Folkekirken er aktiv i den grønne omstilling

Thorning Kirke nordvest for Silkeborg. Her var Steen Steensen Blicher præst i begyndelsen af 1820’erne og fandt inspiration til mange af sine noveller og digte, når han vandrede rundt i datidens hedelandskab. Her skrev han også sangen om fårehyrden Mads Doss, som var en virkelig person og ligger begravet på Thorning kirkegård. Foto: Gustav Bech

I samarbejde med landets biskopper og provsteforeningen har Landsforeningen af Menighedsråd netop skudt gang i en kampagne for Folkekirkens grønne omstilling, skriver Margrethe Winther-Nielsen i et svar til Jan Morell, som forleden opfordrede folkekirken til at tage del i klimakampen.

Af Margrethe Winther-Nielsen

phd, medlem af bestyrelsen i Landsforeningen af Menighedsråd
og repræsentant i styregruppen for Folkekirkens Grønne Omstilling

I et indlæg bragt her på GreenUpdate.dk den 15. november 2021 under overskriften Folkekirken bør tage del i klimakampen opfordrer Jan Morell folkekirken til at gå aktivt ind i klimakampen. Morell tager afsæt i folkekirkens jorder og det faktum, at kun en mindre del af jordene er dyrket økologisk i sammenligning med stat og kommuner.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at folkekirken er sig sit ansvar bevidst i forhold til klimakrisen. Det afspejler sig tydeligt i den nye landsdækkende indsats »Folkekirkens grønne omstilling«, som Landsforeningen af Menighedsråd netop har skudt i gang i samarbejde med folkekirkens biskopper og provsteforeningen.

Her arbejder vi ikke bare med folkekirkens jorder, men også med energiforbrug, affald samt indkøb og transport. Landsforeningen af Menighedsråd har netop rejst land og rige rundt og fortalt om denne indsats til menighedsrådsformændene i de danske kirker med en stærk appel til at medvirke til den nationale klimaindsats. Folkekirkens nye klimaindsats er omtalt på Landsforeningens hjemmeside.

15 procent drives økologisk

Det er imidlertid at skyde helt forbi målet, når Jan Morell påstår, at folkekirkens landbrugsjord drives af amatører. De ca. 8.000 hektar landbrugsjord, som folkekirken ejer, er bortforpagtet til professionelle landmænd. Jordene drives som landmændenes øvrige jorder derfor ganske professionel, hvad enten der er tale om økologisk eller konventionelt landbrug.

Jan Morell nævner, at bare 10% af folkekirkens landsbrugsjord dyrkes giftfrit, og at det er langt under de andele af statens og kommunens jorder, der er omlagt til økologisk drift. Morells data er desværre ikke helt up-to-date.

De 10% økologisk drift af folkekirkens jorder var niveauet for syv år siden. I 2019 udgjorde andelen af økologisk drift 15%. Der er naturligvis et stykke op til kommunernes, regionernes og statens andele af økologisk drevne jorder på 31%, 21% og 41% i 2019.

Det bør imidlertid ikke komme som en overraskelse, at andelen af folkekirkens økologisk drevne jorder ligger tættere på de private landmænds økologiske drift på knap 12% i 2020 al den stund, at folkekirkens jorder drives af de private landmænd.

I regeringens nye landbrugsaftale er der krav om, at andelen af økologisk drift skal fordobles inden 2030. Alene af den årsag kan vi forvente, at flere private landbrugsarealer bliver omlagt til økologisk drift deriblandt folkekirkens bortforpagtede jorder. Det betyder naturligvis ikke, at de jordejende menighedsråd ikke bør arbejde aktivt for at få aftaler i stand med jordforpagterne, som sikrer mere økologi på folkekirkens jorder.

Folkekirkens klimaindsats

En af målsætningerne i folkekirkens klimaindsats er netop, at folkekirkens nuværende landbrugsjord skal omlægges til mere klima- og miljøvenlig arealanvendelse i samme omfang som anden offentlig jord.

Økologisk drevet landbrug er dog ikke det eneste miljø- eller klimaforbedrende tiltag i forhold til folkekirkens jorder, som vi vil se på i indsatsen for folkekirkens grønne omstilling.

Der vil blive gået grundigt til værks med at skabe overblik over alle de folkekirkelige jorder, deres dyrkningsformer samt de forskellige muligheder for drivhusgas-reducerende tiltag. Det være sig omlægning til urørt skov, udtagning af lavbundsjorder og omlægning til økologisk drift.