Sommerfuglenes sommer

Der er selvforglemmende rekreation af en anden verden i at stå ganske stille og lade sig henføre af sommerfuglenes variation af farver, mønstre, størrelser og luftige bevægelser. Og der er tilmed ikke krav om mundbind – indtil videre.


NATURKLUMMEN
Af Ian Heilmann, naturskribent

Et sommerfuglenes utopia har på det nærmeste foldet sig ud på udvalgte steder i Thurø Østerskov gennem den sidste måneds tid. Det er blomsterrige sol- og læfyldte lysninger, der danner hotspots for de iøjnefaldende insekter.

Den første pionerplante til at indtage nye skovlysninger er den velkendte gederams, med de høje og slanke blomsterstande, som har stået og lyst rødviolet i det meste af juli. Nu er de fleste gederams afblomstret, og uldtotter med frøene sejler ud i den lune augustvind.

En anden rødlig blomst er så på banen – visse steder. Hjortetrøst hedder den, med et andet af botanikkens stimulerende navne. Den er skovens svar på havernes sommerfuglebuske – en sand sommerfuglemagnet.

Hjortetrøst tiltrækker og trøster givetvis flere sommerfugle end hjorte. Ved første øjekast ser man de almindelige og prangende arter som dagpåfugleøj e, admiral og vores nationalsommerfugl nældens takvinge. Men har man tid nok i den lune augustdag, lander andre og mindre almindelige arter i det lyserøde blomsterhav for at tappe nektar fra blomsterne gennem deres lange, tynde og buede snabelsonder.

Blandt dem er er den flotte og store kejserkåbe, lysende orange med såvel leopardpletter som tigerstriber. Så er der to andre arter med orange og sortplettede oversider:

Storplettet perlemorssommerfugl med undervingen fuld af dråbeformede pletter af det pure changerende perlemor. Og det hvide C, med den takkede vingebagkant og et lille, skarpt aftegnet hvidt C på den mørke vingeunderside. Der er den lille, fine skovblåfugl, æterisk i sin sarte babyblå gennemskinnelighed og nældesommerfuglen med undervingen tegnet op i et landkortagtigt netværk af hvide linjer. Og flere til, som guldhale og tre arter randøjer.

Der har i år ellers været talt en del om en dårlig sommerfuglesæson. Det gælder åbenbart ikke alle steder. Der er selvforglemmende rekreation af en anden verden i at stå ganske stille og lade sig henføre af sommerfuglenes variation af farver, mønstre, størrelser og luftige bevægelser. Og der er tilmed ikke krav om mundbind – indtil videre.