Svampe har et overset klimapotentiale

Opdagelse af penicillin er den svamperelaterede opdagelse, der har haft størst betydning for menneskeheden. Foto: Pixabay

Svampe og bakterier og især deres enzymer er i stand til at nedbryde brugte ressourcer og opbygge nye mere komplekse ressourcer. For eksempel kan de producere protein.


Af Knud Anker Iversen, miljøkonsulent

Den dårlige historie: Vi har et ufatteligt stort spild af ressourcer -også i Danmark.

Den gode historie: Vi har ufattelig store potentialer for at drage meget større nytte af de mange ressourcer hvis potentiale ikke udnyttes fuldt ud.

Det er professor Lene Lange, der – den ene gang efter den anden – slår det fast. Tilsyneladende med en alt for ringe politisk lydhørhed. Efter hendes egen opfattelse skyldes det tendensen til at tænke i siloer, branche for branche og til primært fokusere klima-indsatsen på energi og transport.

Potentialet ved at udnytte de biologiske restprodukter bedre er endnu ikke kommet på klima-dagsordenen.

Selvom de ikke gør meget væsen ud af sig, så er de mange tusinder af svampe-arter blandt vores bedste allierede fra naturen (globalt måske op til 1,5 millioner arter i alt. De fleste endnu ikke fundet og beskrevet).

De bryder ned og bygger op, men kommer de til deres ret?

Nej! De kan spille en langt større rolle i vores samfund end de gør og vi har faktisk- i visse brancher – nærmest verdensrekord i at nyttiggøre biologien. Novo Nordisk producerer human insulin i gærsvampe, Novozymes og Dupont producerer industrielle enzymer til en stor del af verdensmarkedet bla ved at dyrke skimmelsvampen Aspergillus oryzae i store fermenterings-tanke i Kalundborg.

Tilsvarende for biologisk produktion ved hjælp af bakterier, Chr. Hansen til ingredienser og mejerier til produktion af yoghurt.

De kan nedbryde og bygge op

Det er ikke mindst det potentiale, der ligger i biologien – i svampe og bakterier og ikke mindst deres enzymer – vi er nødt til i langt større omfang at gøre brug af deres evne til at kunne både nedbryde brugte ressourcer og opbygge nye mere komplekse ressourcer, fx producere nye proteiner. Et eksempel:

86 procent af alle tekstiler bliver i dag brændt efter brug. Selvom vi praler af vores store glæde ved at genbruge tøj, så havner langt det meste tøj i forbrændingsovnene, og gør klar til at vi kan købe nyt tøj.  Produktionen af tekstil – ikke mindst på basis af bomuld – er ekstremt ressource- og klimabelastende.

Udover de mange kemikalier, der i den tredje verden ledes ud i naturen, de mange børnearbejdere der træller, så er der et kæmpe vand, energi- og ikke mindst arealforbrug forbundet med produktion af bomuld.

Tekstiler

Det er da også med disse meget belastende kendsgerninger i bevidstheden at EU har påbudt at efter 2024 skal alle tekstiler recirkuleres og holdes væk fra forbrændingsanlæggene. Det er en kæmpe-udfordring som ikke bare klares med at lave endnu flere genbrugsbutikker. Tøj bliver udtjent og skal kasseres.

Her skal vi så tænke anderledes og søge over i biologiens verden. Her skal enzymerne og molekylerne komme os til undsætning. Bomuldsfibrene skal recirkuleres og det kan naturens små »arbejdere« hjælpe os med. Der er i et land, der huser fremmelige virksomheder som Novozymes og Christian Hansen, stort potentiale for at tænke nyt og finde ressourcerne i det, vi ellers ville brænde af. 

Halm og træflis

Et andet eksempel er halm og træflis. I dag brænder vi disse ressourcer, selv om sådanne (bæredygtige!) råvarer kan bruges til at producere mange typer af mere højværdiprodukter end bare el og varme. Fjernvarmeudnyttelse burde være det sted fibrene lander, når vi har udnyttet alle biomassens andre potentialer.

Igen kan naturen være os til hjælp idet svampenes enzymer kan nyttiggøre cellulosen, hemicellulosen og ligninen i træflis og i halmfibre og sikre at de vil kunne indgå i fremstilling af biobaserede materialer og sågar også til proteinrigt dyrefoder, hvis træmassen omdannes til vækstmedie for gærsvampe. Der er et bredt spektrum at biomaterialer, som ikke kommer os til gavn når det bare går op i røg og varme.

Hjælp til landbruget

Det er også biologien, der hjælper landmænd, der dropper dyrkning af korn og i stedet kaster sig over græs og blandinger af kløver og græs til større bæredygtighed. Græs og Kløvergræs har neget længere vækstsæson og et stærkere rodnet, som gør at der bindes mere CO2 og produceres mere biomasse per hektar (dobbelt op!) og mindre forurenende afløb af overskydende næring fra marken (halvering!). .

Det er også mikrobielle enzymer, der gør at det høstede græs kan omdannes til at erstatte importeret soja-protein som grisefoder. Landmændene kan få (mindst) samme udbytte på et mindre areal og samtidig begrænse forurening og udslippet af CO2. Mere lokalt produceret foder og dermed mindre behov for at hente soja dyrket, hvor der var regnskov.

Vores eget helbred

Mikroorganismer (primært bakterier) spiller en kæmperolle i vores tarmflora. Mange sygdomme har deres udspring i at vi når vi spiser for usundt, »fodrer« vores bakterie-venner i tarmene forkert.  Svampe-enzymer kan bruges til at nedbryde fx græs eller halms plantecellevægge (hemicellulosen) til korte sukker-kæder med gunstig (kaldet »prebiotisk«) virkning på tarmfloraens sundhed.

Prebiotika kan bruges som ingrediens i fødevarer, men kan også bruges som tilsætning til feks svinefoder. Herved får også grisene en sundere tarmflora og behovet for brug af antibiotika mod diarre kan nedsættes. Hvilket igen kan bidrage til at nedsætte risikoen for at bakterierne udvikler resistens overfor antibiotika; en resistens som indebærer risiko for at spredes også til mennesker

Der er masser af eksempler på hvor nyttigt naturens små levende organismer er, men det fordrer at vi tør tænke på tværs. Det perspektiv varetages af det Nationale Bioøkonomi Panel. Dette panel hører under Fødevareministeriet; men anbefalingerne fra dette panel er relevante også for Erhvervsministeriet, Sundhedsministeriet, Miljøministeriet, Klimaministerriet og Forskningsministeriet. Alle har de det svampene kan i forhold til øget bæredygtighed, forbedret ressourceudnyttelse og sundhed inden for deres ressortområde.

Kilde: Foredrag afholdt for Alternativet-Høje-Taastrup 26.10.