydning for sundheden både blandt mennesker, fugle og dyr. Desuden opfordrer foreningen Naturstyrelsen til at komme med en plan for, hvad der skal ske i 2024 og fremover på de naturarealer, der i år vil være uden dyr.
»Situationen er rigtig træls i år, men det er vigtigt, at der til næste sæson udarbejdes en strategi med en prioritering, så vi får dyr til at græsse på de vigtigste eng-områder, der ellers mister deres betydning som internationalt vigtige levesteder for fuglene«, siger Egon Østergaard.
Ifølge biolog Søren Wium-Andersen, der følger debatten om PFAS tæt, er det forståeligt, at miljøministeren ikke fremover vil lade private forpagterne sætte deres kvæg ud på de 43 naturarealer, som de har lejet af Naturstyrelsen, og hvor der er risiko for forurening af køerne med PFAS.
»Men hvorfor forholder ministeren sig ikke til afgræsningen af de mange flere tusinder af privatejede, men ikke undersøgte græsmarker, der ligger i de samme områder som dem, der ejes af Naturstyrelsen?«, spørger han.
LÆS OGSÅ: Landbruget anvender årligt 15 gange mere PFAS end industrien
Ifølge Wium-Andersen har landbruget siden 1986 udspredt mere end 3.000 tons PFAS midler på landbrugsjorden, og denne praksis fortsætter også i denne dyrkningssæson.
»Hvorfor tager ministeren ikke det problem op? Det vil være mere relevant at få klarhed over om jorden her bør anvendes til landbrug, da arealet er meget større end de blot 3.000 hektar, som Naturstyrelsen ejer«, mener han.
»Hvor længe kan regeringen fortsætte med at være tavs om landbrugets årlige forbrug af PFAS midler, som i dag er 15 gange højere end industriens forbrug. Miljøstyrelsen oplyser, at landbrugets PFAS-midler ikke kommer i grundvandet. Men er PFAS’sen ikke der, så må PFAS-midlerne ophobes i pløjelaget, da PFAS-stofferne er meget langsomt nedbrydelige.«
»Hvor længe skal den ophobning af evighedskemikalier vare ved? Det skylder regeringen os et svar på. For PFAS-midlerne kan være en tidsindstillet bombe under jordens bonitet og vores sundhed«, siger Søren Wium-Andersen.
Overskrider grænseværdier
De statslige naturarealer, hvor der er risiko for PFAS-forurening, er blevet identificeret ved hjælp af stikprøveundersøgelser af græs.
Her blev der på 60 statslige naturområder fundet PFAS i mængder, der overskrider Fødevarestyrelsens såkaldte indikatorværdier for græs. Det betyder, at der kan være problemer med, at græsset anvendes som foder, og at det bør undersøges yderligere.
På yderligere fire af Naturstyrelsens arealer er der i forbindelse med anden prøvetagning også fundet for højt niveau af PFAS.
Fødevarestyrelsen har efterfølgende taget blodprøver af dyr, der har græsset på de statslige naturområder. På baggrund af prøverne er en del af arealerne frikendt, men for de resterende 43 arealer sættes græsningen nu i bero af hensyn til fødevaresikkerheden.
Miljøminister Magnus Heunicke erkender, at Naturstyrelsens beslutning om at sætte afgræsningen i bero stiller de private landmænd i en svær situation.
»Dyrene har også været med til at løse en vigtig opgave med at pleje noget af vores mest værdifulde natur. Derfor gør vi nu alt, hvad vi kan, for at finde ud af, hvad vi gør med disse arealer«, lover miljøministeren.
