Tabet af biodiversitet er ikke stoppet, og biodiversiteten er fortsat under stort pres i Danmark, konkluderer Biodiversitetsrådet i sin første rapport.
Der skal afsættes markant mere plads med beskyttet natur af høj kvalitet, hvis det skal lykkes at stoppe tabet af biodiversitet og skabe fremgang for biodiversitet i Danmark.
Det vurderer Biodiversitetsrådet i sin første rapport, som udkom i dag 29 november. Biodiversitetsrådet er et uafhængigt ekspertorgan, som består af ni medlemmer. Rådet har bl.a. til opgave at rådgive regering og folketing om indsatser, der kan vende tabet af biodiversitet til fremgang.
»De igangsatte biodiversitetsindsatser har været utilstrækkelige til at vende tabet af biodiversitet til fremgang i Danmark. Intentionerne har været gode, og indsatserne vil bidrage positivt til at forbedre biodiversiteten, men er slet ikke nok«, siger professor Signe Normand, forperson for Biodiversitetsrådet.
Naturen er utilstrækkeligt beskyttet
Danmark er meget langt fra arealmålsætninger i EU’s biodiversitetsstrategi for 2030 om, at 30 % af naturen skal være beskyttet natur, hvoraf en tredjedel, dvs. 10 %, skal være strengt beskyttet natur.
På baggrund af rapportens arealanalyse vurderer Biodiversitetsrådet, at højst 2,3% af Danmarks landareal med sikkerhed bidrager til de internationale arealmålsætninger for beskyttede områder. For yderligere 5,3% kræver det en individuel vurdering af de enkelte områder at fastslå, om de kan betragtes som beskyttede.
Ingen landarealer kan for nuværende med sikkerhed siges at opfylde kravene til strengt beskyttet natur, men op mod 2,3% af landarealet kan potentielt komme i betragtning. For havet kan højst ca. 12 % med sikkerhed betragtes som beskyttet og højst 4,1% som strengt beskyttet natur.
Naturen behøver markant mere plads af høj kvalitet
Manglen på plads til natur, der er beskyttet, er den altovervejende årsag til, at tabet af biodiversitet ikke er stoppet. Der skal derfor afsættes markant mere plads til naturen gennem større sammenhængende naturområder af høj kvalitet, hvis biodiversiteten i Danmark skal beskyttes. Det kræver, at arealer, der i øjeblikket bruges til blandt andet landbrug, skovbrug og fiskeri, målrettet og permanent bliver omlagt til natur, samt forbedringer af den eksisterende natur.
Mere plads er ikke nok i sig selv, fremgår det af rapporten.
Kvaliteten af den beskyttede natur skal også øges betydeligt. De områder, der er udlagt til natur, skal genoprettes med fokus på økosystemernes naturlige processer og funktioner, og biodiversiteten skal være effektivt beskyttet mod de såkaldte presfaktorer, dvs. negative effekter af menneskelige aktiviteter, som bl.a. relaterer sig til intensiv arealanvendelse og ressourceudtag.
Behov for omstilling af det danske samfund
En målrettet og permanent omlægning af areal til natur kræver grundige samfundsmæssige overvejelser, og Biodiversitetsrådet anbefaler, at udpegning af nye områder til natur sker ud fra en analyse af, hvad der er mest omkostningseffektivitet. Analysen skal bl.a. inddrage viden om naturkvalitet, repræsentativitet, størrelse og biologisk sammenhæng.
Biodiversitetsrådet anbefaler også, at der igangsættes grundige miljøøkonomiske analyser, og at det undersøges, hvordan en reform af de økonomiske støtteordninger og incitamenter kan bidrage til at mindske aktiviteter, der skader biodiversiteten og øge aktiviteter, der gavner biodiversiteten. Og så skal biodiversitet i højere grad samtænkes med planlægning af klimatiltag og andre væsentlige arealdisponeringer
»Det kræver en omstilling af det danske samfund, hvis vi skal vende tabet af biodiversitet til fremgang. Der er et entydigt behov for mere areal af høj kvalitet, hvor biodiversiteten er beskyttet. Det kræver en stærk retlig ramme. Samtidig har vi behov for at afklare, hvornår biodiversitetsindsatser reelt er forenelige med andre formål. Vi skal væk fra at tænke naturbevaring som en selvstændig og isoleret sektor og over til at indtænke og integrere naturbevaring i en overordnet samfundsmæssig planlægning og prioritering. Og endelig er der behov for, at befolkningen får en større bevidsthed om biodiversitet«, siger Signe Normand.
Biodiversitetsrådet vurderer, at der er behov for en stærkere retlig ramme gennem en ny biodiversitetslov, som fastsætter bindende mål og rammer for den nationale biodiversitetsindsats, og som sikrer, at de nødvendige indsatser bliver igangsat, monitoreret og evalueret og er i overensstemmelse med internationale aftaler.
Rådet anbefaler også, at befolkningen får en øget viden og bevidsthed om biodiversitet, og mulighed for at engagere sig og bidrage, f.eks. gennem uddannelse, naturbesøg og friluftsaktiviteter.
International aftale om beskyttelse på vej
I december 2022 forventes verdens lande i FN-regi at indgå en aftale om, at 30 % af verdens land- og havarealer beskyttes af hensyn til biodiversiteten. EU har allerede i deres biodiversitetsstrategi besluttet samme arealmål og desuden tilføjet, at en tredjedel af arealerne (dvs. 10 %), skal underlægges streng beskyttelse. Danmark har ligesom alle andre EU-lande tiltrådt denne strategi.
Målene forventes at gælde for EU som helhed, og Danmark er formelt forpligtet til at bidrage til deres opfyldelse. I sin rapport har Biodiversitetsrådet foretaget en dybdegående analyse af Danmarks bidrag til disse arealmålsætninger.
Greenpeace: Dystert billede
»Biodiversitetsrådet maler i sin første årsrapport et dystert billede af situationen for dansk natur«, siger Kristine Clement, kampagneleder for landbrug, skov og natur i Greenpeace.
»Beskyttelsen af den danske natur er helt utilstrækkelig, og tabet af biodiversitet er i fuld gang til lands, i søer og i vores farvande. Hver femte art er truet af udryddelse eller allerede forsvundet fra dansk natur. Det er i den grad på tide at komme i gang med at handle for naturen.«
»Naturen har desperat brug for plads og forhold, hvor den kan komme sig og trives. Det kræver en akut og grundlæggende forandring af landbruget, som bruger halvdelen af Danmarks areal til at dyrke foder køer og svin. Det må være en bunden opgave for Danmarks kommende regering at kaste en redningskrans til naturen i form af en biodiversitetslov, der sætter bindende mål for at vende tilbagegangen til fremgang for biodiversiteten inden 2030«, siger Kristine Clement.
