Hyld – et ældgammelt magisk træ

Hylden blev før i tiden især anset som feberstillende og dulmende ved tandpine. I dag ved vi, at der var noget om snakken: De modne hyldebær virker stærkt antioxidante. Bærrene indeholder mange af de forskellige plantenæringsstoffer, de såkaldte flavonoider, der styrker immunforsvaret og bl.a. forebygger livsstilssygdomme som hjerte-karsygdomme og kræft. Foto: Kirsten Skaarup

Blomstrende hyld betyder sol og sommer ­­– og lyse nætter. Sommerduft i tunge klaser. Og en gulerodskage med hyldeblomster minder os om den magiske sammenhæng mellem menneske og natur.


MAD
Af Kirsten Skaarup, madskribent og blogger

Dér hænger de som små vippende skyer i et hav af bølgende grønt: de duftende hyldeblomster.

De er smukke at se på og skønne at dufte til, men faktisk er det også en lille smule magisk at spise hyldeblomster og hyldebær. I den nordiske mytologi har hylden en fremtrædende plads. Busken eller træet blev tillagt alverdens gode ting, bl.a. skulle hyld virke helbredende på mange forskellige sygdomme.

Hylden er en ældgammel lægeplante, hvor man både brugte blomster, blade, grønne og modne bær, bark og ved. Hylden blev især anset som feberstillende og dulmende ved tandpine. Sådan troede man engang, og moderne forskning har vist, at der er noget om snakken: de modne hyldebær virker stærkt antioxidante. Bærrene indeholder mange af de forskellige plantenæringsstoffer, de såkaldte flavonoider, der styrker immunforsvaret og bl.a. forebygger livsstilssygdomme som hjerte-karsygdomme og kræft.

»Hvor hylden ej vil gro, kan mennesker ikke bo«, sagde man i gamle dage. Vores forfædre mente også, at hyldetræet beskyttede det hus, hvor det groede. Foto: Kirsten Skaarup

Tro og overtro

Vores forfædre mente også, at hyldetræet beskyttede det hus, hvor det groede. I gamle dage sagde man: »Hvor hylden ej vil gro, kan mennesker ikke bo«. Og man måtte ikke gå ind under en blomstrende hyld: det varslede uheld.

Hylden symboliserer kærlighed og frugtbarhed, medfølelse og sympati. I mytologien hører hylden under frugtbarhedsgudinden Frejas beskyttelse, og det er et magisk træ, der huser gode ånder. Men man skulle omgås træet med varsomhed og aldrig plukke hyldeblomster uden først at spørge om lov og huske at takke for de blomster eller frugter, man høstede! I det magiske træ boede nemlig mor Hulda eller Hyldemor. Det var elverfolk, som vogtede over træet og dets omgivelser, og elverfolk skal man have respekt for.

Også H.C. Andersen var i kontakt med naturen og fandt lindring i hyldetræet. Han skrev: »Imellem havens buske, i solskin, regn og rusk, med store blomster-duske, står der en hyldebusk. I duften er der lindring, når hjertet er bespændt, dér kommer hver erindring om gammelt, kært og kendt«.

Tiden kalder på den gamle visdom

I vores egen tid, hvor vi har hærget naturen i et uhyggeligt omfang, vil det være smukt at udvise den samme respekt overfor dét, vi spiser, som vores forfædre havde. De og andre oprindelige folk havde den forestilling, at alt var besjælet, også naturen. Den visdom må vi gerne bringe ind i det 21. århundrede.

Ved at være taknemmelige for alle de vidunderlige gaver, der har vokset i moder jord, og som er selve grundlaget for vores liv, kan vi udvikle empati over for den natur, der nærer os. Det vil helt automatisk være med til at ændre verden i en mere bæredygtig retning.

En gulerodskage med hyldeblomster minder os om den magiske sammenhæng mellem menneske og natur. Her er jordforbindelse fra gulerødderne og æterisk energi fra hyldeblomsterne. Glædelig sommer!

Se opskriften: Gulerodskage med hyldeblomster – en smag af midsommer