Klimastrejke 19. marts: Unge arrangerer fællessang for klimaet

De unge klimaaktivister arrangerer fællessang for klimaet fredag 19. marts. Grafik: Pixabay

19. marts er der international klimastrejke. I Danmark arrangerer Friday For Futures fællessang for klimaet. De kræver øjeblikkelig, konkret og ambitiøs handling fra verdens ledere som svar på klimakrisen. #NoMoreEmptyPromises.

Af Isabelle Ben-Hamadou
Klimaaktivist i Fridays For Future og skribent for GreenUpdate.dk

KLIMA – Ungdomsbevægelsen Fridays For Future Danmark arrangerer fællessang for klimaet. Det foregår i morgen fredag i forbindelse med den internationale klimastrejke 19. marts.

Ifølge Fridays For Future sker det for at kræve øjeblikkelig, konkret og ambitiøs handling fra verdens ledere som svar på klimakrisen.

‘Fællessang for klimaet’ er en national begivenhed, hvor forskellige lokalgrupper i Danmark deltager. Det vil foregå online på Zoom og skal være et bidrag til den internationale klimastrejke. 

Formålet med den kommende strejke er at fremhæve, at øjeblikkelig handling på  de vejr- og klimarelaterede katastrofer, der har ødelagt forskellige lande sidste år, haster. Fra de brande, der ramte dele af Australien, Nordamerika og Latinamerika, til tørken i Afrika, til stormene, der ødelagde Mellemamerika og Sydøstasien.

Vi har ikke brug for tomme løfter

»Det er fem år siden Parisaftalen blev underskrevet, og tre år siden den alarmerende rapport fra IPCC blev offentliggjort offentligt,« siger Maya Ozbayoglu fra Polen. 

»Masser af lande over hele kloden har forpligtet sig til tilsyneladende ambitiøse løfter om at nå ‘netto-nul’ emissioner. Tomme løfter som disse kan være et meget farligt fænomen, fordi de giver indtryk af, at der træffes tilstrækkelig handling, mens det faktisk ikke er tilfældet, da disse mål er fulde af smuthuller, kreativt regnskab og uvidenskabelige antagelser, erklærer den polske aktivist.«

I over to år har unge klimaaktivister fra hele verden strejket og gået på gaden for at kræve klimaretfærdighed. På grund af den nuværende COVID-19-pandemi vil aktioner den 19. marts udforme sig forskelligt fra sted til sted, men deres opfordring til #NoMoreEmptyPromises forener mennesker på tværs af grænserne under det samme mål om klimahandling.

»Hvis vi ikke handler nu, har vi ikke engang chancen for at nå de 2030, 2050-mål, som verdensledere fortsætter med at tale om,« siger Mitzi Jonelle Tan fra Filippinerne.

»Det, vi har brug for nu, er ikke tomme løfter, men årlige bindende CO2-mål og øjeblikkelige nedskæringer i emissioner i alle sektorer af vores økonomi.«

Til ‘Fællessang For Klimaet’, arrangeret af Fridays For Future Danmark, den 19. marts, spiller aktivister fra 6 byer og steder for i 7 fællessange.

Programmet er:

kl 14.15: Velkommen til 

kl 14.30: Aalborg med »It feels like summer«

kl 14.45: Odense med »Vi vil plante et træ« og et digt

kl 15.05: København med »Big yellow taxi«

kl 15.15: Furesø med »Sylvesters sang« (egen komposition)

kl 15.30: Faxe med »Heal the world«

kl 15.50: Møn med »Flyt på landet« og »What a wonderful world«

Deltagelse foregår via Facebook begivenheden som kan findes på Fridays For Future. Fridays For Future Danmarks Facebookside www.facebook.com/FridaysForFutureDenmark.