Væk med ploven

Stadig flere landmænd ser perspektiverne i at lade ploven blive væk fra markerne. Foto: Colourbox

Der er heldigvis stadig flere landmænd, der ser perspektiverne i at lade ploven blive væk fra markerne. Den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik i 2018 fastslår, at 13.5 pct. af landbrugsjorden ikke er under plov.

KOMMENTAR
Af Knud Anker Iversen, miljøkonsulent

Egentlig er det lidt sært at bindingen af kulstof i lavbundsjordene fylder så meget, når talen er på landbrugets bidrag til den grønne omstilling.  Den store interesse hænger givet sammen med, at Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer er i fælles fodslag her og har en forventning om, at 100.000 ha produktionsjord kan tages ud af drift – og at udledningen af flere tusind tons CO2 bringes til ophør.

Forudsætningen er, at skatteyderne betaler, og at bønderne er med på det. Flere eksperter er godt nok ikke sikre på, at der er så mange jorde og så stor reel effekt, som de to organisationer forventer. Men historien er da god.

Det undrer mig, at en anden metode til at binde CO2 i jorden slet ikke får den samme opmærksomhed, selvom der er langt større perspektiver i den – nemlig Conservation Agriculture (CA). Det er en dyrkningsform, der har tre forudsætninger: jorden må ikke pløjes, men skal behandles yderst skånsomt, der skal være forskellige afgrøder hvert år, jorden skal altid være dækket og  halmen skal blive på marken (ikke brændes af i et energianlæg).

Sammenholder vi med jorde, der pløjes – uanset det er konventionelt eller økologisk – er der en række positive effekter. Humuslaget øges, hvor det ellers i stigende grad udpines. I og med, at jorden ikke vendes, undgås det, at CO2 frigives, men tværtimod fastholdes. Behovet for at gøde mindskes, idet planterne fastholder næringsstofferne.

Der er et langt større grad af mikroliv under jorden og i jordoverfladen, hvilket giver et meget større insektliv end det, vi ellers ser i pløjet såvel konventionelt som økologisk landbrug. Det gælder f.eks. springhaler, biller og edderkopper.

Som følge deraf er der også et langt større fugleliv – f.eks. sanglærker og viber. Der er langt færre eksempler på oversvømmelser, idet jorden – der ikke er så komprimeret – er bedre til at opsuge vandet. Der er mindre grad af jorderosion, idet det konstante plantedække holder på jorden. Endelig skal nævnes, at udledningen af kvælstof og fosfor til vandløb er markant mindre fra CA-landbrug. Den vitale rodzone holder på næringsstofferne.

Intensiv udnyttelse af jorden

Sammenholdt med traditionelt økologisk landbrug er der i Conservation Agriculture tale om en intensiv udnyttelse af jorden, der kan matche udnyttelsen i konventionelt jordbrug. Altså markant større udbytte pr. ha end i økolandbrug.

Der er heldigvis stadig flere landmænd, der ser perspektiverne i at lade ploven blive væk fra markerne. Den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik i 2018 fastslår, at 13.5 % af landbrugsjorden ikke er under plov.

Her skal også nævnes at det regenerative landbrug, hvor ploven heller ikke indgår er underlagt de samme restriktioner. Her er typisk tale om mindre landbrug, der i større omfang inddrager dyrehold, og hvor kompost indgår. Her finder vi flere landmænd, der dyrker økologisk, ligesom vi møder skovlandbrug, hvor frugtproduktion også indgår.

Træerne vokser dog ikke ind i himlen. De større CA-landbrug, hvor græssende dyr ikke indgår, gør brug af såvel kunstgødning som glyphosfat. Udgangspunktet er, at mængden af kunstgødning er lavere end i konventionelt landbrug, og at den øgede mængde bakterier i jorden mere effektivt opfanger og nedbryder giftstofferne i glyphosfaten.

Det springende punkt er dog lagringen af CO2 i jorden. Her er CA klart i spidsen Det samme gælder mindsket udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet, og den betydeligt øgede biodiversiteten – herunder regnorme, insekter og fugle.

Slutteligt skal anføres, at det ikke nogen tilfældighed, at FNs klimapanel og FNs fødevareorganisation, FAO, anbefaler CA som den mest klimavenlige form for landbrug. Det er således noget af en gåde, at Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og Fødevareministeriet ikke i større grad har fokus på, hvordan vi styrker det pløjefrie landbrug i Danmark.

Kilder: www.frdk.dk , FAO, Aarhus Universitet m.fl.

Forslag til debat sendes til editor@greenupdate.dk
Skriv så kort som muligt. Husk at angive navn, adresse, stilling eller politisk / organisatorisk tilhørsforhold eller andre relevante informationer. Vedhæft gerne foto.