KOMMENTAR
Af Søren Wium-Andersen, biolog
Miljøstyrelsens tavshed om landbrugsindustriens forbrug af PFAS-holdige sprøjtemidler er forbløffende, da styrelsen har haft et indgående kendskab hertil, men ikke har ønsket at eksponere landbrugsindustrien i den offentlige debat. Dette er sket på trods af, at styrelse har været inde i diskussionen ganske længe. Således udgav Miljøstyrelsen i 2016 en 111 sider lang rapport »Kortlægning af brancher der anvender PFAS« på hvis bagside, der blandt andet står:
Rapporten indeholder en kortlægning af alle de virksomhedstyper/brancher i Danmark, som anvender og/eller har anvendt PFAS-forbindelser (perfluoralkylforbindelser) og som derfor kan være potentielle forureningskilder over for jord og grundvand. ……..
Det gav mig anledning til at skrive indlægget: Biolog: Miljøstyrelsen anvender ubrugelige registre om PFAS-udledning på Altinget. Efterfølgende blev kontorchef Maria Sommer Holtze’s svar af den fremførte kritik lagt ud på Altinget. I svaret kommer der ikke en forklaring på, hvordan Miljøstyrelsen har opgjort landbrugsindustriens forbrug af PFAS-midler til under 1 tons i rapporten.
I 2016 lå forbruget af PFAS-midler i andre industrier her i landet på lidt under 70 tons. Svaret forklarer heller ikke ikke styrelsens tavshed overfor offentligheden om landbrugsindustriens eksorbitante brug af PFAS-midler siden 1986. Dette på trods af, at jeg i et tidligere debatindlæg har påpeget, at landbrugets forbrug af blot et enkelt flourholdigt pesticid lå på over 30 tons i den periode, der var dækket af brancherapporten.
Styrelsen har åbenbart ikke har ønsket at eksponere landbrugsindustrien i den offentlige debat på trods af, at den har haft et indgående kendskab til landbrugets forbrug af flourholdige (PFAS) pesticider.
Massescreening af pesticider i grundvandet
I 2021 udarbejdede styrelsen »Fagligt notat om resultater af massescreening for pesticidstoffer i grundvand 2020« »GRUMO 2020«-notatet. Her er der gjort rede for fund i grundvandet af 76 nye pesticidstoffer, der ikke tidligere er undersøgt for samt et nyt stof, trifluoreddikesyre, TFA, der skønnes at være et nedbrydningsprodukt fra PFAS-holdige pesticider.
I et bilag til »GRUMO 2020« nævnes det, at der er 22 pesticider, der er registreret solgt i Danmark, som potentielt kan være moderstoffer til TFA. Skønnet er baseret på, at der i stoffernes kemiske struktur indgår en trifluormethyl-gruppe (-CF3). Af de 22 stoffer indgår 12 af stofferne i aktuelt godkendte pesticidprodukter, mens de resterende 10 produkter tidligere har været godkendt til salg. De solgte mængder af disse PFAS-midler for perioden 1986 – 2018 er sammenlagt på ikke mindre end 2.532 tons. Hertil skal lægges mængden af de godkendte pesticider, der er solgt efter »GRUMO 2020«-notatets fremlæggelse indtil i dag, hvorfor forbruget er betydeligt højere.
Miljøstyrelsens svar undrer
På den baggrund undrer jeg mig over Miljøstyrelsens svar på Altinget. Hvad er baggrunden for, at styrelsen ikke allerede har fremlagt disse oplysninger i den løbende debat. Er landbrugsindustrien og andre lobbygrupper virkeligt i stand til at få administrationen til at tilbageholde disse oplysninger for politikerne og offentligheden ved at fremkomme med dubiøse svar på klare spørgsmål i en debat, der har så stor offentlig interesse?
Til gengæld undrer det mig ikke, at PFAS dukker op alle de steder, hvor der søges. Politikerne bør nu tage sig sammen til at beskytte grundvandet og stoppe deres floromvundne tale, og stoppe landbrugets eksorbitante brug af midler, der ikke inden for en overskuelig tid nedbrydes til uskadelige forbindelser.
Ved samme lejlighed bør det påses, at landbrugsindustrien fremover behandles parallelt med al anden industri og ikke efter en lovgivning, der blev skrevet dengang landbrugets gårde havde stråtag og der blev anvendt forspand af heste.
PS
Landbruget har anvendt meget mere end 2.532 tons PFAS-midler, da der også er anvendt PFAS-midler i årene efter 2018, som ikke er medtaget i den tabel på side 34 i GRUMO 2020-notatet, som jeg har anvendt i mine beregninger. Til forbruget på de 2.532 tons skal der derfor adderes landbrugets forbrug i 2019, 2020, 2021, 2022 samt hvad der er indkøbt til brug i 2023.
Hertil skal der også adderer de PFAS midler, som Miljøstyrelsen har skønnet ikke vil blive nedbrudt til TFA, samt nye PFAS midler godkendt efter 2018 og som derfor ikke optræder på GRUMO 2020-listen.
