Forslag fra Socialdemokratiet om klimaafgift på landbruget kan bliver en gamechanger og kickstarte den nødvendige grønne omstilling af landbruget, lyder det fra klimaaktivister.
Socialdemokratiet har søndag offentliggjort partiets længe ventede udspil til en grøn omstilling af landbruget. En klimaafgift på udledningen af CO2 fra landbruget skal ifølge S-planen bringe Danmark i mål med vores klimamål i både 2025 og 2030.
»Hvis ikke vi gør noget for også at nedbringe udledningerne, så vil landbruget stå for næsten 50 procent af Danmarks CO₂-udledninger i 2030, og det går ikke«, siger Dan Jørgensen til TV2.
Det er endnu ikke besluttet, hvor høj CO₂-afgiften skal være, men «den skal være ambitiøs og høj nok til, at vi kan nå Danmarks klimamål«.
Klimafond for landbruget skal støtte grøn omstilling
Ifølge planen skal de penge, der kommer ind via afgiften, føres tilbage til erhvervet gennem en klimafond for landbruget. Afgiften skal være garantien for, at vi når vores klimamål og skal udformes med afsæt i den ekspertgruppe, som allerede er i gang med at udarbejde deres bud på mulige modeller, fremgår det af Socialdemokratiets udspil.
»Socialdemokratiets udspil kan blive en afgørende håndsrækning til vores klima, miljø og natur. En klimaafgift på landbruget er med rette blevet et af valgkampens helt store temaer, for den er altså uomgængelig for Danmarks omstilling«, siger Kristine Clement, kampagneleder for landbrug, skov og natur i Greenpeace.
»En høj afgift, som hurtigt træder i kraft, vil kickstarte den nødvendige omlægning af landbruget. Det er i alles interesse, for alternativet til en gradvis omlægning, der begynder nu og her, er panikløsninger om nogle år«, mener hun.
Færre dyr i stedet for usikker teknologi
Socialdemokratiet lægger i udspillet op til, at pengene fra afgiften skal øremærkes en såkaldt klimafond, som skal understøtte den grønne omstilling af landbruget, især gennem teknologiske løsninger. Men Greenpeace mener, at regeringen bør bruge pengene i klimafonden på at omlægge landbruget mod færre landbrugsdyr og på genetablering af natur, i stedet for at satse på usikker teknologi.
»En reduktion af Danmarks produktion af landbrugsdyr er uomgængelig de næste par år«, forklarer Kristine Clement:
»Dyreproduktionen er ikke bare den absolut største kilde til drivhusgasser i Danmark. Den forårsager også en så massiv kvælstofforurening, at havet langs vores kyster er ved at dø. Og den lægger beslag på halvdelen af Danmarks areal på grund af foderproduktion. Derfor skal indtægterne fra klimaafgiften målrettes en omlægning af landbruget mod at dyrke mad til mennesker i stedet for foder til dyr – det vil være en afgørende håndsrækning til vores klima, miljø og natur«.
En gamechanger
Den Grønne Ungdomsbevægelse er begejstrede over, at Socialdemokratiet nu melder sig klar til at lægge en ambitiøs klimaafgift på landbruget, og Mette Susgaard, klimaaktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse, kalder forslaget »en gamechanger«.
»Det er virkelig vigtigt, at Socialdemokratiet lægger an til at ophæve fredningen af landbruget og at anerkende princippet om, at forureneren skal betale. Det skal ikke være svært at producere klimavenligt i dansk landbrug, og lige nu har vi et landbrug med massive problemer. Klimabelastningen er høj, gælden er stor, og der mangler hænder. Det vil være en gamechanger, at landbruget får en høj klimaafgift. 2025-målet bliver dyrt og praktisk talt umuligt at nå uden landbruget«, mener Mette Susgaard.
Ifølge Den Grønne Ungdomsbevægelse vil en høj afgift på landbruget være et af de vigtigste tiltag for den næste regering, hvis den skal kalde sig grøn. En høj afgift vil nemlig være med til at sandsynliggøre, at vi overholder reduktionsmålene i klimaloven.
En høj klimaafgift på landbruget, som Socialdemokratiet lægger an til, vil være den nok vigtigste beslutning overhovedet for et mere bæredygtigt Danmark og et grønnere samfund, mener Christian Fromberg, klimaaktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse.
»Landbruget er den allerstørste udleder af drivhusgasser og lægger et enormt pres på vores natur. I dag er det alle danskere, der betaler for den forurening. Med en klimaafgift er det i stedet forureneren, der betaler, og det vil skubbe landbruget mod mindre produktion af foder til dyr og mere mad til mennesker«, siger han.
Ellemann, Pape og Støjberg spreder myter om landbruget
Klimaaktivisterne siger, at de falske myter om at landbrugets klimaeffektivitet fylder for meget i valgkampen. De peger især på Venstres Jakob Ellemann, den konservative partileder Søren Pape og Inger Støjberg, som gang på gang ukritisk videreformidler landbrugstoppens fortælling om det det miljø- og klimavenlige danske landbrug, som ligger milevidt foran konkurrenterne og derfor ikke bør reguleres.
»Der skal fakta på bordet, og fakta er, at dansk landbrug endnu ikke har omstillet sig. Fakta er, at en klimaafgift på landbruget er langt billigere end alternativet«, siger Jens Emborg Bünemann, klimaaktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Niels Peter Nørring, som er klimadirektør i Landbrug og Fødevarer, vender sig mod Socialdemokratiets forslag om en klimaafgift.
Hvis Socialdemokratiets forslag bliver en realitet, vil omkostningerne ifølge klimadirektøren stige massivt for landmændene, frygter han.
»De vil ikke have mulighed for at omstille sig på den korte bane, og det vil sige, at omkostningerne skal dækkes – og det bliver af landmanden«, siger Niels Peter Nørring ifølge TV2.
SF: Rød regering vil tage tyrene ved hornene
SF forholder sig positivt til udspillet fra Socialdemokratiet.
»De borgerlige partier vil frede landbruget, mens en rød regering tager tyren ved hornene. Vi når ikke klimamålet, hvis ikke vi stiller krav til landbruget, og det er godt nyt, at S nu er enige med SF om behovet for en klimaafgift på landbruget«, skriver SFs partiformand, Pia Olsen Dyhr i en mail til TV 2.
Også Enhedslistens Peter Hvelplund tager godt imod forslaget fra Socialdemokratiet.
»Positivt at Socialdemokratiet kommer ind i kampen for en CO2-afgift for landbruget, der bringer os i mål på 2025 og 2030 mål«, skriver han på twitter.
