I de store intensive fjerkræbedrifter giver hundrede tusindvis af genetisk meget ens fjerkræ pefekt grobund for mutationer. Dermed fremkommer de tilfælde af højpatogen fugleinfluenza, som vi slås med lige nu. Hvis vi ikke gør noget ved den intensive fjerkræproduktion, så vil fugleinfluenza blive ved med at komme igen og igen.
KOMMENTAR
Af Finn Jensen, formand for Frit Fjerkræ
Vi er her i vinteren 20/21 midt i et udbrud af fugleinfluenza (H5N8) der har sat spor i det meste af Europa. I Danmark har vi indtil nu haft 4 udbrud, ved Randers (25000 dyr), Løvel (9000 dyr), Jelling (700 dyr) og Valby (29 dyr). Dyrene derfra er alle aflivet. Derudover er 400.000 rugeæg/kyllinger i Vrå blevet knust i tromle som følge af udbruddet i Randers.
Men det er næsten ingenting i forhold til andre lande. Sverige har for nylig haft et udbrud i en besætning, der har resulteret i aflivning af to millioner høns. Holland er også hårdt ramt og har aflivet over 500.000 dyr.
Den danske Fødevarestyrelse har været rigtig gode til at gøre opmærksom på, at det er vilde trækfugle, der har bragt fugleinfluenzaen til Europa fra Rusland og Kasakhstan. Det er også korrekt, men Fødevarestyrelsen fortæller IKKE, at den højpatogene fugleinfluenza oprindeligt stammer fra den intensive fjerkræproduktion.
Højpatogen fugleinfluenza er en mutation af lavpatogen fugleinfluenza, som optræder ganske ofte og uproblematisk hos vilde svømmefugle. Ud af 37 tilfælde af mutationer fra lavpatogen til højpatogen fugleinfluenza sket på verdensplan, er de 34 sket i store intensive fjerkræproduktioner.
USA havde i marts 2020 et udbrud af højpatogen fugleinfluenza i en kommerciel kalkunbesætning med i alt 360.000 fugle. Smitten stammede fra en lavpatogen fugleinfluenza der var i området og muterede til en højpatogen i besætningen.
Intensive bedrifter giver god grobund for mutationer
Det kan godt være at det er trækfugle der bringer smitten til Europa. Men det er ikke dem, der er oprindelsen. Det er de store intensive fjerkræbedrifter, hvor 100.000´vis af genetisk meget ens fjerkræ giver en rigtig god grobund for mutationer og dermed fremkommer de tilfælde af højpatogen fugleinfluenza, som vi slås med lige nu.
Indtil nu har den officielle danske og EU politik på dette område været at ignorere, hvor smitten kom fra og stedet fokusere på at bekæmpe symptomerne. Bekæmpelsen har indtil nu været at fokusere på:
- Overvågning af både tamfjerkræ og vilde fugle for at opdage om der er fugleinfluenza tilstede
- Biosikkerhed – at adskille tamfjerkæ fra vilde fugle for at mindske risikoen for at tamfjerkræ bliver smittet
- Aflivning af smittede fugle for at bryde smittekæden
Disse tiltag er nu ikke længere effektive og derfor har vi i de senere år set stadig hyppigere udbrud af fugleinfluenza. Holland er et af de lande, der er og har været hårdest ramt af fugleinfluenza, og her er førende forskere kommet med forslag, der skal gøre noget ved kilden til udbruddene i stedet for at fokusere på symptomerne.
Forslag til bekæmpelse
Professor Thijs Kuiken fra Department of Viroscience, Erasmus University Medical Centre i Rotterdam, og en af hovedforfatterne til EFSA videnskabelige rapporter om fugleinfluenza, har følgende forslag, der kan bekæmpe og/eller mindste oprindelsen af højpatogen fugleinfluenza:
- Lavere produktion (og forbrug) af fjerkræ. Det gælder både æg og kød. Udover mindre risiko for mutationer af højpatogen fugleinfluenza, vil dette også have væsentlige miljømæssige fordele
- Mindre besætninger og mere afstand mellem de enkelte besætninger vil både gøre de enkelte udbrud mindre og mindske risikoen for smitte direkte fra besætning til besætning.
- Undgå at lægge fjerkræbedrifter i områder med mange vand- og svømmefugle.
- Forebyggende vaccination af fjerkræ mod fugleinfluenza. Det vil både beskytte fjerkræ mod at få fugleinfluenza, sørge for at udegående fjerkræ med højere dyrevelfærd stadig kan gå ude og samtidig undgå at aflive fjerkræ da de ikke rammes af fugleinfluenza. Vaccination af fjerkræ mod fugleinfluenza er IKKE tilladt i EU, men for Zoo-fugle har været mulige at vaccinere siden 2006 i EU og vaccination af »almindeligt« fjerkræ mod fugleinfluenza bruges i dag i flere lande i Asien. Det er teknisk muligt, men handelshindringer forhindrer dette i dag.
Vi kan ikke blive ved at bekæmpe fugleinfluenza ved at ignorere årsagerne til den højpatogene fugleinfluenza og forsætte med at slå dyr ned og holde fugle og fjerkræ inden døre. Det er både for dyrt i penge til erstatning og oprydning, og det koster også ved, at vi får dårligere dyrevelfærd ved at spærre fjerkræ inde. Vi er simpelthen nødt til at grave dybere og tage fat på de egentlige årsager, nemlig den intensive fjerkræproduktion i store enheder, og her er professor Thijs Kuiken forslag et skridt på vejen.
Største besætning med 700.000 slagtekyllinger
I Danmark er den største besætning med æglæggende høns på 250.000 dyr, der er 10 besætninger med mere end 100.000 dyr og mere end 100 besætninger med mellem 20.000 og 100.000 dyr.
For slagtekyllinger er besætningerne endnu større. Den største er på 700.000 kyllinger, der er 56 besætninger med over 100.000 kyllinger og mere end 200 besætninger mellem 20.000 og 100.000 kyllinger.
Det er astronomiske tal og en grobund for mutation af fugleinfluenza i disse besætninger. Vi har set i Danmark, hvordan fugleinfluenza kom ind i en helt lukket besætning i Tustrup ved Randers, selv om den skulle have høj biosikkerhed. Det vil ske igen og igen, hvis vi ikke grundlæggende laver om på, hvordan højpatogen fugleinfluenza bekæmpes
Det kræver dog politisk vilje og mod til at ændre den traditionelle tanke om, at større og større enheder er vejen frem. Vi har som samfund ikke råd til at fortsætte ad den vej, der nu for alvor viser fejlene, både i forhold til zoonotiske sygdomme som fugleinfluenza og svineinfluenza, men også i forhold til miljøproblemer.
Vi er nødt til at kigge på de egentlige årsager til sygdomme for at kunne bekæmpe dem effektivt fremover.
Tak til professor Thijs Kuiken for dette webinar og for at gøre opmærksom på problemstillingen. Se webinar via YouTube
Forslag til debat sendes til editor@greenupdate.dk
Skriv så kort som muligt. Husk at angive navn, adresse, stilling eller politisk / organisatorisk tilhørsforhold eller andre relevante informationer. Vedhæft gerne foto.
