Man skal være en tumpe for ikke at forstå, at fødevarer, der indeholder pesticid- og medicinrester, drikkevand der både indeholder pesticider og nitrat, kyllinger der er salmonellabefængte, er mere til skade for helbredet og dermed livskvaliteten end rene fødevarer. I SiD har vi som nogle af de første forsøgte at sætte kroner og ører på det konventionelle landbrugs negative sider. Godt nok er de økologiske produkter dyrere i forretningerne, men det er kun fordi, vi ikke betaler den reelle pris for de konventionelle varer.
***
Af Magnus Demsitz,
Konsulent i politisk/økonomisk afdeling i SiD,
tidligere medlem af Folketinget for Socialdemokratiet
***
Når SiD’s Gartneri-, Land- og Skovbrugsgruppe kaster sig ud i debatten om en økologisk jordbrugsreform, er det ikke for at genere de konventionelle landmænd og deres organisationer, men alene i tråd med den holdning, som SiD altid har haft i forhold til miljøet og naturen.
På trods af den forventede og for mig meget traditionelle kritik, der primært fra landbrugssiden har været mod vores rapport For eftertiden Natur’Ligvis økologisk jordbrug, er jeg alligevel sikker på, at landmændene et langt stykke af vejen erkender problemernes omfang.
Jeg er sikker på, at kun de mest fundamentalistiske landmænd (og dem er der ikke mange af) vil fastholde landbrugets nuværende produktionsmetoder og udvikling.
Omvendt er det store flertal af landmænd enige om, at udviklingen ikke kan fortsætte, men de har så svært ved at sige det åbent. Faktisk lige så svært som den øvrige industri i 70’erne havde ved at erkende, at deres produktionsmetoder medvirkede til tusinder af erhvervsbetingede lidelser og et ofte katastrofalt dårligt arbejdsmiljø. Den epoke er heldigvis overstået, og i samarbejde med lønmodtagerne er man i den del af industrien nået meget langt.
Det er det, vi nu skal i gang med for landbrugets vedkommende. Jeg skal ikke her bruge meget plads til at gentage de omfattende miljøskader på havmiljøet, på grundvandet, på biodiversiteten og så videre. Dem kender vi, og de er videnskabeligt belyst med utallige undersøgelser og redegørelser.
Landbrugets organisationer har faktisk via Landbrugs- og Fiskeriministeriets aktionsplan fra marts 1995 helt klart erkendt tingenes tilstand, så derfor er kritikken og reaktionerne på SiD’s initiativ ikke i overensstemmelse med de reaktioner, der var på aktionsplanen. Landbrugsorganisationerne har nu heller aldrig haft den store kærlighed, endsige meget lidt, til lønmodtagergrupperne.
Med baggrund i 10 anerkendte fagspecialisters og forskeres arbejdsnotater, som SiD ligeledes samlet har udgivet, udarbejdede vi førstnævnte rapport. Den del af rapporten, der mest har været i fokus, har været det afsnit, der forsøger at illustrere de samfundsmæssige og miljømæssige omkostninger ved det nuværende landbrug.
Vi har meget nøje diskuteret netop de eventuelle negative reaktioner på en økonomisk og sundhedsmæssig vurdering af konsekvenser fra det kemiske landbrug. Vi vidste på forhånd, at det ikke var noget, landbrugsorganisationerne ville bryde sig om.
Med dette afsnit er vores budskab det, at det ville være for dumt, hvis landbruget ikke ville erkende, at forskellen mellem den merpris, vi i dag giver for konventionelle produkter, ikke er det reelle billede.
Når det drejer sig om økologiske produkter, betaler forbrugerne den reelle produktionspris, nemlig en merpris på 20-30 procent. Her ser jeg naturligvis bort fra de forskelligheder, der kan ligge i mellemleddenes avancer. Når det drejer sig om produkter fra det konventionelle landbrug, så betaer vi jo kun en del af priser.
Hvordan betaler vi egentlig for rensning af vandet? Det er ikke, når vi køber en pakke smør. Nå, det foregår når vi betaler vore vandafgifter eller over skattebilletten.
