Det skræmmer mig at se, hvor lallet man som professionel politiker kan opføre sig, når det kommer til klimahandling.Vi brænder alverdens skove af og kan på baggrund af nogle forskruede regnestykker kalde os klimavenlige.

KOMMENTAR
Af Rebecca Goldschmidt Andersen,
studerende og klimaaktivist i Den Grønne Studenterbevægelse

KLIMAPLAN – Århus byråd har sendt deres klimaplan i offentlig høring. Grønne organisationer sidder og taster og forsøger at råbe op, men jeg er bange for, at de ikke bliver hørt. At bedømme ud fra planen selv, så virker det til, at politikerne i byen i stedet hører en del til erhvervslivet. Det skal ikke hedde sig, at vi går ned på vækst. Det skal til gengæld hedde sig, at vi forsyner kommunen med el og varme ved afbrænding af træer.

Jeg er ikke bare bange for ikke at blive hørt, men jeg er decideret bange for klimaplanens tendenser. Århus kommune vil være grøn på bekostning af verdens skove. Kommunen mener, at vores træpiller er bæredygtige. De mener, at vi genplanter de træer, der skal til for at opsuge vores varmeforbrugs CO2-udledning.

Forskruede regnestykker

De siger ikke, at dette er en løgn. De siger ikke, at den CO2, som vi udleder nu, først vil blive opslugt af de nye træer i en fjern fremtid. Den fremtid, som jeg er bange for at tænke på. Den fremtid, som jeg har svært ved at se.

Det skræmmer mig at se, hvor lallet man som professionel politiker kan opføre sig, når det kommer til klimahandling. For der er ikke meget handling bag denne klimaplan.

CO2-neutral i 2030, siger de. Men i 2030 vil vi stadig udlede CO2 ifølge planen, og jeg undrer mig over, hvordan man kan være sig selv bekendt. Vi brænder alverdens skove af og kan på baggrund af nogle forskruede regnestykker kalde os klimavenlige.

Det kaldes at springe over, hvor gærdet er lavest. Og jeg vil gerne bede mig fri. Fri for at se flere billeder af områder på den anden side af jorden, som engang var skov og vide, at mit varmeforbrug er skyld i de golde pletter, der er ladt tilbage.

Prisen for vores grønne samvittighed

Det vil nok blive en dyrere omgang, hvis vi skal basere energiforsyningen på el fra vedvarende energikilder. Dette ville kræve en udbygning af elnettet og større investeringer i vind- og solanlæg. Byrådet lader til at mene, at det er for dyrt. At det vil være synd, hvis borgerne skulle betale mere for den grønne omstilling.

Jeg burde være glad for denne omtanke, da jeg lever på en SU. Men hvis ikke jeg skal betale prisen for den elektricitet, jeg bruger– hvem skal så?

Folk fra 17 amerikanske NGO’er har sendt et brev til vores borgmester og bedt ham om at stoppe afbrændingen af deres træer. Jeg tror, at de allerede har betalt en del af min pris. En pris, som blot bliver større og større for hver dag, jeg skruer op på radiatoren og tænder komfuret. Jeg tror, at der er en eller anden truet art, der har betalt min pris. Og det tror jeg desværre også, at dem, der skal leve her efter mig, kommer til.

Aarhus fører byens borgere bag lyset

Jeg håber, at kommunen vil lytte til høringssvarene fra de grønne organisationer. At de vil stoppe med at regne afbrænding af biomasse som CO2-neutral og i stedet tage politisk ansvar og investere i en virkelig grøn fremtid, hvor vi blandt andet kan nyde synet af havvindmøller ud for Aarhus havn.

Aarhus kommune er en lille brik i den globale grønne omstilling – det ved jeg. Men vores træforbrug og CO2 udledning kan mærkes over hele verden.

At Studstrupværket ikke længere afbrænder kul, er et skridt i den rigtige retning, men vi skal turde at tage mere end et skridt. Afbrændingen af træ har ikke dæmpet den mængde CO2, der stiger ud fra værkets skorstene.

At kalde klimaplanen grøn er at føre kommunens borgere bag lyset. Det er ikke fair. Det er heller ikke fair at sende regningen for vores klimasvineri til fjerne verdenshjørner. Jeg er sikker på, at vi er mange der gerne vil deltage i Aarhus’ grønne omstilling. Det er kun retfærdigt, at vi får lov at betale for vores eget forbrug.