Olieindustrien i USA forbereder sig på CO2-afgift

Ida Marie Olsen, aktivist i Greenpeace, undervejs på en 500 meter lang svømmetur for at protestere mod fortsatte olieboringer i Nordsøen. Foto: Andrew McConnell / Greenpeace

Den amerikanske olieindustris største lobbygruppe forbereder sig på at godkende CO2-afgift, hvilket vil være et stærkt signal at sende om, at olie- og naturgasproducenterne er klar til acceptere regerings tiltag for at bekæmpe klimaforandringerne, skriver Ing.dk med finansavisen The Wall Street Journal som kilde.

American Petroleum Institute, der er en af de mest magtfulde handelsforeninger i Washington, skriver i et udkast til en erklæring, som The Wall Street Journal har set, at en CO2-afgift vil »føre til de mest økonomiske veje for at opnå Parisaftalens mål«.

API (som er en forkortelse for American Petroleum Institute) støtter en bred økonomisk CO2-afgift som regeringens primære klimapolitiske instrument til at reducere CO2-udledninger, samtidig med at det holder energipriserne overkommelige,« fremgår det af udkastet.