Vi har også forsøgt at illustrere prisen for en forringet livskvalitet. Det har vi gjort med baggrund i adskillige videnskabelige redegørelser, undersøgelser og en god portion sund fornuft, som de fleste forbrugere heldigvis har. Man skal være en tumpe for ikke at forstå, at fødevarer, der indeholder pesticid- og medicinrester, drikkevand der både indeholder pesticider og nitrat, kyllinger der er salmonellabefængte, er mere til skade for helbredet og dermed livskvaliteten end rene fødevarer.
I ovennævnte forbindelse har vi – endda meget lempeligt – forsøgt at placere landbrugets andel af de omkostninger, der kan være forbundet med sygdom og sygdomsophold, erstatninger og lignende som følge af forurenede fødevarer.
Vi har endvidere – som mange andre før os – peget på, at man heller ikke kan se bort fra, at den voldsomme stigning, der har været af allergiske lidelser, har en sammenhæng mellem indtagelse af fødevarer, som er forurenede med pesticid- og medicinrester og utallige former for farve- og tilsætningsstoffer.
Vi har hermed som de første offentligt forsøgt med kroner og ører at markere og dermed give forbrugene et billede af, at nok er de økologiske produkter dyrere, men det er kun, fordi vi ikke betaler den reelle pris for produkterne fra det konventionelle landbrug. Den betaler vi på en anden og mere usynlig måde.
Et af de områder, hvor nogle har forsøgt at gøre grin med vores opgørelse, er spørgsmålet om at sætte pris på biodiversiteten.
Jeg synes, det er utroligt, at de mennesker, som burde være naturens folk, som burde være dem, der før alle andre har føling med ændringer i naturen, burde være de samme, som slog alarm.
En ting er, at den enkelte landmand kan have vanskeligt ved at forholde sig til, hvad der sker med pesticider og kunstgødning på deres vej fra overfladen til grundvandet, en anden ting er at kunne se den klare forskel på fugleliv og dyreliv i øvrigt fra 30 år siden og så op til i dag. Det må være til at føle på.
Det kan godt være, at de unge landmænd har det som mange børn i dag, der tro, at tomater og æbler er født i plastikposer, men sådan er det jo ikke. Man kan således diskutere størrelsen af den samfundsøkonomiske miljøbelastning, som det nuværende landbrug pådrager samfundet, men det er indiskutabelt, at der er en sammenhæng mellem de nuværende produktionsmetoder og vandforurening, havforurening, biodiversitet og visse sygdomme.
Først når landbruget erkender disse sammenhænge, så kan vi komme videre.
Når vi i SiD har påtaget os denne rolle – I øvrigt sammen med mange andre – er det ikke alene som lønmodtagerorganisation, men også fordi vi er vort ansvar bevidst som forbrugere og som en organisation, der i årtier har prioriteret hensynet til miljøet som en af de vigtigste faglige og politiske opgaver.
Vi har også markere, at vi fuldt ud anerkender dansk landbrugs markedsøkonomiske betydning for samfundet, herunder også det beskæftigelsesmæssige – både den direkte og den indirekte.
Vi erkender også den dygtighed, der i dag ligger til grund for en eksport af landbrugsprodukter på ca. 50 milliarder kroner årligt. Det er ikke det, vi er ude efter. Vi er ude efter at kunne bevare både beskæftigelsen og eksporten og helst en udbygning af begge dele.
Vi mener dog, at dette på længere sigt kun vil kunne lade sig gøre ved en omlægning af jordbruget til at producere produkter af høj miljø- og sundhedsmæssig kvalitet.
Vi mener, at det vil være de produkter, der i større og større omfang vil blive efterspurgt på vore traditionelle markeder, hvor millioner af forbrugere dagligt gennem oplysningskampagner og uddannelse bliver mere og mere miljøbevidste – dels om de sparsomme ressourcer og dels om naturens bevarelse, men sidst og ikke mindst om deres egen sundhed.
Derfor har vi med dette initiativ lagt op til et samarbejde med alle – og ikke mindst med landbrug – om at gå ind en strukturdebat om overgangen fra det nuværende konventionelle, kemiske og industrielle landbrug til de økologiske landbrug.
***
Artiklen blev første gang bragt i månedsmagasinet Økologisk Jordbrug 13. oktober 1995. Den er udgivet på GreenUpdate.dk med forfatterens tilladelse.
