Elektrisk skraldebil skal klare renovationen i Aabenraa

Man skal ikke have støtte bare for at være landmand. Hvis man derimod gør noget særligt for at bevare og beskytte naturen, gør noget særligt for at fremme en klimavenlig produktion, så synes jeg, det er OK, at vi belønner de landmænd, der går forrest, mener Christel Schaldemose.

Aabenraa Kommune præsenterer i dag en lokaludviklet elektrisk skraldebil, der fremover skal tømme borgernes skraldespande.

MILJØ – Forhenværende klima- og energiminister og EU-klimakommisær Connie Hedegaard er blandt de prominente gæster, når Aabenraa Kommune i dag kl. 14 kan præsentere kommunens første lokaludviklede elektriske skraldebil.

Aabenraa Kommunes forsyningsselskab Arwos og Odense Renovation har i samarbejde med virksomheden Sidis Robotics på Als udviklet en el-skraldebil, som fremover skal hente skrald hos borgerne.

Skraldebilen præsenteres i dag kl. 14 foran rådhuset, og foruden tidligere klimakommisær Connie Hedegaard kan man også møde bestyrelsesformand i Sidis Robotics, Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand i Arwos, Jens Wistoft, og Aabenraa Kommunes borgmester, Thomas Andresen.

Bilen er 100 procent elektrisk, og det er planen, at den skal køre på vejene i Aabenraa Kommune. Bilens eldrevne motor gør, at borgerne vil opleve mindre støj i forbindelse med tømning af skraldespande, oplyser Aabenraa Kommune.