EL: EU’s landbrugsreform svigter klima, natur og fremtidige generationer

EU anvender næsten en tredjedel af unionens budget til landbrugsstøtte - ca. 54 mia. euro årligt. Men størstedelen går til de store industri-landbrug. grønne organisationer frygter, at denne EU-reform blot vil betyde en ny omgang greenwashing af EU´s landbrugspolitik og fastholde business as usual. Billedet er fra en Greenpeace-aktion ved EU-Parlamentet i Bruxelles. Foto: Greenpeace

Forslaget til en ny landbrugsreform fastholder de gavmilde støtteordninger, som favoriserer den animalske produktion. Samtidig er modellen for de såkaldte eco-schemes hullet som en si og giver frit spil for kreativ bogføring, lyder kritikken fra Enhedslistens Nikolaj Villumsen.

Med forslaget til en ny landbrugsreform afgjorde EU-parlamentet tirsdag fremtiden for europæisk landbrug, siger Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet, Nikolaj Villumsen. Han mener, at forslaget er en ommer.

»Vi har kun 10 år til at levere de helt nødvendige CO2-reduktioner for at nå i mål med Paris-aftalen. Alligevel vil EU nu lade landbruget gå fri frem til 2027, selvom landbruget står for hele 10% af EU’s udledninger. Vi har altså ikke råd til halve løsninger og status quo i grøn forklædning. Dét er desværre bare, hvad landbrugsreformen reelt er«, siger han.

Ifølge Villumsen er landbrugsreformen hverken på linje med EU-Kommissionens egen European Green Deal, Farm2Fork-strategi eller Biodiversitetsstrategi. Og forslaget lever slet ikke op til Paris-aftalen, som EU netop har hyldet på klimatopmødet i Glasgow.

Også fra grønne NGO´er lyder der krasse bemærkninger. Greenpeace betegner forslaget som »greenwashing«, Andre betegner det som »en gavebod forklædt som systemforandring« og et »monumentalt svigt«.

Hektarstøtten fastholdes

Ifølge reformforslaget skal hovedparten af de mere end 400 milliarder skattekroner, som landbrugsreformen vil koste hvert år frem mod 2027, fortsat gå til den direkte hektarstøtte, præcist som hidtil.

Grønne optimister og fortalere for reformforslaget har hidtil sat deres lid til reformforslagets såkaldte eco-schemes, som kan være med til at dreje landbrugspolitiken i en mere klima- og naturvenlig retning. Men Nikolaj Villumsen frygter, at det er en narresut.

Hullet som en si

»Jeg frygter, at de nye eco-schemes kommer til at levere præcis lige så mange natur- og klimafordele som grønningstiltagene i den nuværende landbrugsreform – nemlig ingen«, siger han.

»Hele modellen for eco-schemes er bevidst hullet som en si og giver frit spil for kreativ bogføring, hvor tiltag som intet har med klima og natur at gøre, og som kan være direkte skadelige, tælles med. Det var i forvejen alt for uambitiøst kun at øremærke 25% til grønne tiltag, men det reelle tal kan vise sig at blive meget lavere«, siger Enhedslistens mand i Bruxelles.

Landbrugsreformen møder også kritik for ikke i tilstrækkeligt omfang at udtage lavbundsjorder fra produktionsstøtteordningerne og for ikke at pålægge landmændene at sikre, at mindst 10% af deres arealer udlægge til arealer med høj biodiversitet.

Massiv støtte animalsk støtte

Landbrugsreformen ændrer heller meget ikke på de gavmilde støtteordninger til produktionen af kød og mælkeprodukter.

»Vi ved, at kød- og mælkeproduktionen er den helt store klimasynder, når vi snakker landbrug. Alligevel fastholder man i aftalen en målrettet milliardstøtte til selv samme produktion. Og når man samtidig ikke ønsker at prioritere penge til at udtage de enormt klimaskadelige lavbundsjorde, så får man en aftale der er mere greenwashing end den er grøn. Det er et kæmpe svigt af fremtidige generationer«, mener Nikolaj Villumsen.