Ni ud af 10 danske grisesøer får i dag synkroniseret deres første graviditet ved hjælp af en dosis syntetisk kønshormon. Syge er de ikke, men alligevel får de dette lægemiddel. Det sker udelukkende af økonomiske årsager. Helt forkert at proppe dyrene med hormoner, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
***
Svineproducenten vil gerne kunne udnytte fordelene ved kontrolleret holddrift, så derfor giver han kønshormon til sine unge svin, første gang de skal gøres gravide. Imidlertid skaber medicineringen en række risici for mennesker, produktionsdyr og miljø.
Det skriver det undersøgende netmedie Gylle.dk, som redigeres af Kjeld Hansen, der i en lang række bøger og artikler har sat fokus på de ømtålelige og problematiske konsekvenser af det industrielle landbrug.
Ikke mindst staldpersonalet er i farezonen. Når det potente lægemiddel uddeles til svinene, er risikoen særlig stor for yngre kvinder, der er gravide eller ønsker at blive det. Sandsynligvis rammes grisesøerne også af nogle af de samme bivirkninger, som kvinder oplever i fertilitetsbehandling, men det er aldrig blevet undersøgt.
Endelig er der miljøet, hvor det er påvist, at fiskeyngel risikerer at skifte køn, når de syntetiske kønshormoner udledes med gylle til vandløb.
I Danmark administreres der årligt næsten en halv million doser kønshormon til svin, og forbruget stiger fortsat.
Forbruget er eksploderet siden 2012
Kønshormon anvendes til brunstsynkronisering af svin, så de kan gøres gravide på samme dag. Fordelen er den, at når grisesøerne kommer i brunst samtidigt, kan de insemineres i større hold, som så også nedkommer samtidigt med deres første kuld pattegrise. Økonomisk og avlsteknisk er der en veldokumenteret fordel ved at kunne samle fødslerne i hold.
Brunstsynkroniseringen sker ifølge gylle.dk med kønshormonet altrenogest. Det er et syntetisk progesteron (graviditetshormon eller steroidhormon), og effekten svarer til kvinders brug af P-piller. Altrenogest i en dosis på 20 mg om dagen i 18 døgn undertrykker cyklus og ægløsning hos unge grisesøer, der endnu ikke har født første gang.
Fidusen er så den, at når medicineringen ophører, kommer de medicinerede grisesøer i samme hold i brunst 5-8 dage senere.
Siden lovliggørelsen af altrenogest i sommeren 2012, hvor socialdemokraten Mette Gjerskov var fødevareminister, er forbruget eksploderet.
Det syntetiske hormon blev i 2013 administreret til 58.333 unge søer eller 29 % af bestanden, men i dag medicineres 458.333 søer årligt. Det svarer til 90 % af årsbestanden. De tre varemærker, Altresyn, Folliplan og Siufertil, er blevet uundværlige kemiske hjælpemidler til synkronisering af de førstegangsfødende grisesøer.
Ikke tilladt i økologisk produktion
Køber du en dansk produceret flæskesteg, så er der en overvældende sandsynlighed for, at dens mødrene ophav har fået en dosis kønshormon af typen altrenogest. Medmindre du køber en flæskesteg fra økologiske svin, hvor anvendelsen ikke er tilladt.
Lægemidlet blev i 2023 anvendt af mindst 771 konventionelle svinekødsproducenter, der tilsammen indløste 6786 dyrlægeordinerede recepter. I gennemsnit udskrev 19 danske dyrlæger altså hver eneste dag i 2023 en recept på kønshormon til en svineproducent.
Tallene fremgår af VetStat, der er Danmarks veterinære lægemiddel- og dyrlægeregister. Af registeret fremgår det også, at de mange recepter tilsammen tegner sig for 165 kilo altrenogest til rent avlstekniske formål i svineindustrien.
Altrenogest anvendes også til behandling af heste, hvor kønshormonet kan regulere hoppens brunst, men i meget beskedent omfang. Dansk Travsports Centralforbund (DTC) oplyser, at der i altrenogest er påvist mindre mængder af et anabolisk steroid, som er forbudt til løbsheste. Anvendelse medfører i henhold til DTC’s bestemmelser startforbud for livstid.
Kønshormonet anvendes ikke til svinene, fordi de er syge, men udelukkende som et strategisk produktionsmiddel til effektivisering. Eller sagt mere direkte – til optimering af indtjeningen.
Soens graviditet varer præcist tre måneder, tre uger og tre dage (116 døgn). Ved hjælp af kønshormon kan man synkronisere insemineringen af en hel stald, så alle svin kommer til at føde for eksempel mandag-tirsdag-onsdag, hvor alle ansatte normalt er på arbejde. Det er mere økonomisk end fredag-lørdag-søndag, hvor der skal betales overtid eller tildeles afspadsering. Også ferier, helligdage og afspadsering kan mere effektivt planlægges ved hjælp af en kalender og en dosis kønshormon.
Dyrenes Beskyttelse: Helt forkert
Hos danske Dyrenes Beskyttelse har direktør Britta Riis aldrig hørt om anvendelsen af kønshormon i svineproduktionen, men efter at have diskuteret sagen med foreningens fagpersonale har Riis denne kommentar:
»Dyr skal selvfølgelig ikke proppes med hormoner for at få hjulene til at køre endnu hurtigere i det industrialiserede landbrug. Dyrene presses allerede til det yderste. Der er heller ikke plads til biologisk variation og individuelle forskelle mellem dyrene, kun til ensretning og effektivitet. Det er helt forkert, og produktionen bør indrettes, så der er plads til, at dyr kan være de dyr, de nu engang er.«
Det bekymrer Dyrenes Beskyttelse, at man ikke ved, om de unge sopolte kan opleve samme bivirkninger som f.eks. kvinder i fertilitetsbehandling. Britta Riis siger:
»Det ved vi ikke. Det kræver indgående viden og undersøgelser af disse specifikke hormoners anvendelse og påvirkning på både mennesker og dyr at vurdere. Vi er er bekymret over, at der efter det oplyste ikke er mere konkret og tilgængelig viden om det, når det bruges i så stort omfang«.
Dyrenes Beskyttelse foreslår nu, at politikerne i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg tager sagen op med henblik på en belysning af bivirkninger hos dyrene og miljøpåvirkninger.
