Kragerup Gods i front med økologiske kikærter

Det sjællandsk gods er én af frontløberne, når det gælder økologiske proteinafgrøder til human ernæring. Kikærter er rige på protein (ca 20 pct.), mineraler og kostfibre, har en nøddeagtig smag og indgår som en central proteinkilde i plantebaseret kost.

Kikærter er rige på protein (ca 20 pct.), mineraler og kostfibre og har en nøddeagtig smag. Kikærter kan anvendes i gryderetter, salater, supper, postejer, hummus og falafel. Foto: Kragerup Gods

ØKOLOGI – Kragerup Gods, som ligger nord for Slagelse, er et af de første økologiske landbrug herhjemme, der dyrker økologiske kikærter, der anvendes i mange plantebaserede retter.

– Vi såede og høstede kikærter for første gang i 2019, og i år har vi udlagt 12 hektar, fortæller godsforvalter Olav Ditlevsen.

Kikærter er under danske dyrkningsforhold en eksotisk afgrøde, som stammer fra Mellemøsten. Men selv om der på grund af de sparsomme dyrkningserfaringer er stor usikkerhed om, hvor store udbytter, der kan høstes senere på sommeren, er afgrøden afsat på forhånd.

– Vi samarbejder med den økologiske fødevarevirksomhed Grøn Fokus i Slagelse og har indgået en aftale med dem om, at de aftager det, vi forventer at kunne høste, uden dog at binde os på helt eksakte mængder, fortæller Olav Ditlevsen.

Grøn Fokus leverer økologiske varer til kantiner og professionelle køkkener og må i dag ligesom andre danske grossister importere kikærter, linser og kidneybønner fra bl.a. Tyrkiet og Kina. Linser, bønner og kikærter indgår som centrale dele i den plantebaserede kost, blandt andet fordi de har et højt indhold af protein og dermed kan erstatte de aminosyrer, som mange normalt får fra kød og æg.

Stort potentiale trods dansk klima

Danske butikskæder melder om stærkt stigende salg af plantebaserede produkter, og i en rapport fra 2018 vurderer Landbrug & Fødevarer, at markedet vil vokse markant i de kommende år, og at der er et stort fremtidigt potentiale i at producere proteinafgrøder til human konsum. I rapporten nævnes afgrøder som hestebønner, ærter, frø og kerner.

Dyrkningen begrænses primært af afgrødernes krav til dyrkningsklimaet. Men alligevel kan det være relevant at dyrke en afgrøde, som under normale omstændigheder ikke er optimal at dyrke under danske klimaforhold, hvis blot merværdien er tilstrækkelig høj til at kompensere for mindre udbytte, anfører rapporten.

Og det er da også netop denne tankegang, som har fået Kragerup Gods til at satse på økologiske kikærter.

Kragerup Gods begyndte for knap to år siden at omlægge en del af godsets 1200 hektar til økologisk drift. På resten af arealet fortsætter den konventionelle drift med bl.a. korn, frøgræs og hestebønner.

I første omgang skal 200 hektar omlægges og indgå i det økologiske sædskifte, og her er det planen at dyrke højværdiafgrøder som ærter, hestebønner, lupin og kikærter og måske quinoa.

I gang før andre får den samme gode idé

For at komme hurtigt i gang med at dyrke kikærter, har Kragerup Gods i år forpagtet økologisk jord.

– Der har været stor interesse, efter at andre har hørt om vores kikærter. Derfor tænkte jeg, at vi hellere måtte komme i gang, før der var andre, der fik den samme gode idé, forklarer Olav Ditlevsen.

Den del af godsets egen jord, som er under omlægning, kan nemlig først godkendes som økologisk efter 1. august i år. Derfor har godset forpagtet 12 hektar økologisk jord, hvor dette års kikærter bliver dyrket. Men næste år flytter afgrøden til Kragerups egen jord.

Produktionen af animalsk protein fra især flermavede dyr (kvæg, får, geder), men også grise og fjerkræ, er sammenlignet med produktion af planteprotein en ineffektiv og ressourcekrævende måde at producere fødevarer på, når man måler i forhold til bl.a. det forbrugte areal og mængden af forbrugt energi og vand. Her høstes der kikærter på Kragerup Gods i september 2019. Foto: Kragerup Gods

Kræver ikke specialmaskiner

Bortset fra strigle og radrenser kræver det ikke andre specialmaskiner at dyrke kikærter, som blev sået med en almindelig såmaskine med en afstand på 15 cm og en udsædsmængde på 200 kg pr. hektar.

Kikærterne kan godt høstes direkte, men Olav Ditlevsen foretrækker at skålægge afgrøden, hvorefter den ligger på skår i 8-10 dage – dog helt afhængig af vejrudsigten.

– Hvis de lover megen regn, får den kun lov til at ligge i tre dage, før vi høster, siger Olav Ditlevsen.

For flere årtier siden har han i øvrigt været med til at dyrke kikærter i Australien, men det var under helt andre klimatiske forhold.

– Vi må prøve os lidt frem, for der er ikke mange erfaringer med at dyrke kikærter i Danmark, vi kan trække på. Derfor har jeg nogle forsøgsarealer på fire-fem hektar, hvor jeg afprøver en masse forskellige afgrøder for at se, hvordan de opfører sig, siger han.

I år omfatter forsøgsarealerne bl.a. blå lupin, gul lupin, hvid lupin grå ært, grøn ært og linser.


Fakta om kikærter

• Kikærter dyrkes i Mellemøsten og Asien og importeres til Danmark fra bl.a. Tyrkiet.

• Kikærter har dybgående pælerødder, bliver omkring 80 cm høje og udvikler bælge, som indeholder to uregelmæssigt formede, brune kikærter.

• Kikærter blev sidste år høstet første uge i september på Kragerup Gods.

• Kikærter er rige på protein (ca 20 pct.), mineraler og kostfibre og har en nøddeagtig smag.

• Kikærter kan anvendes i gryderetter, salater, supper, postejer, hummus og falafel.

Kilde: Dansk Vegetarisk Forening, Wikipedia mv.


Protein fra planter eller dyr

• Produktionen af animalsk protein fra især flermavede dyr (kvæg, får, geder), men også grise og fjerkræ, er, sammenlignet med produktion af planteprotein, en ineffektiv fødevareproduktion set i forhold til bl.a. det forbrugte areal og mængden af forbrugt energi og vand.

• Dertil kommer produktion af drivhusgasser, der, eksempelvis for kvægproduktionens vedkommende, anslås at være mere end ti gange så stor som planteproduktionens, målt pr. produceret energienhed.

Kilde: Danskproduceret planteprotein til human konsum« – udgivet af Seges / Landbrug & Fødevarer, 2018


Fakta om Kragerup Gods

  • Landbrug: 1176 ha i alt ( Ejet )
  • 250 ha forpagtet – Heraf skov 186 ha.
  • Dyrker 1200 ha.
  • Afgrøder: Traditionelt med byg, hvede, rug, hestebønner, raps, rajgræs, hundegræs, engsvingel og rødsvingel.
  • Begyndte økologisk omlægning 1. august 2018.

Kilde: Kragerup Gods