Klejner er en meget gammel julespise

Det er i løbet af 1800-tallet, at klejnerne for alvor bliver en julespise og en vigtig del af landbefolkningens gæstetraktement. Foto: PR

I 1600- og 1700-tallet var fedt- eller smørkogte kager som klejner og æbleskiver meget populære.

Af Nina Bauer
Madhistoriker og foredragsholder

Klejner er meget gammel julespise. Igennem 1600- og 1700-tallet var fedt- eller smørkogte kager som klejner og æbleskiver meget populære. Før komfurets opfindelse skulle kager tilberedes på ildstedet eller købes hos bageren.

De store bageovne på gårdene blev brugt til den månedlige brødbagning. Man kunne bage lidt ved siden af brødene, fx pebernødder til jul. Men hvis kagelysten ramte uden for brødbagningen, måtte man koge eller stege sit bagværk.

Klejner findes i mange versioner. Nogle skal først skæres med en bakkelsesrulle eller klejnespore, og derefter vrides. Andre formes blot i passende stykker. Klejner kan også variere i tykkelse. Nogle typer er meget tynde og sprøde, mens andre er tykke og mere bløde i det.

Ordet klejne optræder første gang i kogebøger i begyndelsen af 1700-tallet, før den tid kaldtes alle typer af friturekogte kager for bakkelser, og klejnerne gemmer sig bag betegnelser som »krydsbakkelser« og »bakkelse som hareøre«.

Opskrift på klejner fra 1785

I Carl Müllers kogebog »Nye Koge-bog for den retskafne Huusmoder« fra 1785 kan man finde opskriften »klejner at bage«:

»Hertil skal hvedemel, ligesom man har mange til bords, to eller tre revne citronskaller skal i dette mel, lidet kardemomme, nogle dråber rosenvand, tre eller fire skefulde sur fløde, lidt sukker og fire eller seks æg. En temmelig sej dej æltes sammen af alt dette, som meget tyndt udrulles, og med et sporejern skæres i langagtige stykker, og i hvert af disse skal atter skæres tvende ridser med samme jern, og igennem denne ridse sættes den ene ende af kagen, og således gør man ved dem alle, da de således i flydende smør bages, og med sukker på kolde serveres.«

I modsætning til i dag, hvor klejner regnes som småkager og bliver gemt i kagedåser, blev klejner tidligere spist nylavede, enten varme eller afkølede. Nogen gang endda med sukker eller syltetøj til. En serveringsmåde, de stadig bruger på Møn den dag i dag.

Det er i løbet af 1800-tallet, at klejnerne for alvor bliver en julespise, og en vigtig del af landbefolkningens gæstetraktement, særligt på kaffebordene, der på denne tid fandtes overalt i landet. Sidst i 1800-tallet begyndte kaffebordstraditionen at forsvinde, bortset fra i Sønderjylland, hvor kaffebordet siden 1864 havde antaget mere og mere overdådige former.

……….

Nina Bauer er cand.mag. i historie og foredragsholder med speciale i madhistoriske emner. Blandt emnerne er: »Kogekunst til folket« om maden i 1700-tallet og 1800-tallet. »Snyd og Bedrag« om madsvindel og forfalskning af fødevarer gennem tiden. »Det sønderjyske kaffebord« samt »Mad og sex« om østersspisningens kulturhistorie.