Biogas er for dyr og skal legitimere en endnu større svineproduktion

Tilskud til biogas tjener udelukkende et eneste formål: Svineavlerne kan producere endnu flere slagtesvin, og biogasværker og samfundet vil årtier ud i fremtiden gøre sig afhængige af dansk svineproduktion. Det er en slet skjult landbrugsstøtte, skriver Holger Øster Mortensen.

Biogas er en dyr energiform og er samtidig med til at legitimere en fortsat stigende produktion af slagtesvin i Danmark. De kostbare biogasanlæg vil årtier ud i fremtiden være afhængige af at få tilført enorme mængder gylle fra slagtesvinene. Støtte til biogas er en slet skjult landbrugsstøtte.

K O M M E N T A R
Af Holger Øster Mortensen, Smedevej 6, 3730 Nexø

BIOGAS – Landet over ligger cirka 25 biogasværker. Hertil en del mindre gårdanlæg. Fælles for dem alle er, at de kun kan løbe rundt ved at få tilført klækkelige subsidier fra det offentlige.

Og der ligger planer for endnu flere biogasværker. Blandt andet vil en række landmænd med landboformand Jens Gammelgaard fra Odder Skanderborg Landboforening som bannerfører opføre et helt nyt biogasværk i Skanderborg Kommune. Nærmere bestemt mellem byerne Gjesing og Solbjerg. Dette biogasværk kan også aftage gylle fra landmænd i Odder Kommune.

Det sker til trods for, at den lokale formand for landboforeningen for et par år siden fortalte til avisen, at han selv havde været nødt til at lukke sit biogasanlæg, »da det ikke kunne betale sig«. Blandt andet fordi tørstofindholdet i svinegylle ifølge hans eget udsagn var faldet fra otte til kun tre procent.

Der er ganske enkelt ikke kraft nok i gylle til, at det kan svare sig at fremstille biogas af det. Men om de nye biogasplaner ved Odder-Skanderborg siger landboformanden nu: »Biogas er dermed en vigtig brik i den grønne omstilling«.

220 svin for hver 100 danskere

Intet kunne være mere forkert. Tværtimod skal kødproduktionen i Danmark reduceres kraftigt. Danmark er det mest svinetætte land i verden. For hver 100 danskere er der 220 svin. I Polen er tallet 29 svin pr. 100 borgere. (Kilde: Eurostat).

For at få energi ud af gylle, er man nødt til at tilføre andre organiske rester til et biogasværk for at få gasproduktionen i gang. Herunder bl.a. slagteriaffald. Men der er allerede mangel på slagteriaffald landet over.

Biologisk affald med højt »oktantal« såsom laksefedt og glycerin er blevet en efterspurgt vare. Det nævnes også, at slam fra rensningsanlæg kan bruges i forrådnelsesprocessen. Men byslam er ikke uproblematisk at bruge grundet indhold af giftige stoffer. Man kan også tilføre energiafgrøder til et biogasværk – f.eks majs (majsensilage). Denne mulighed bliver dog helt udfaset i løbet af få år.

Det er problematisk at bruge foder (føde) til biogasproduktion, og det sker da også kun i meget ringe omfang. Også andre plantedele fra fx vores grøntsagsproduktion tænkes ind i biogasplanerne. Men man overser tilsyneladende et alvorligt problem vedr. tilførsel af planterester til markerne: Landbrugsjorden har brug for planterester – herunder halm – for at opnå den ønskede produktivitet og bonitet på marken. Den såkaldte førne skal være i orden. Vi skal have regnormene tilbage i plovfuren.

Man skal også huske på, at dansk landbrug importerer halvanden mio. tons soja fra Sydamerika og andre fjerne destinationer. Denne betydelige fodermængde tæller ikke med i vores samlede klimaregnskab. Og heller ikke forbruget af brændstof (heavy fuel) til skibsfragt af soja og eksport af svinekød er indregnet i vores CO2-regnskab.

Løkke-regeringen afsatte fire milliarder kroner

Løkke-regeringen afsatte hele fire milliarder kroner over en årrække til at opføre flere biogasværker. Det er naturligvis disse mange gode skattekroner landboforeningerne og landmændene gerne vil have fingrene i. Det gælder også biogasfirmaer som Bigadan, investeringsselskabet Nature Energy, Dansk Biogas Invest m.fl.

I øvrigt sidder den tidligere præsident for Landbrugsraadet, Peter Gæmelke, som formand for Nature Energy. Danmark skal ikke længere være spisekammer for verdens rigeste borgere og forsyne dem med svinekød.

I forhold til klima og den grønne omstilling ville det fx være meget mere effektivt at give tilskud til landmænd for at udtage lavbundsjorder fra omdrift. Det vil for alvor sænke landbrugets voldsomme klimaaftryk.

Også produktionen af vindmøllestrøm er langt mere effektiv og langt billigere end biogas.

Selv biogasbranchen siger, der er biogas nok, men den er for dyr. Det vil sige virksomheder og aftagere skal kompenseres for at modtage dette biogas. En skrue uden ende. Og der findes ingen beviser for, at biogas er en fortjeneste for klimaregnskabet.

Man putter så at sige mere ind i maskinen, end man får ud. Dansk landbrug er blevet et rygende ruinhob – både økonomisk og moralsk. Og dyrevelfærd i svinefabrikkerne er en by i Rusland.

Det stinker i miles omkreds

Det hævdes også, at et biogasanlæg ikke lugter. Men det passer ikke. Både biogasværker, svinefabrikkerne, transport og udspredning af gylle stinker i miles omkreds.

Man kan kun opfordre borgere i det berørte nabolag – muligvis i nærheden af den lille by Svinsager – til at protestere mod disse vidtløftige biogasplaner. Og de bør spørge nærmere ind til flere enkeltheder vedrørende placeringen, prospektet og tidshorisonten for dette biogasværk – in spe.

Som nabo til et biogasværk skal man forberede sig på tusindvis af meget tunge lastbiltransporter (60-80 tons totalvægt) i fremtiden. Udover sundhedsproblemer som nabo til al denne gylle, skal man også forberede sig på, at ejendomme i området vil falde i pris og måske bliver direkte usælgelige.

Tilskud til biogas tjener udelukkende et eneste formål: Svineavlerne kan producere endnu flere slagtesvin, og biogasværker og samfundet vil årtier ud i fremtiden gøre sig afhængige af dansk svineproduktion. Det er en slet skjult landbrugsstøtte.

På varig støtte

Dansk landbrug modtager i forvejen 7-10 milliarder kroner i årlige subsidier (alt efter regnemetoden). Og siden 1973 har erhvervet modtaget uhyre summer i diverse tilskud.

Der skal ikke ydes flere tilskud til danske bønder. Landbruget er på varig støtte. Og når man medregner alle udgifter i forbindelse med dansk svineindustri: indkøb af kemikalier, pesticider og kunstgødning, stål, diesel osv. – og altså soja – ja, så er der meget, meget røde tal på bundlinjen. Svineindustrien giver underskud for butikken Danmark og udgør i øvrigt en forsvindende lille del af vores nationalprodukt.

På Bornholm har bønder sagt: »Biogasværket ved Aakirkeby er blevet trukket ned over hovedet på os«. Efter en konkurs – som ifølge borgmester Winni Grosbøl har kostet bornholmske skatteydere den nette sum af 110 millioner kroner er biogasværket nu overtaget af BIGADAN.

Biogas bør IKKE være en del af fremtidens energiforsyning.