Vi kan halvere madens klimaaftryk ved at spise plantebaseret

Spis masser af grøntsager, bælgfrugter og frugt, så belaster du klimaet mindst muligt. Foto: Colourbox

MAD – Den grønne tænketank Concito har lanceret verdens første offentligt tilgængelige database med ensartede, detaljerede og transparente beregninger af det gennemsnitlige klimaaftryk fra 500 forskellige fødevarer.


Klimaaftrykket fra danskernes gennemsnitlige fødevareforbrug kan reduceres med op til 25 procent ved at vælge de mindst klimabelastende fødevarer indenfor hver fødevaretype og med helt op til 35 procent, hvis man derudover erstatter en del af kødet og mejerivarerne med plantebaserede alternativer. H

Hvis man helt kan undvære de animalske fødevarer, kan man i bedste fald reducere madens klimaaftryk med helt op mod 50 procent i forhold til den nuværende danske gennemsnitskost.

Det viser nye tal fra den grønne tænketank Concito, som i en ny database kan præsentere ensartede og detaljerede beregninger af ikke mindre end 500 forskellige fødevarer klimabelastning. Her kan du slå op i en tabel og finde klimaftrykket for både frugt, grøntsager, kød, æg, mælk, ost, kød fra kyllinger, lam, grise og kvæg.

30 procent af den globale udledning

Verdens fødevareproduktion står for næsten 30 procent af de globale udledninger af drivhusgasser, og forbruget af fødevarer og drikkevarer tegner sig for næsten 20 procent af gennemsnitsdanskerens forbrugsaftryk.

Databasen er et unikt værktøj, der med større præcision end nogensinde kan belyse klimaeffekten af vores fødevareforbrug og bidrage til at fremme mere klimavenlige madvaner.

Persillerod, plantefars eller pulled pork

Der findes nemlig mange forskellige tal om fødevarers klimaaftryk i den videnskabelige litteratur og i mere populære udgivelser og artikler om emnet. Disse tal er er ofte baseret på meget forskellige kilder, data og beregninger, og resultatet afhænger i høj grad af, hvilken metode der er brugt, forklarer Michael Minter, der er programleder for Concitos fødevareprogram.

»Vi får ofte spørgsmål om, hvad klimaaftrykket fra forskellige fødevarer er, og ofte har vi meldt pas, fordi tallene ikke findes, fordi de er opgjort på forskellige måder, der ikke giver mening at sammenligne, eller fordi de ikke har alle relevante klimapåvirkninger med. Men nu er der god hjælp at hente i Den store klimadatabase, hvor man kan finde det gennemsnitlige klimaaftryk for alt fra pulled pork til plantefars eller persillerod på det danske marked, siger Michael Minter.

Behov for politiske tiltag og hjælp

Ifølge ham vil klimadatabasen være oplagt at bruge som grundlag for klimaberegnede opskrifter og måltider, klimaberegning af fødevareindkøb i virksomheder og husholdninger, undervisning af skoleelever, opkvalificering af køkkenpersonale, oplysningskampagner og meget andet.

»Den store klimadatabase kan gøre os alle klogere på, hvordan vi kan gøre vores fødevareforbrug og måltider mere klimavenlige. Men hvis vi for alvor skal ændre madvaner i retning af en mere sund, klimavenlig og planterig kost – som de nye officielle kostråd helt rigtigt lægger op til – er der behov for nye politiske tiltag samt hjælp fra professionelle aktører i hele fødevaresektoren. Ikke mindst fra restaurationsbranchen og dagligvarekæderne, der i højere grad bør friste og inspirere os til at få meget mere grønt på tallerkenen«, siger Christian Ibsen, der er direktør i tænketanken.

Ifølge tallene fra databasen fra den grønne tænketank Concito er oksekød mellem dobbelt og 11 gange så klimabelastende, som vi ellers normalt beregner det herhjemme. En oksemørbrad på et kilo kød udleder ikke mindre end 152 kilo CO2. Det skulle svare nogenlunde til en køretur til Paris.

Snupper du i stedet en gulerod, belaster du klimaet minimalt med 0,25 kilo CO2. Grøntsager, frugt, kartofler hører til i den lette ende, som belaster klimaet minimalt. En svinemørbrad udleder 5,4 kilo CO2, mens kyllingebryst boner ud med 3,25 kilo

I den tunge ende med høj klimabelastning finder vi kalvekød, culotte, roastbeef og kebab vejer tungt i madens klimaregnskab.

Link til Den store klimadatabase