Høst af andemad giver rene søer og godt proteinfoder

Metoden med at støvsuge søerne for andemad i vandoverfladen fungerer godt som en skånsom vandrensningsteknologi, og den andemad, man fjerner, kan bruges, men er bedre som gødning end som foder. Foto: Colourbox

En ny maskine kan suge det grønne lag af andemad væk fra tilgroede søer og derved forbedre vandmiljøet. Andemaden kan bruges til proteinfoder, energi eller gødning.

VANDMILJØ – Grønne søer, damme og regnvandsbassiner dækket med et tæppe af andemad er et almindeligt syn i det danske landskab og boligområder. Andemaden vokser lystigt, fordi der som regel er et højt indhold af næringsstoffer i det drænvand, som ender i småsøerne.

Når de små planter dør, synker de til bunds, forårsager iltsvind og ender som slam og sediment på søens bund. Derved mister søen eller regnvandsbassinet kapaciteten til at fjerne større nedbørsmængder, og det er et problem for kommuner og lodsejere. Nu får de imidlertid hjælp af en ny teknik, udviklet af med tilskud fra Miljøstyrelsens grønne udviklingspulje, GUDP.

Flere kommuner bruger teknikken

Ifølge Miljøstyrelsens har flere kommuner allerede taget den nye metode til sig som et kærkomment redskab til at fjerne det uønskede grønne tæppe på overfalden af småsøer og damme og gøre vandet klart igen.

»Vi har fået henvendelser fra mange kommuner og har renset søer flere steder sammen med projektpartner Dansk Biogødning«, siger projektleder Bodil Pallesen, der er seniorspecialist ved Teknologisk Institut.

»Det er meget positivt, at den skimmer, vi har udviklet med partner Lykke-H, har vist sig at være både effektiv og skånsom til at rense de næringsstofbelastede søer og damme med, og det tyder på, man kan få en forretning ud af at rense søer på den måde«, siger hun til Miljøstyrelsens pressetjeneste.

Det overordnede formål med projektet var dog ikke at hjælpe kommunerne med vandrensning. Det var derimod mere overordnet at finde en metode til at fjerne de overskydende næringsstoffer i drænvand og bruge dem til dyrefoder. 

»Vores mål var at løse et forureningsproblem ved at udnytte andemad til at optage overskuddet af næringsstoffer, og derefter høste andemanden og udnytte biomassen som proteinfoder til svin«, forklarer Bodil Pallesen.

Andemaden er bedre som gødning

Den oprindelige ide om at kombinere drænvandsrensning og produktion af proteinfoder til svin var dog vanskeligere at virkeliggøre.

Metoden med at støvsuge søerne for andemad i vandoverfladen fungerer godt som en skånsom vandrensningsteknologi, og den andemad, man fjerner, kan bruges, men er bedre som gødning end som foder.

Vil man have en produktion af andemad, der kan bruges som proteinfoder, skal man dyrke den i bassiner, hvor man kan styre vandets indhold af næringsstoffer. Man kan bruge drænvand og eventuelt tilsætte afgasset gylle, for at få det rette næringsstofniveau.

Desuden er der brug for at udvikle metoderne til håndteringen af andemaden yderligere, hvis de grønne vandplanter skal kunne bruges som svinefoder.

Fin aminisyresammensætning til svin

»Vi har bjærget andemaden og anvendt den som foder til fritgående søer. Den viste sig at fungere godt og have et meget højt proteinindhold på 25 pct. og nogle gange mere. Aminosyresammensætning var også vældig god til svin«, fortæller Bodil E. Pallesen.

Imidlertid er hun på det rene med, at fodring med andemad i større skala skal foregå på en anden måde.

»Vil man bruge det i produktionsmæssig sammenhæng, kunne man for eksempel anvende det i vådfordringsanlæg, eller eventuelt ensilere det som grovfoder til søer på friland«, siger hun til Miljøstyrelsens pressetjeneste.