Regler og aftaler tolkes til fordel for jægerne – ikke for biodiversitet

Den danske biodiversitet har det elendigt. Der er behov for, at jagtområdet henlægges under en ny biodiversitets/naturbeskyttelseslov. Fremover børe det være et kompetent biodiversitetsråd, der skal rådgive ministeren.


KOMMENTAR
Af Søren Wium-Andersen

Det virker på mig som om ministeriet pr automatik forsøger at tolke regler og aftaler på jagtområdet på en sådan måde, at de falder ud til fordel for jægerne og ikke for biodiversiteten. Det er trist for jagten har en betydning for en række arter, samtidigt med at indgreb overfor jagten er nemt og omkostningsfrit.

Der er problemer på følgende områder: Jagtloven, Fuglebeskyttelsesdirektivet, Vandfugleaftalen(AEWA), marine Fuglebeskyttelsesområder, FNs Verdensmål og den globale rødliste. Det har jeg gennem det seneste år skrevet følgende om her på GreenUpdate.dk og på Jordbrug.dk.

  1. De ansvarlige for biodiversitet optræder uansvarligt
  2. Åbent brev til miljøminister Lea Wermelin
  3. Behov for et politisk skifte for jagtpolitikken
  4. Wermelin bør nedlægge Vildtforvaltningsrådet
  5. Glædeligt at Wermelin freder truede arter men…
  6. Danske miljøministre har snydt verdenssamfundet
  7. Vil den nye regering også svigte FNs Verdensmål?

Mit seneste indlæg, Danske jægeres jagt på ederfugl er konventionsstridig, beskriver hændelsesforløbet efter 2018 for Vandfugleaftalen, og hvad der efterfølgende er sket her i landet. Det er for mig uforståeligt, at Vildtforvaltningsrådet(VFR’s) tre grønne organisationer, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse ikke har gjort opmærksom på den Vandfugleaftale (AEWA), som Danmark tiltrådte i 1998.

Organisationerne skylder os en forklaring på, hvorfor de i VFR har siddet og købslået om en tiltrængt fredning af ederfuglen. For fredningen af ederfuglen var allerede afgjort i et andet forum – AEWA, da der ikke er udarbejdet en international handlingsplan for arten. Danmark er forpligtet til at følge Vandfugleaftalen.

Passivitet eller manglende kendskab

Sidder man i et rådgivende ministerielt udvalg, har man efter min opfattelse en forpligtelse til at kende området i detaljer. I denne sag ved jeg ikke, om det er passivitet eller manglende kendskab til lovene hos de tre organisationer, der har bistået jægerne i at få en lovgivning, der har muliggjort, at der i 2019 blev skudt 22.554 ederfugle, mens et lignende antal vil bliver skudt i år. Og dette på trods af, at ynglebestanden har været faldende siden 1980 ifølge regeringens artikel 12 indberetning til EU.

Endnu mere bemærkelsesværdigt finder jeg det, at embedsværket ikke oplyste ministeren om, at jagt på ederfugl er i direkte strid med Vandfugleaftalen, da ministeriet modtog indstillingen om fortsat jagt på ederfuglehanner fra VFR.

En aktindsigt fra den 2. november 2020 viser, at ministeriet herudover også har undladt at oplyse AEWA om, at Danmark ikke gennemførte den stramning af jagtloven for ederfuglens vedkommende, som ministeriet stillede AEWA i udsigt i et brev den 4. marts 2019. Forundringen over embedsværkets passivitet bliver ikke mindre af, at ministeriet var repræsenteret på det møde i Durban i 2018, hvor Vandfugleaftalens partnere bestemte, at ederfuglen skulle jagtfredes inden 90 dage.

Den danske biodiversitet har det elendigt. Der er behov for, at jagtområdet henlægges under en ny biodiversitets/naturbeskyttelseslov og at det fremover bliver et kompetent biodiversitetsråd, der skal rådgive ministeren.