Ved at dyrke økologisk på de sårbare grundvandsdannende områder kan vi helt undgå at syntetiske pesticider siver ned til grundvandet. Økologisk dyrkning kan samtidig reducere indholdet af nitrat væsentligt, og vi kan på den måde komme i mål med beskyttelse af grundvandet. For økologisk landbrug er også grundvandsbeskyttelse og dermed et middel til at sikre fremtidens drikkevand, skriver Sven Hermansen.
***
KOMMENTAR
Af Sven Hermansen
Chefkonsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug
Beskyttelse af vores drikkevandsressourcer er højt på dagsordenen i den aktuelle valgkamp, hvor fremtidens drikkevand også er i høj kurs hos statsministerkandidaterne med forskellige tilgange til de boringsnære beskyttelsesområder og de sårbare grundvandsdannende områder.
Udfordringen med at sikre rent drikkevand er på ingen måder ny, og her er økologisk landbrug fortsat et virkemiddel, hvor man både kan beskytte grundvandet og samtidig producere fødevarer på arealet.
Diskussionen om langtidseffekter ved lovlig anvendelse af godkendte pesticider i landbruget er svær at foregribe, men det er et faktum, at der mange steder i dag findes rester af tidligere godkendte pesticider i drikkevandet. Her er økologisk landbrug et oplagt middel til at undgå dem.
Økologi er pr. definition fravær af syntetiske pesticider. Det er en af de mest markante faktorer og samtidig baggrund for et af de mest entydig logiske budskaber, der kan sendes fra det økologiske landbrug til omverdenen: Hvis der ikke anvendes syntetiske pesticider på vores arealer, så vil det grundvand, der dannes under de arealer, ikke blive påvirket af pesticider og deres nedbrydningsprodukter.
Nitrat i grundvandet
Når det gælder påvirkningen fra landbrugets anvendelse af kvælstof, der kan ende som nitrat i grundvandet, er effekten af økologi generelt positiv, men ikke helt så entydig. Økologiske afgrøder er afhængige af kvælstof på samme måde som de konventionelle afgrøder.
Forskellen på de to driftsformer er først og fremmest mængden af kvælstof, der tildeles. I gennemsnit tildeles 80-90 kg kvælstof pr. hektar på økologiske marker, mens der tildeles 170-180 kg kvælstof pr. hektar på konventionelle marker. Det fremgår af landmændenes årligt indsendte gødningsregnskaber. Forskellen på 100 kg udgøres først og fremmest af mineralsk gødning, altså kunstgødning.
Det er umiddelbart en meget stor forskel, men den skal korrigeres for effekterne af den mængde kvælstof, der fikseres via fotosyntesen fra de bælgplanter, som i langt højere grad anvendes på økologiske marker end på de konventionelle.
Det er landmandens fornemste opgave at sikre, at de næringsstoffer der er til rådighed – i dette tilfælde kvælstof – udnyttes til gavn for jordens mikroorganismer og efterfølgende for de afgrøder, vi høster til foder og fødevarer.
Det kvælstof, der ikke optages i afgrøderne, kan tabes til omgivelserne blandt andet i form af lattergas, som er en kraftig klimagas, og som udvaskning af nitrat til vandmiljøet. Nitrat kan derudover sive med overskudsnedbøren ned og nå grundvandet.
Når vi analyserer på konsekvenserne af de scenarier, der tegner sig for de økologiske landmænd i den grønne trepartsaftale, bliver det tydeligt, at økologisk produktion i gennemsnit præsterer rigtigt fint i forhold til udledning af kvælstof. Men det er også tydeligt, at praksis spænder vidt. Det gælder især den økologiske mælkeproduktion, hvor der er en stor omsætning af kvælstof i husdyrgødning og fra arealer, hvor der dyrkes kløvergræs, som er det primære foder til økologiske køer.
Et balanceret sædskifte er afgørende
De største effekter finder vi, når vi optimerer på den rækkefølge afgrøderne dyrkes i – det der kaldes sædskiftet. Der er afgrøder som kløvergræs, der opbygger kvælstof og kulstof i jorden, og der er afgrøder som majs, havre og rug, der tærer på jordens indhold. Begge afgrødetyper vil findes i et balanceret sædskifte, hvor der produceres økologiske fødevarer. Det er summen af afgrødeeffekter, der måles på, når et landbrugs aftryk beregnes.
De tiltag, vi anbefaler til reduktion af kvælstofudledning til vandmiljøet, vil derfor også reducere tilførslen af nitrat til grundvandet. Det handler om at gøre kvælstoffet tilgængeligt for planternes rødder, når der er brug for det – det er det gode landbrugshåndværk, som er nøglen til økologiens bidrag til lavt indhold af nitrat i vores drikkevand.
Ved at dyrke økologisk på de sårbare grundvandsdannende områder kan man helt undgå nedsivning af syntetiske pesticider til grundvandet. Samtidig kan man med økologi reducere indholdet af nitrat væsentligt. Derved kan man komme i mål med beskyttelse af grundvandet. For økologisk landbrug er også grundvandsbeskyttelse og dermed et middel til at sikre fremtidens drikkevand.
